• Minder

    2012 farvel og tak

    Man skal passe på med at kigge sig for meget tilbage – man risikerer at blive forvandlet til en saltstøtte ligesom Lots kone i det gamle testamente og for megen kiggen tilbage røver også nuet. Men ved nytår er det jo alligevel ret naturligt, at man lige laver status, rydder op og stiller det forgangne år ind på hylden i arkivet. Og hvis jeg skulle lave en hitliste over mine forgangne 37 år, så kommer 2012 ikke højt op. Lad os sætte 2012 i kategorien annus horribilis. Det var især første del af året, der var rigtig stygt, først og fremmest fordi Julius fik diabetes, og fordi jeg oveni hatten skulle igennem et ubehageligt brud og kærestesorg. En stor del af det resterende år er gået med at håndtere og sunde sig.
    Jeg trænger på mange måder til at pakke det her år sammen og starte på et nyt kapitel.

    Når det så er sagt, så yder det altså ikke 2012 retfærdighed kun at huske de hårde etaper. For der skete også mange gode ting. Og apropos oprydning så var jeg igennem bon’erne i min pung, og der genoplevede jeg en masse gode stunder.

    Jeg er heldig at have muligheden for at forkæle mig selv ved at være meget ude at spise med venner og familie. Her nogle af de absolutte højdepunkter, hvor god mad, god kaffe og vin har været akkompagneret af dybe snakke og gode grin.

    Jeg har været på udflugt og rejser. To gange London, Samsø, Rom og San Francisco. Alle ture omgivet af skønne mennesker og pyntet med store oplevelser.

    Noget af det bedste, der er sket i 2012  er at vi flyttede til den mest fantastiske lejlighed i Hou, at jeg blev genforenet med en særlig veninde. Og jeg vil også huske året for den fede oplevelse det var at dekorere væggene i det lokale fitness center.

    Godt nytår og held og lykke med 2013. Knus fra Marlene

  • Minder,  Moving moment,  Rejser..

    My favorite waste of time

     

    Ooo, I’m just sittin’ on the dock of the bay
    Wastin’ time

    Otis Redding

    Bay bridge, set fra Pier 1 San Francisco. Forleden dag.

    Den lokale dock, Hou, Danmark. Forleden dag.

    Tak for sangen, Otis!

  • Godbidder,  illusion of movement,  Minder

    Ny morgen

    breakfastvenice.jpg

    Breakfast in Venice.

    cowboy.jpg

    Aften på Times Square.

    Tak for sangen, Jeanne! Poppet eller ej. I don’t care. Sådan en kærlighedserklæring er altid storslået. Watch and enjoy.

    Og med en fin fin animation! Mixed tape.

  • Fugl,  Minder

    Selskabspapegøje

    Selskabspapegøje – person der holder meget af at hygge sig sammen med andre og er temmelig snakkesalig

    Min farmor var en ægte selskabspapegøje, og som min far forleden beskrev hende, så var hun typen, der kridtede skoene, når der var udsigt til et godt selskab.
    Hun elskede at rejse, hun elskede kortspil, hun elskede kage og hun elskede at have folk omkring sig. Og hun elskede sin store familie. Hun var meget nysgerrig, og hun snakkede i et væk. Non-stop.

    Ud over at jeg ligner hendes gren af familien af udseende, så har hele min identitetsjagt i den grad løftet sløret for, at jeg også har arvet selskabspapegøje genet. Og kage og rejse genet. Måske kan det være forstærket af, at jeg som enebarn har tilbragt meget tid i mit eget selskab. Jeg er overstimuleret med fordybelse i egne tanker.

    Jeg bliver rastløs og kommer hurtigt til at kede mig alene. Jeg får en trang til at arrangere mig ud ad pinen efter bare et døgns tid. Og to døgn uden ordentlig kontakt med et voksent menneske, så er jeg hysterisk efter selskab og samtale. The more the merrier. (Problemet er så at det ikke er hvilken som helst kontakt, der virker – herom en anden dag)

    Jeg finder mig selv sammen med andre. Ekstrovert. Jeg troede bare det var omvendt, fordi jeg var vant til noget andet. Der kan man bare se.

    Kan man i den grad misforstå sig selv eller kan man i den grad forandre sig?

    papegoeje.jpg

    Papegøje-tang

  • Minder,  Royal

    Vægtløs kærlighed

    heart_of_sand1.jpg

    Kom lad os gå
    Kom lad os se
    Gennem tusind verdner,
    venter vægtløs kærlighed.

    Jeg har været på et trip down memory lane og genhørt dele af mit livs soundtrack.  Kapitelet der hedder Lars H.U.G. Et kapitel der minder om at være sytten år og uovervindelig og fyldt med tillidsfuld tro på fremtiden. Jeg har stadig tro på fremtiden, men er nok lidt mindre naiv…

    Og så vil jeg nok sige, at som håbløs romantiker og håbløs royalist så var Frederiks bryllupstale til Mary, hvor han bruger det citat uovertruffent i sin storhed og sans for det moderne og samtidig dybt rørende.

    Mon de kan reparere dig?