Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Category: Uncategorized (page 2 of 21)

Pop-up mirakel

The Ice Book from Davy and Kristin McGuire on Vimeo.

Pop-up bøger er ved at udvikle sig til en passion i min verden. Se denne vidunderlige multimedie oplevelse.

Dead end

blindvej.jpg

Wikipedia:

En blind vej, er en vej hvor der ikke er flere frakørselsmuligheder.

The unknown

altan.jpg

altan2.jpg

Replace fear of the unknown
with curiosity

De to centrale behov, som menneskelivet spænder sig ud imellem

acceptance.bmp 

(Er ifølge gode gamle Carl Rogers..)

Behovet for at blive accepteret og Behovet for at udfolde os.
Det er en gammeldags teori om at vi har en fast indre kerne, potentialer, muligheder, evner, noget som er godt og rigtigt for os. Kerneselvet, det sande selv.

Efterhånden som vi opdrages, vokser op og tilpasser os omgivelserne, må vi slippe noget af det indre, opgive noget af os selv, indgå kompromisser.Vi udvikler et falsk selv,som så fylder mere eller mindre.
Opgaven er så at finde ind til sit sande selv, når man er moden, modig og stærk nok, arbejde sig igennem lagene, tage kritisk stilling til sig selv og det man har lært og overtaget.

Finde ud af hvordan vi kan varetage behovet for at udfolde os – og blive accepteret som vi er, for det vi er i os selv.

Fantomsmerter

fantomsmerte.jpg 

Fantomsmerte er et fænomen, hvor smerte finder sted i et fantomlem, altså en legemsdel, som fysisk er mistet ved amputation eller en ulykke, eller som er livløst grundet adskillelse af nerverne. Smerten fremkommer som følge af processer i de smerteførende nerveceller i rygmarvens baghorn. Smerten kommer altså ikke fra legemsdelen selv, men er indbildt smerte forårsaget af smertemeldinger i nervesystemet.
Wikipedia

Folkets kjærlighed

odderaften1.jpg

odderaften2.jpg

odderaften4.jpg

odderaften5.jpg

Odder aften.

Eftertanke

Følsomme fortællinger om os selv er psykisk lim.

gul.jpg

Jeget og verden – en dans

I livet er der teamer, det er som om der er noget vi skal lære – så møder vi det hele tiden i forskellige variationer.

Den seneste uge er jeg blevet bombaderet med dilemmaer om forskellige verdensbilleder. Forskellige forventninger og kampe om hvem der har ret. Hvad kan man håbe eller forvente fra andre mennesker; Alt. Hvad kan man forlange, kræve, hvad har man ret til at få; Intet. 

Vi kan invitere og insistere. Åbent møde andre med vores ideer, behov og ønsker. Hvis vi er heldige så passer det sammen og man får det man gerne vil have, når man vil have det. Hvis man er uheldig, så passer det slet ikke sammen. Her går de fleste til kamp, eller opgiver. Opgiver og gør sig selv, den anden, eller begge forkerte. Eller opgiver og bliver utilfreds og sur – får lyst til hævn. Eller går i rasnede værdikamp om hvem der har mest ret. Hvem der har det mest rigtige behov.

Det man skal er at gå i dialog. Man skal vedblive dialogen om sig selv, egne behov og være nysgerrig på den anden. Hvis man elsker hinanden, har en vigtig relation eller har aftalt det, så kan man hjælpe hinanden til hvordan begge kan blive tilfredse.

Her er det virkelig svære; det handler ikke om at gå på kompromis med sig selv og det der er vigtigt for en – det handler om at blive tilfredse – begge to. Man har et behov, man synes den anden skal gøre noget bestemt. Man skal finde ud af hvad behovet er og så hvordan man kan få det opfyldt, enten hos den anden, sammen med den anden – eller andre steder. Og huske at acceptere og respektere den anden. 

tango.jpg

Hvem har ret. Til hvad. Livet er en dans, vi kan byde andre op, på mange måder. Kærligt, krævende, surt, uimodståeligt, afvisende.. Hvis man hele tiden ønsker en tango, men den anden vil vinervals, så er der et stykke kommunikationsarbejde. Hvis man vil danse med en som ikke vil danse, så er man på den. Hvis man ikke er god til at danse, kan man overveje at gå på danseskole. Eller danse rundt med sine bedste venner, der hvor det er ok at man falder igennem, der hvor man ikke kritiseres, men får opbakning og mod til at øve sig mere ude på alverdens dansegulve. Øvelse gør mester..

Fortsættelse følger..  

Er blevet klogere..

halvtomhalvfuld.jpg

Er lige kommet en del klogere hjem fra internat med arbejdet. Yderst kompetent kvindelig konsulent talte om, hvorfor det er vigtigt at snakke om tingene og at måden vi snakker om det betyder noget. Hun sagde bl.a. at det vi snakker om og fokuserer på, har 30% større mulighed for at ske og blive til noget. At det vi fokuserer på bliver vores realiteter i fremtiden. Derfor er det ikke ligemeget om vi snakker om at bægeret er halv tomt eller halv fyldt. Om vi snakker om vores skrækforestillinger eller om vores drømme. Om vi snakker om alt det der lykkes og som vi er glade og for og tilfredse med – eller om om forhindringer og nedture osv konstant er på dagsordenen..

Har du fokus på problemer eller muligheder?

At nærme sig en genre..

blogging.jpg

Er stadig ikke helt med på denne genre. Skal det ene oplæg ligge i forlængelse af det andet? Er det passende at skrive et indlæg om det poetiske skenske princessebryllup lige efter et indlæg om skovdating? Begge dele handler vel om det samme. En rejse. At sætte sig selv på spil. Drømmen om den store kærlighed. Og en blog er vel også en del af en udviklingsproces, en opdagelsesrejse, hvor man ståt frem med sig selv og får feed back fra kendte og ukendte online. En åben dialog. I grunden ganske modigt og spændende, selvom mediet stadig forekommer mig underligt.

Older posts Newer posts

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑