• Det sagde de ikke noget om...,  Tudekiks

    Indeklemt

    indeklemt

     

    Sådan kan livet også føles…

    Kris Martin

    Altså en anden Chris Martin end ham her:

    indeklemt2

    Som ellers nok også ved en ting eller to om indeklemthed, hvis man skal tolke udfra hans sangtekster:

    And high up above or down below
    When you’re too in love to let it go
    But if you never try you’ll never know
    Just what you’re worth

    Fix you

    indeklemt3

     

     

  • Tudekiks,  Wonderboys

    Hele tiden og konstant

    Nu ved jeg jo ikke, hvordan der ser ud inde i Julius’ hoved. Jeg håber ikke,  han gør sig helt så mange tanker og bekymringer. Men da jeg så denne tegning, så stod det pludselig klart, hvorfor det er hårdt  – også som forælder – at have diabetes. For det er lige sådan det er.
    Det er i døgndrift, man beskæftiger sig med sygdommen. Der går pt max fire timer, hvor vi har fri. Og det er på mange niveauer. Det er indviklet og der er mange parametre. Rigtig mange. Det er  helt nære og praktiske overvejelser, de langsigtede konsekvenser og den konstante fokus på maden. Det er de konstante prik i fingrene for at måle blodsukker niveauet og de konstante justeringer med insulinen. Stik, prik, stik, prik, stik, prik. Blod, kanyler, vægt.  Hele tiden, hele tiden, hele tiden.

    Jeg vil så gerne at Julius føler sig almindelig og give ham et liv, der er så upåvirket som muligt, men hele tiden kører en konstant understrøm af overvejelser og beregninger om den forestående cykeltur, antallet af kulhydrater, det næste blodsukkertal og konsekvensen deraf, og det næste måltid. Altid skal man være bevæbnet til at takle høje og lave tal – med juice, druesukker, insulin og opladt mobil telefon. Det er uforudsigeligt. Det er belastende og det fylder forfærdelig meget. Og det stopper ALDRIG. Hele tiden og konstant.

    Vi har haft det i et halvt år nu, og JO det bliver nemmere, og JO vi klarer det (for det skal vi jo) men det bliver nok aldrig nemt.

    Og alt det lader jeg langt det meste tiden være med at tænke på. Og jeg synes ikke jeg plejer at klage og brokke mig, men nu siger jeg det:  hold da k… det har været hårdt.

    (Jeg ved ikke helt, hvem jeg skal kreditere for tegningen jeg fandt den via Facebook/Diabetes)

  • Fugl,  Melankoli,  Tudekiks

    Somebody that I used to know

    ostrich1.jpg
    Pludselig var han der.

    <forelskelse, Paradise, nærhed, fortrolighed, kærlighed, grin, snak, musik, erklæringer, gaver, løfter, introduktion til børn, familie, venner, kolleger>

    Pludselig var han der ikke.

    ostrich2.jpg

    But you didn’t have to cut me off

    Make it like it never happened

    and that we were nothing

    I don’t even need your love,

    but you treat me like a stranger

    And that feels so rough


    Gotye

    via Swissmiss

    PS. Tjek lige de der unger i videoen, der synger med på Gotye’s sang.

    PPS. Jeg ved godt det er et lidt mærkeligt indforstået indlæg. Jeg magter ikke at udpensle det. Det handler om at føle sig uordenligt behandlet.

    ostrich3.jpg

    Salt på lager. Har han. Nok til mange sår år.

  • Melankoli,  Tudekiks

    All the roadrunning

    arkivet2.jpg

    Er toget kørt?

    shootout.jpg

    All the roadrunning

    There’s no pretending I’m not a fool,

    For riding around and around

    But if it’s all for nothing

    All the roadrunning’s

    Been in vain

    All the Roadrunning – Mark Knofler (rimer på kartofler)

    Her i smuk duet med Emmylou Harris