Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Author: Line (page 1 of 2)

Kvindernes Internationale Kampdag!

Meget fortsat at kæmpe for – og meget at fejre og glæde sig over.

Hermed en hyldest til alle de skønne og kloge kvinder, der kæmper for det de har kært.

Husk også at lade freden og sejrene fylde..

Copyright Steffen Brandt/TV-2

Hvis du går ud nu
Hvis du går ud nu
så går min verden under

Hvis verden går under
så må du gå med

Hvis du går med mig
så må vi gå for altid

Åben din dør
her er ikke mere at gøre

Der er ikke noget i morgen
der er kun den tid der gik
og så alt det vi kan miste
på et øjeblik

Tillykke Skønne – en narrativ gave!

Hvordan ændrer man noget, hvordan foregår forandring: 

Men ord, sprog, perspektiv og narration – i kontakt og sam-tale.. 

Ord er ikke spejlbilleder af verden, men skaber verden.

Perspektivet er afgørende for virkelighedsopfattelsen.

Sandheden og virkeligheden findes ikke – der er perspektiver, vinkler, mange gyldige historier.

Univers er håbløst forældet – Multivers passer bedre til vores postmoderne verden.

Vi har ikke et fast kerneselv, vi er hele tiden undervejs og i udvikling.  

Selvfortællingerne ER vores selv.

Glæder mig til at snakke videre..

Tillykke..

De to centrale behov, som menneskelivet spænder sig ud imellem

acceptance.bmp 

(Er ifølge gode gamle Carl Rogers..)

Behovet for at blive accepteret og Behovet for at udfolde os.
Det er en gammeldags teori om at vi har en fast indre kerne, potentialer, muligheder, evner, noget som er godt og rigtigt for os. Kerneselvet, det sande selv.

Efterhånden som vi opdrages, vokser op og tilpasser os omgivelserne, må vi slippe noget af det indre, opgive noget af os selv, indgå kompromisser.Vi udvikler et falsk selv,som så fylder mere eller mindre.
Opgaven er så at finde ind til sit sande selv, når man er moden, modig og stærk nok, arbejde sig igennem lagene, tage kritisk stilling til sig selv og det man har lært og overtaget.

Finde ud af hvordan vi kan varetage behovet for at udfolde os – og blive accepteret som vi er, for det vi er i os selv.

SÅ BLEV DET HVERDAG::

         At leve for at arbejde eller arbejde for at leve – enten eller både og..

De fleste er tilbage på pinden efter kortere eller længere ferie, mere eller mindre oplagte eller genopladede.

Ferie er det mange ser frem til, oaser i hverdagens kaos eller kedsommelighed. For andre er det for lang tid, tid til at mærke efter og tænke over tilværelsen. Tid til rigtig at være sine kære nær i flere uger i træk. Livets mening eller..

Her opstår det en klog ven engang døbte; Lykkepresset. Så skal vi nå alt det vi aldrig når – og vi skal nyde det og være rigtig lykkelige imens.  I og umiddelbart efter sommerferien er psykologer og terapeuters højsæson (kun jul og nytår kan komme op på samme højder!)..

Er det fordi vil holder for meget ferie – eller for lidt – eller forkert..  

Hvornår var du med sikkerhed lykkelig?

Har vi alle en fornemmelse af med sikkerhed at have følt os lykkelige? Et kort øjeblik, en time, en dag, en måned, et år? Og hvor var det? Hvornår var det? Alene eller sammen med nogen? Under hvilke omstændigheder og under hvilke betingelser?

Er lykken ikke altid udtryk for, at livet har to sider? Salmedigteren Kingo skrev: lykke, ulykke de gange på rad. Kan lykken stå selv?

lykken.jpg

Gode spørgsmål, som bl.a. en snes danske forfattere er blevet stillet. Svarene har jeg lige bestilt i bogform, håber den kommer snart. Giv nogle bud i ventetiden..

Fra two til three step dance..

Vi bliver næsten aldrig kede af, sure eller vrede over det vi tror.. 

The two step dance: der sker noget; vi reagerer. (Sådan mange tror verden hænger sammen..)

The three step dance: Nej, der sker noget, vi beabejder og fortolker indtrykket, og gør vi noget (føler noget, siger noget, mærker en fysisk reaktion).

trin.jpg

Vores surhed, skuffelse, sorg eller vrede er som regel på grund af fortolkningen. Vores egen proces. Vi holder tilbage, vi bliver bange, vi opgiver at prøve at få det vi gerne vil have. Vi støder på alle vores egne forhindringer.

Jvf sidste blogindlæg – så findes forhindringer heller ikke ude i verden, men kun som mentale størrelser indeni. Vi har negative automatiske tanker, basale antagelser, dårlige erfaringer, for snævert perspektiv (fx at tro at alle er ligesom mig og dette oversættes andre mennesker ud fra).

Der er fraligt, for vi kommer til at handle bevidstløst, for hurtigt og på de helt forkerte ting.

Hvad kan vi bestemme?

Vi kan ikke bestemme over andre. Vi kan bestemme over os selv. Vi kan have indflydelse og påvirke, men vi kan ikke styre det rigtigt. Vi kan kun have mål for hvad vi selv kan ændre, vi kan ikke tvinge andre til at forbedre sig, ændre sig mm. Vi kan sige hvad det betyder for os og hvad det gør ved os. Vi kan ytre vores ønsker. Og sige hvad vi selv vil bidrage med.

Hvad angår forstyrrelser, så findes det ikke i virkeligheden. Der findes mere eller mindre egnede omstændigheder, støj, andre mennesker osv. Noget har man indflydelse på, andet ikke. Man skal lære ikke at bruge energi på det man ikke har indflydelse på. Fx vejret, det skal vi ikke rase over, men vi kan tilpasse os bedre fx regntøj. At blive forstyrret findes ikke i psykologisk forstand. Man lader sig forstyrre. Det man så skal undersøge er hvordan, hvornår, hvorfor og hvad der skal til for at man kan bestemme mere over sig selv og sin egen koncentration.

At blive generet findes heller ikke. Man lader sig genere.

At blive svigtet findes heller ikke, man svigter sig selv.

Det foregår indeni.

Jeget og verden – en dans

I livet er der teamer, det er som om der er noget vi skal lære – så møder vi det hele tiden i forskellige variationer.

Den seneste uge er jeg blevet bombaderet med dilemmaer om forskellige verdensbilleder. Forskellige forventninger og kampe om hvem der har ret. Hvad kan man håbe eller forvente fra andre mennesker; Alt. Hvad kan man forlange, kræve, hvad har man ret til at få; Intet. 

Vi kan invitere og insistere. Åbent møde andre med vores ideer, behov og ønsker. Hvis vi er heldige så passer det sammen og man får det man gerne vil have, når man vil have det. Hvis man er uheldig, så passer det slet ikke sammen. Her går de fleste til kamp, eller opgiver. Opgiver og gør sig selv, den anden, eller begge forkerte. Eller opgiver og bliver utilfreds og sur – får lyst til hævn. Eller går i rasnede værdikamp om hvem der har mest ret. Hvem der har det mest rigtige behov.

Det man skal er at gå i dialog. Man skal vedblive dialogen om sig selv, egne behov og være nysgerrig på den anden. Hvis man elsker hinanden, har en vigtig relation eller har aftalt det, så kan man hjælpe hinanden til hvordan begge kan blive tilfredse.

Her er det virkelig svære; det handler ikke om at gå på kompromis med sig selv og det der er vigtigt for en – det handler om at blive tilfredse – begge to. Man har et behov, man synes den anden skal gøre noget bestemt. Man skal finde ud af hvad behovet er og så hvordan man kan få det opfyldt, enten hos den anden, sammen med den anden – eller andre steder. Og huske at acceptere og respektere den anden. 

tango.jpg

Hvem har ret. Til hvad. Livet er en dans, vi kan byde andre op, på mange måder. Kærligt, krævende, surt, uimodståeligt, afvisende.. Hvis man hele tiden ønsker en tango, men den anden vil vinervals, så er der et stykke kommunikationsarbejde. Hvis man vil danse med en som ikke vil danse, så er man på den. Hvis man ikke er god til at danse, kan man overveje at gå på danseskole. Eller danse rundt med sine bedste venner, der hvor det er ok at man falder igennem, der hvor man ikke kritiseres, men får opbakning og mod til at øve sig mere ude på alverdens dansegulve. Øvelse gør mester..

Fortsættelse følger..  

Rejser. Bevægelser. Emotioner.

Vi er i bevægelse, vi forandrer os, det er uundgåeligt. At e-movere= at tage væk, forstyrre. Man kan forstærke det med vilje, fx. ved at rejse – så ser man på hverdagen, sig selv og hinanden fra andre vinkler. Man får nye perspektiver og bliver inspireret. Optimalt er det at rejse med sin bedste ven, så kan alle de udtryk og indtryk spille ind i samtalen, som kan strække sig over flere dage. Rammen smitter af. Romas undere i skøn forening med den postmoderne hverdag, livligt drøftes livet og kærligheden, nekrologer og metaforer. Bevægende. Livet er en rejse. 

roma1.jpg

Marlene og Line. Roma. 2010.

Older posts

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑