Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Category: Minder (page 1 of 3)

Hvorfor?

minde_lys

Hvorfor hente morgendagens lys

i et smukt, men dybt fordrejet minde

 

Hvorfor male dagen mørk – Marie Key

Pinse 2013

pinse2013

 

 

pinse2013_2

 

pinse2013_3

 

pinse2013_4

 

pinse2013_5

 

pinse2013_6

 

pinse2013_7

 

2012 farvel og tak

Man skal passe på med at kigge sig for meget tilbage – man risikerer at blive forvandlet til en saltstøtte ligesom Lots kone i det gamle testamente og for megen kiggen tilbage røver også nuet. Men ved nytår er det jo alligevel ret naturligt, at man lige laver status, rydder op og stiller det forgangne år ind på hylden i arkivet. Og hvis jeg skulle lave en hitliste over mine forgangne 37 år, så kommer 2012 ikke højt op. Lad os sætte 2012 i kategorien annus horribilis. Det var især første del af året, der var rigtig stygt, først og fremmest fordi Julius fik diabetes, og fordi jeg oveni hatten skulle igennem et ubehageligt brud og kærestesorg. En stor del af det resterende år er gået med at håndtere og sunde sig.
Jeg trænger på mange måder til at pakke det her år sammen og starte på et nyt kapitel.

Når det så er sagt, så yder det altså ikke 2012 retfærdighed kun at huske de hårde etaper. For der skete også mange gode ting. Og apropos oprydning så var jeg igennem bon’erne i min pung, og der genoplevede jeg en masse gode stunder.

Jeg er heldig at have muligheden for at forkæle mig selv ved at være meget ude at spise med venner og familie. Her nogle af de absolutte højdepunkter, hvor god mad, god kaffe og vin har været akkompagneret af dybe snakke og gode grin.

Jeg har været på udflugt og rejser. To gange London, Samsø, Rom og San Francisco. Alle ture omgivet af skønne mennesker og pyntet med store oplevelser.

Noget af det bedste, der er sket i 2012  er at vi flyttede til den mest fantastiske lejlighed i Hou, at jeg blev genforenet med en særlig veninde. Og jeg vil også huske året for den fede oplevelse det var at dekorere væggene i det lokale fitness center.

Godt nytår og held og lykke med 2013. Knus fra Marlene

My favorite waste of time

 

Ooo, I’m just sittin’ on the dock of the bay
Wastin’ time

Otis Redding

Bay bridge, set fra Pier 1 San Francisco. Forleden dag.

Den lokale dock, Hou, Danmark. Forleden dag.

Tak for sangen, Otis!

Sig navnet

Ps. It’s a real grown-up name :-)

Ny morgen

breakfastvenice.jpg

Breakfast in Venice.

cowboy.jpg

Aften på Times Square.

Tak for sangen, Jeanne! Poppet eller ej. I don’t care. Sådan en kærlighedserklæring er altid storslået. Watch and enjoy.

Og med en fin fin animation! Mixed tape.

In a New York state of mind

I don’t have any reasons
I’ve left them all behind
I’m just in a New York state of mind
Billy Joel

billede-093.jpg

billede-073.jpg

billede-079.jpg

billede-075-1.jpg

Mesteren selv i funky 70’er stil:

Familiespejling

familiespejling.jpg

Tænk sig, de var også børn engang…

Selskabspapegøje

Selskabspapegøje – person der holder meget af at hygge sig sammen med andre og er temmelig snakkesalig

Min farmor var en ægte selskabspapegøje, og som min far forleden beskrev hende, så var hun typen, der kridtede skoene, når der var udsigt til et godt selskab.
Hun elskede at rejse, hun elskede kortspil, hun elskede kage og hun elskede at have folk omkring sig. Og hun elskede sin store familie. Hun var meget nysgerrig, og hun snakkede i et væk. Non-stop.

Ud over at jeg ligner hendes gren af familien af udseende, så har hele min identitetsjagt i den grad løftet sløret for, at jeg også har arvet selskabspapegøje genet. Og kage og rejse genet. Måske kan det være forstærket af, at jeg som enebarn har tilbragt meget tid i mit eget selskab. Jeg er overstimuleret med fordybelse i egne tanker.

Jeg bliver rastløs og kommer hurtigt til at kede mig alene. Jeg får en trang til at arrangere mig ud ad pinen efter bare et døgns tid. Og to døgn uden ordentlig kontakt med et voksent menneske, så er jeg hysterisk efter selskab og samtale. The more the merrier. (Problemet er så at det ikke er hvilken som helst kontakt, der virker – herom en anden dag)

Jeg finder mig selv sammen med andre. Ekstrovert. Jeg troede bare det var omvendt, fordi jeg var vant til noget andet. Der kan man bare se.

Kan man i den grad misforstå sig selv eller kan man i den grad forandre sig?

papegoeje.jpg

Papegøje-tang

Vægtløs kærlighed

heart_of_sand1.jpg

Kom lad os gå
Kom lad os se
Gennem tusind verdner,
venter vægtløs kærlighed.

Jeg har været på et trip down memory lane og genhørt dele af mit livs soundtrack.  Kapitelet der hedder Lars H.U.G. Et kapitel der minder om at være sytten år og uovervindelig og fyldt med tillidsfuld tro på fremtiden. Jeg har stadig tro på fremtiden, men er nok lidt mindre naiv…

Og så vil jeg nok sige, at som håbløs romantiker og håbløs royalist så var Frederiks bryllupstale til Mary, hvor han bruger det citat uovertruffent i sin storhed og sans for det moderne og samtidig dybt rørende.

Mon de kan reparere dig?

Older posts

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑