Supertankr

Inspirationer

Category: Uncategorized (page 1 of 22)

Livet med Sigurd (den omvendte verden)

For mig har det altid været – om ikke livsnødvendigt – så en vigtig måde at bearbejde, forstå og håndtere ting i mit liv; at udtrykke mig kreativt (gennem maleri, tegning, foto og skrift)

Således har jeg gennem det seneste år forholdt mig til min yngste søns autistiske verdensbillede gennem tegninger af situationer, der på godt og ondt har brændt sig ind i min bevidsthed.

Han fik diagnosen grundlovsdag 2018 – og der er et klart før og efter i min bevidsthed, selvom Sigurd er den samme. Men det var som om jeg begyndte at se ham gennem en ny linse – en linse af større forståelse, tålmodighed og bedre greb om at hjælpe ham

‘Mor prøv at se den her time-lapse af en mælkebøtte – er den ikke fin?’

Sigurd han sætter pris på andre ting end de fleste børn på hans alder. Han kan forbløffes over verdens skønhed, naturen, små finurligheder og fordybe sig i tingene. Ofte på et filosofisk niveau – der vender ting og begreber på hovedet.

Systemer, mønstre og strukturer, det hjælper autisten til at slappe af – kaos og uforudsigelighed kan være anstrengende. Sigurd har altid været god til at ordne og sortere – visse ting. Især når han har lært og forstået hvordan man gøre og hvor tingene skal være. Således er opvasketømning en god pligt.

Han er en dårlig taber – en virkelig dårlig taber, og voldsomt raseri kan opstå fra det ene øjeblik til det andet – som en anden tordensky. Han har for vane at få lidt afløb ved at knække blyanter, hvilket jo trods alt er bedre end at slå på folk i omverdenen. Men det er ikke kun frustrationer over at tabe i kortspil, der kan løbe af med ham, det kan også give problemer hvis der er andre opgaver/udfordringer, han føler han ‘taber’ eller ikke mestrer. Angst er som benzin på bålet. Mange situationer i skolen – fører til knækkede blyanter.

‘Mor, ingen fandt mig til gemmeleg, for de vidste ikke at jeg var med i legen’

Men det sværeste er at forstå relationer. For i relationer mellem mennesker findes der ikke mange faste regler at navigere efter. Det er jo et uoverskueligt minefelt af dynamikker, humør og andre uigennemskuelige ting, der styrer os. Sigurd har ingen jævnaldrene venner og nogle gange tror jeg det er en lettelse for ham, fordi mennesker er så komplicerede. Men det er også dybt ensomt.

Engle koncept

Det færdige produkt
Glimt af designprocessen

Min kollega Murat kom til mig før sommerferien med en idé, han har fået. Han underviser i programmering, og det kan – i de store klasser han har- være svært at nå rundt og have pulsen på alle 35 (eller flere) studerende. Og er man først hægtet af kan det være svært at hægte sig på igen. Og også tidskrævende for læreren og svært at opdage, når nogen har tabt tråden. Derfor har Murat udviklet engle-princippet: at der for hver bordgruppe er en studerende som udnævnes som engel. Og engle rollen går på skift.
Englen holder øje med status rundt om sit bord og signalerer til læreren, hvis en eller flere behøver hjælp.
Murat havde brug for at få designet en engel, der kan sættes på den studerendes laptop – og afmonteres igen ved dagens slutning.
Den opgave fik jeg :-) og efter lidt iterationer nåede vi til at sætte den kodeglade street engel i produktion.

Forskellige inspirationskilder:

Når man ser…

verden på andre måder.

Jeg har som vanligt dokumenteret min ferie (jeg dokumenterer faktisk utroligt mange ting løbende, det er som om tingene ikke er sket hvis jeg ikke har taget et billede) – både i de klassiske smukke motiver af kønne landskaber og barnet i sjove charmerende situationer.

Men jeg tager også nogle andre typer billeder, hvor jeg lægger mærke til teksturer, kompositioner, farver, typografi, vinkling alt muligt mit øje finder interessant på sin vej. Billeder som andre måske ikke ville drømme om at se.

Det minder mig lidt om, da jeg læste på kunsthistorie (for gisp! 20+ år siden) og vi lærte om begrebet Terrain Vague – som er det tomme område mellem land og by, en slags ingenmandsland. Disse områder som er uskønne og som ingen interesserer sig for, men som alligevel rummer en fascinerende skønhed.

https://www.galleryforty-nine.com/terrain-vague

Terrain vague begrebet i fotokunsten rummer værdsættelsen af det tomme. Ligesom man kan tale om at nyde det æstetiske forfald http://supertankr.dk/?p=974 eller vanitas billeder, der skildrer forfaldet og minder os om døden, der kommer til os alle (memento mori)

Her et udpluk fra de seneste dage:

Betjeningspanel på Prinsesse Isabella
Aftryk og liv i udsigtstårnet i Besser
Stensil på færgen – linjer og tekstur
Farver på Dokk1
I see faces
Kutter pasteller

Husportrætter

Jeg vidste egentlig slet ikke, at det var en genre, indtil en kollega refererede til begrebet forleden. Men det har længe tiltalt mig at portrættere huse og jeg har også nulret en smule rundt med det selv. Og kommer nok til det i fremtiden. Jeg synes det er spændende at ‘besjæle’ bygninger med ens egen stil, og der er kunstnere, der er virkelig geniale til netop den genre (som jeg nu ved det er)

Jeg har fundet et par illustratorer frem som jeg følger og som har inspireret mig. Først Katrine Louise Jakobsen, som har lavet et portræt af min arbejdsplads. Dernæst Paul Heaston, som jeg følger på Instagram – jeg husker ikke hvordan jeg fandt ham, men tjek hans profil, der er bl.a. en smuk video af et langt tegne studie han har lavet af en gade et sted i USA. Og så Jontofsky, hvis partner jeg har set på Pictoplasma festivalen. Hun laver dukker men Jonathan maler og tegner, de smukkeste værker.

Paul Heaston https://linktr.ee/paulheaston
Jontofsky http://www.jonathan-e.com/

Mine egne husportrætter ved jeg ikke, hvornår jeg startede med, men jeg lavede en serie sidste år (2018) fra min fødeby Hou, som optakt til en lille lokal kunstudstilling. Jeg havde den tanke at vælge nogle lidt mere utraditionelle vinkler på den lille by. Jeg kunne fx. have tegnet fyrtårnet (og det gør jeg måske også en dag) men jeg valgte istedet tissehuset på havnen, huset med de glaserede blå krukker etc. Desuden har jeg jo også selv portrætteret min arbejdsplads – en tegning der kom på julekortet i 2018. Og så er der alt det ind imellem. Til sidst udsigten fra hængekøgen forleden til mig eget hus.

Ja tak

De kloge – og de poetiske – påpeger det paradoks der er i, at forandring er den eneste ting her i livet, der er konstant. Og forandring fryder – ofte og for det meste, for rutine og gentagelser kan være dræbende.

Men forandring og omvæltning er også hårdt arbejde, og Katie Melua synger:

But I do not believe that change,

Can ever happen without tears.

Når man så accepterer at forandring er uundgåeligt, og opdager at det ofte fører noget godt med sig – for eksempel en chance for at få et bedre liv, når man ligesom har sundet sig og fået livsbrikkerne arrangeret på en ny og bedre måde. Men processen er anstrengende og nogle forandringer er også mere velkomne end andre.

jajaja.jpg

Imorgen er det to måneder siden ‘vi’ fik diabetes, og når den slags forandringer kører hen over ens liv uden man har nogen form for kontrol, noget valg eller noget at skulle have sagt, så kan det godt være lidt sværere at finde ja-hatten frem og finde det positive i den nye situation. Der ligger man så fladmast af livskrisen og arbejder sig langsomt på fode igen.

tromle.jpg

Samtidig står jeg midt i en anden forandring – for efter et halvt liv i fast parforhold, to laaange år som single, så dukkede der pludselig en ny begyndelse op, hvilket er fantastisk livsbekræftende og dejligt. Punktum. Næsten. For skeletterne i skabet de har det med trænge sig på, og jeg kan godt mærke at jeg har brændt nallerne, og derfor stikker dem varsomt og tøvende frem. Det kræver vovemod at risikere hjertet. Igen.

Summa summarum:

overload.jpg

Der har været fyldt op i den sidste tid, (alt for) meget at fordøje, vende sig til og … nyde. Fra at have godt med luft i tidsbudgettet i efteråret, så var der pludselig max udnyttelse af overskuddet.

100.jpg

Som et væg-til-væg tæppe, der føltes for stor til gulvpladsen.

vaegtilvaeg.jpg

Livremmen er røget to hak ind i arbejdet med at få de nye brikker på plads og søvnen blev væk undervejs. Så nu står hestekuren på sol, søvn og lange ture på cykel og på ben. Og kærlighed <3 … og hør nu bare på Katie, for hun har svaret:

Dream

dream11.jpg

dream2.jpg

dream6.jpg

dream1.jpg 

dream4.jpg

dream12.jpg

dream8.jpg

dream5.jpg

dream10.jpg

Snow Circles from Beauregard, Steamboat Aerials on Vimeo.

Dunk

dunk1.jpg

dunk2.jpg

dunk3.jpg

 dunk4.jpg 

Dunk – beholder til at opbevare væske i som regel med hank og en lille åbning med skruelåg.

Den danske ordbog 

My mama always said

boxofchocolate.jpg

Life is like a box of chocolates. You never know what you’re gonna get.

Forrest Gump 

Se Venedig

venice_aah.jpg

venice.jpg

venice_aah3.jpg

‘og jeg sukkede og sagde hva’behar
og Fellini spillede på violin
og du sang sonater i det klare måneskin’

Jeg forstår ikke dem, der altid brokker sig over Venedig. Der er for varmt, der er for trangt, der lugter… osv.

Jeg har altid været betaget, og syntes, det er så smukt. Det er som en skøn perle, man kan beundre igen og igen. Æstetisk og malerisk forfald i storslået kulisse. Jeg drømmer mig tilbage: til varmen, til det historiske vingesus, til hotellet med kanaludsigt, til middagslur på en mole på Guidecca, til den moderne kunst i Arsenale.

venice_aah4.jpg

Måske verdens mest velplacerede supermarked.

In search of incredible

Findes det, findes det her.

Og det gjorde det.

New York 2011 

ny2011_2.jpg

ny2011.jpg

ny2011_3.jpg

ny2011_4.jpg

There is something in the New York air that makes sleep useless.

Simone De Beauvoir 

Older posts

© 2019 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑