Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Category: Tudekiks (page 1 of 3)

Tiden

maelkeboette

The trouble is, you think you have time

Buddha

How I feel today (part2)

tumblr_mxbpunaXkq1skebbwo1_500

Det rykker ikke ud af stedet idag.

Det gør rrrrrrrroll til gengæld. Stadig.

Strategisk glemsel

glemsel

Der er mange spor i mit hoved for tiden, og de vækker mig om natten.

I min læsning om branding mødte jeg begrebet: strategisk glemsel. Det tror jeg, at jeg vil implementere mod urolig nattesøvn…

How I feel today

missing_cat

Via Swissmiss

Indeklemt

indeklemt

 

Sådan kan livet også føles…

Kris Martin

Altså en anden Chris Martin end ham her:

indeklemt2

Som ellers nok også ved en ting eller to om indeklemthed, hvis man skal tolke udfra hans sangtekster:

And high up above or down below
When you’re too in love to let it go
But if you never try you’ll never know
Just what you’re worth

Fix you

indeklemt3

 

 

Keeping calm

Greendot

 

 

Tiden kan godt føles lang når man stirrer på en grøn prik.

Greendot2

Av av

The feeling of loneliness is processed in the same part of the brain as physical pain.

Über-Facts

Hele tiden og konstant

Nu ved jeg jo ikke, hvordan der ser ud inde i Julius’ hoved. Jeg håber ikke,  han gør sig helt så mange tanker og bekymringer. Men da jeg så denne tegning, så stod det pludselig klart, hvorfor det er hårdt  – også som forælder – at have diabetes. For det er lige sådan det er.
Det er i døgndrift, man beskæftiger sig med sygdommen. Der går pt max fire timer, hvor vi har fri. Og det er på mange niveauer. Det er indviklet og der er mange parametre. Rigtig mange. Det er  helt nære og praktiske overvejelser, de langsigtede konsekvenser og den konstante fokus på maden. Det er de konstante prik i fingrene for at måle blodsukker niveauet og de konstante justeringer med insulinen. Stik, prik, stik, prik, stik, prik. Blod, kanyler, vægt.  Hele tiden, hele tiden, hele tiden.

Jeg vil så gerne at Julius føler sig almindelig og give ham et liv, der er så upåvirket som muligt, men hele tiden kører en konstant understrøm af overvejelser og beregninger om den forestående cykeltur, antallet af kulhydrater, det næste blodsukkertal og konsekvensen deraf, og det næste måltid. Altid skal man være bevæbnet til at takle høje og lave tal – med juice, druesukker, insulin og opladt mobil telefon. Det er uforudsigeligt. Det er belastende og det fylder forfærdelig meget. Og det stopper ALDRIG. Hele tiden og konstant.

Vi har haft det i et halvt år nu, og JO det bliver nemmere, og JO vi klarer det (for det skal vi jo) men det bliver nok aldrig nemt.

Og alt det lader jeg langt det meste tiden være med at tænke på. Og jeg synes ikke jeg plejer at klage og brokke mig, men nu siger jeg det:  hold da k… det har været hårdt.

(Jeg ved ikke helt, hvem jeg skal kreditere for tegningen jeg fandt den via Facebook/Diabetes)

Somebody that I used to know

ostrich1.jpg
Pludselig var han der.

<forelskelse, Paradise, nærhed, fortrolighed, kærlighed, grin, snak, musik, erklæringer, gaver, løfter, introduktion til børn, familie, venner, kolleger>

Pludselig var han der ikke.

ostrich2.jpg

But you didn’t have to cut me off

Make it like it never happened

and that we were nothing

I don’t even need your love,

but you treat me like a stranger

And that feels so rough


Gotye

via Swissmiss

PS. Tjek lige de der unger i videoen, der synger med på Gotye’s sang.

PPS. Jeg ved godt det er et lidt mærkeligt indforstået indlæg. Jeg magter ikke at udpensle det. Det handler om at føle sig uordenligt behandlet.

ostrich3.jpg

Salt på lager. Har han. Nok til mange sår år.

All the roadrunning

arkivet2.jpg

Er toget kørt?

shootout.jpg

All the roadrunning

There’s no pretending I’m not a fool,

For riding around and around

But if it’s all for nothing

All the roadrunning’s

Been in vain

All the Roadrunning – Mark Knofler (rimer på kartofler)

Her i smuk duet med Emmylou Harris

Older posts

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑