Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Category: Det sagde de ikke noget om… (page 1 of 6)

Når de gamle bliver forelskede

i nogle andre end mor og far….

Angst essen seele auf

fear2

wolf-animated-gif-12

Jeg er nogle gange bange for, at de ting jeg er bange for skal blive større af, at jeg er bange for dem. Sådan at frygten i sig selv er et selvforstærkende element.

For jeg har jo også hørt at det man giver opmærksomhed, det vokser.

defokuserer

Så der defokuseres og findes nyt fremadrettet fokus…

fokus1

fokus2

Hverdagens små mareridt

traume

traume2

Via Miguel Marquez.

Kan man godt have en fobi for fortrængning – altså angst for at et andre mennesker lader som om man ikke eksisterer?

Og endnu værre hvordan ved man overhovedet at man eksisterer? Er det når de automatiske døre åbner?

Hverdagen er fyldt med små angst provokerende oplevelser. Der er bare sjældent fokus på dem.

Men det er så dejligt når nogen helt af sig selv tænker, at de nysgerrigt vil prøve ens sko. Så er man pludselig ikke usynlig mere.

empati

Om at håndtere sit stress monster

fyldt

Kowalski vision

Jeg bliver nogle gange fyldt op. Fyldt til randen. Stoppet helt til. Så jeg får en klaustrofobisk følelse af, at der ikke er plads og luft til mig. Og det sker som regel, når der sker for meget, når ting er svære,  når der er for mange og for meget, jeg synes jeg skal tage hensyn til og ansvar for.

Og bag det hele gemmer den gode gamle traver om længslen efter kærlighed og anerkendelse – og angsten for at fejle og skuffe. Altså det flossede selvværd.

Når selvværdet er lavt, vil du være tilbøjelig til at præstere for at få ros og være på hele tiden, for at andre skal kunne lide dig. Du vil søge bekræftelse, accept og kærlighed fra andre hele tiden,« siger psykoterapeuten.

»Det er i sig selv stressende, for så har du travlt med at gøre det godt hele tiden og gøre det næsten bedre end godt for at sørge for at få ros frem for kritik.

Anne-Grete Hav Hermannsen *Hvad er du værd?’ Jyllandsposten

 

stressmonster

John Kenn Mortensen – min monster-tegne helt

Og hvad gør man så, når alt man hører er et monster, der brøler at man skal gøre tingene bedre, hurtigere, mere perfekt, og man er holdt op med at sove…

Jeg kender mit monster, fordi jeg har set det i øjnene gentagne gange efterhånden, og når det har brølet tilstrækkeligt længe og jeg efterhånden hænger i laser, så ved jeg godt at jeg skal dykke et lag dybere, sortere i de ting jeg har indflydelse på og slippe alt det der ikke kommer mig ved eller som jeg ikke har magt over – fx fremtiden og fortiden.
Jeg vender blikket direkte mod angsten for ikke at være god nok. Og så taler jeg med mine fortrolige, letter mit hjerte, laver prioriteringslister og kortlægger mit liv. Og løfter selvværdet sig fra sumpen og monsteret falder til ro og lader mig sove natten igennem.

 

 

Strategisk glemsel

glemsel

Der er mange spor i mit hoved for tiden, og de vækker mig om natten.

I min læsning om branding mødte jeg begrebet: strategisk glemsel. Det tror jeg, at jeg vil implementere mod urolig nattesøvn…

Potentielt gåsehud

Jeg har været langt langt væk, så langt at jeg endda havde glemt det kodeord, der giver mig adgang til mit eget værk.
Der er næsten gået et år, siden jeg sidst har skrevet en supertanke.

Et år der har vendt op og ned på alting. Et år med så store kontraster at det næsten er svært at tro. Jeg startede 2014 i min sædvanlige single ørken – sædvanlig fordi der efterhånden var gået fire år siden jeg blev skilt og der var ikke rigtigt var seriøs udsigt til ret meget på kærligheds-kanalen og det var egentlig også ok. Selvom det ofte var hårdt og tomt så havde jeg fundet mig til rette i ørkenen og i længslen. For jeg havde megen rigdom og kærlighed på så mange andre måder og kanaler.

Og bedst som jeg gik der og syslede med mine gøremål så stod kærligheden i mit liv. Med en insisteren, der ikke lod sig modsige. Det er helt enkelt og uden sammenligning. Og mit liv er helt forandret <3 tukan

Indeklemt

indeklemt

 

Sådan kan livet også føles…

Kris Martin

Altså en anden Chris Martin end ham her:

indeklemt2

Som ellers nok også ved en ting eller to om indeklemthed, hvis man skal tolke udfra hans sangtekster:

And high up above or down below
When you’re too in love to let it go
But if you never try you’ll never know
Just what you’re worth

Fix you

indeklemt3

 

 

Efterbyrden

Suk.

Kropskontakt

Var det noget med en vakuum-pakket japaner?  Fotokunstneren Haruhiko Kawaguchi tager billeder af japanske par, mens de er pakket ind i plast. Et billede på at bevare øjeblikket og kærligheden frisk for evigt…

Og ja, det er rigtige levende mennesker… – de var i indpakningen 20-30 sekunder.

Læs mere her

(Det forlyder at ingen japaner har taget skade ved produktionen af værkerne…)

Da jeg så billederne slog det mig (og det slog mig nærmest omkuld) – endnu engang – at mangel på kropskontakt er noget af det allersværeste ved den her møgirriterende single-situation. Jeg vil også vakuum-pakkes lidt…

Jeg har desuden læst, hvad vi vel alle ved (og på Harvard har de forsket i det):

According research by Harvard University, children who were hugged and cuddled more grew up to be happier adults.

 

Husk, det varer ikke ved…

Det siges, at Karen Blixen engang fik et brev med et visdomsord, hvor følgende instruktion fulgte med:

Må åbnes, når De er allermest lykkelig, eller når De er allermest fortvivlet.

Baronessen tøvede med at åbne brevet, for hvilke ord kunne det dog rumme. Hun vovede ikke at åbne brevet, da hun var allermest syg og ulykkelig, men tog mod til sig, da en af hendes bøger fik stor succes i New York. I brevet stod: Husk, det varer ikke ved.

Når vores verden bryder sammen og vi befinder os på randen af noget vi ikke ved, hvad er, så består opgaven for os alle i at blive stående på denne rand… det drejer sig ikke om at nå himlen og om omsider at nå frem til et rigtig godt sted. Faktisk er det den måde at opfatte tingene på, der gør os ulykkelige. At tro at man kan finde varig lykke og undgå lidelse er en håbløs cyklus, et hjul, der drejer i en uendelighed og fører megen lidelse med sig.

Lidelse er uundgåelig for menneskelige skabninger og så længe vi bliver ved med at tro på bestandigheden – på at tingene ikke smuldrer, på at de kan tilfredsstille vores umættelige behov for tryghed.
Når verden bryder sammen  – vejledning til svære tider. Pema Chödrön

Jeg spekulerer i disse uger meget over, det der med at blive i nuet. Den lykke der findes der, hvor man ikke jager efter evig lykke og heller ikke flygter fra smerten. Zen. På det sted findes den rolige nattesøvn.

Særlig tak til Michael (Cykel)

Older posts

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑