Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Category: Minder (page 2 of 3)

Sagen genåbnet

Ghosts from the past:

marleneogrolf.jpg

15 år er der gået. 

Han sagde: ‘Du sad altid der og lavede lektier’
Hun sagde: ‘Du havde en motorcykel’

Vi løb ind i hinanden forleden.

Alt og intet forandret.

Far

far1.jpg

Sigurd fuld af beundring:

‘Bedstefar har huler. Han har huler til sig selv.
Bedstefar er god til at lave huler’

Jeg er helt enig med Sigurd.

Nostalgia

nostalgia.jpg 

Nostalgia for me is romantic,
not the kind of romance that exists between lovers,
but the kind of feeling that you get when you revisit a place that you’ve forgotten,
and then see meaning and stories within the most mundane objects or locations;
the sensation is fleeting as it rocks your heart slightly, but I love it all the same.

Ghost from the past

oddergarden.jpg

Odder Garden 30 år idag.

garder.jpg

Og så dukkede dette op af hukommelsens dyb. Den lille hornblæser.

Første skoledag

foersteskoledag2.jpg

foersteskoledag3.jpg

Julius Hou skole 2010

En meget skole-parat dreng indtager et nyt kapitel.

Julius: ‘Mor, hvilken skole er den største i verden?’

Mor: ‘Det ved jeg ikke, det er nok en ovre i USA’

Julius: ‘Står det i Bennys rekordbog?’

foersteskoledag1.jpg

Marlene på vej til Hou skole 1981

Sentimental = overdrevent følelsesfuld. Ja, jeg bekender kulør.

Oven i det skulle vi synge om dragen Puff,  dér i aulaen på min gamle skole. Så var der åbnet for sluserne. Min lille dreng er stor.

Puff, hvor kan man finde drager som dig
Du ligger på en klippeø
og venter kun på mig
Du kan li at lege, du var min ven
men kære puff vi kommer aldrig til at leg igen

I can’t help it.

Home sweet home

home.jpg

home2.jpg

Det er for nyligt gået op for mig at hele min familie: forældre, bedsteforældre, 4 onkler, 2 fastre, et hav af fætre og kusiner og mig selv indklusiv – bor i Østjylland og med max en times kørsel fra arnestedet – og vi har aldrig gjort andet. Min far kan spore familien her i sognet mange generationer bagud. Vi bor under stamtræets grene.

Jeg betragter mig selv som globalt orienteret, rejselysten og udadvendt. Men altså også med fødderne solidt plantet i den jyske muld.

Globetrotter eller hjemmefødning?

Hvad er du?

Souvenir

  Love is a promise, love is a souvenir, once given never forgotten, never let it disappear.

John Lennon

souvenir3.jpg

 

En souvenir er et minde man tager med, for at forlænge oplevelsen og varme sig ved tanken om en svunden tid, et eksotisk rejsemål, en særlig vellykket situation. En souvenir kan tages med tilbage til den lidt mere grå hverdag for at lyse op og fungere som hukommelsens fix-punkt, der kan optænde dagdrømmeriet.

Souvenirs har traditionelt set et kraftigt anstrøg af kitsch, fiduskunst og lav-status. Det hører ligesom med i den sentimentale pakke.

 

souvenir1.jpgsouvenir2.jpg

 

Det sner ikke ret tit på Peterspladsen og den unatulige trang til at putte den fantastiske plads ind i en snow-ball, skaber nok ikke helt en synergi-effekt (greater than the sum of its parts) i dette tilfælde. Men lige meget hvad så vil Peterspladsen for mig af mange årsager for evigt være symbolfyldt, storslået og mindeværdig.

Og så elsker jeg kitsch, pynt og kuriosa og skal virkelig anstrenge mig for ikke at overfylde mit hjem med sentimentale memorabilia. Men mindet fra Peterespladsen pynter absolut min samling og vindueskarm. Sne-klædt eller ej.

 

Beatlemania

beatles1.jpg

Før eller siden vil den personlighedsstrategi, vi tog til os i barndommen for at overleve vores familiære omstændigheder, blive en hindring for vores videre udvikling. Det vil uundgåeligt føre til en eller anden form for identitetskrise og tvinge os til at se mere bevidst på, hvad det er, vi gør ved os selv. På denne måde bliver identitetskrisen ofte begyndelsen på en personlig udviklingsvej, hvor vi åbner for den større intelligens, vores sunde fornuft og andre kraftfulde indre ressourcer, der har været låst fast i vores programmerede personlighed.
John Welwood,“Towards a Psychology of awakening”

Selve ordet “identitet” stammer fra den latinske rod idem, som betyder “den samme”. Når man taler om et menneskes identitet, fæstner man sig altså ved, at der er noget ved personen, som “altid” er det samme.

I min identitetskrise har det føltes som om jeg blev væk fra mig selv,  og jeg er nu ved at finde et nyt fundament at stå på, efter det gamle er skredet.
Jeg husker tydeligt, at jeg for præcis et år siden desperat sagde til min bedste ven: ‘Hjælp mig, jeg ved ikke, hvad der sker med mig. Jeg ved ikke, hvem jeg er. Jeg har ingen mening om noget som helst  og jeg ved ikke, hvad jeg kan lide. Jeg ved bare, at jeg er stresset over at skulle holde styr på, hvad alle andre synes jeg skal gøre.’

long-winding-road.jpg

The long and winding road

Så jeg måtte starte forfra og viske tavlen ren. Nu stykker jeg mig selv sammen brik for brik. 

beatleshaar.jpg

I min søgen efter ting som jeg er helt sikker på at jeg kan lide, genfandt jeg Beatles. Ja, The Beatles. The fab four. John, George, Paul & Ringo. Ikke sådan at forstå at de har været væk, men dog delvist begravet sammen med mig selv.

Og min gamle passion for Beatles er nærmest blevet symbolsk for mit liv og min nye ståen ved mig selv.

Det hele startede, da jeg var 10-12 år og min mor indkøbte en samling af Bealtes udgivelser på kassette bånd. Jeg tror aldrig rigtig, hun fik hørt dem ret meget, for jeg skovlede dem til mig og tog hul på dette musikhistoriske kernekapitel fra en ende af. Jeg forelskede mig dybt og dyrkede musikken intenst i uger, måneder, ja for altid…
Men det triste ved den historie – her findes måske en af nøglerne til mit livs omveje – er at ud over mine forældre, der nok ikke kunne undgå at høre, at Rubber soul kørte på repeat måned efter måned, så var Beatles en hemmelighed. Min bedste veninde vidste det ikke, jeg gemte båndene væk, når jeg fik besøg, for det var jo slet ikke Beatles de andre hørte. Så mine forestillinger om, hvor forkert de ville synes jeg var fik mig til at holde kærligheden hemmelig.

Gæt hvem der hører Beatles konstant i øjeblikket?

Jeg har fundet et destillat af mine egne præferencer. Her er jeg.

I don’t know why nobody told you
how to unfold you love
I don’t know how someone controlled you
they bought and sold you

I look at the world and I notice it’s turning
While my guitar gently weeps
With every mistake we must surely be learning
Still my guitar gently weeps

En forsvunden skat

Der var engang en lille pige… 

En af de vigtige anekdoter i min familie – vi har været forskånet for voldsomme traumer forståes – handler om vemodet over et overstået kapitel:  Den lykkelige barndom.

Et stort øjeblik i mit barndomsliv var, da jeg fik et Playmobil sørøverskib i julegave. Magen til trofæ, nej vel, det fandtes ikke. Og det var mange penge dengang og alt det der.

soroverskib1.jpg

Sejlene sættes første juledag. Far og Marlene

Som tiden gik måtte trofæet arkiveres på loftet efter lang og tro tjeneste. Og så gik det jo, som det går med alle kapiteler, de får en ende: og mine forældre overlod mit barndomshjem til fremmede folk.

Men hvad værre var, i flytteforvirringen glemte de sørøverskibet på loftet. Da den grufulde kendsgerning gik op for os, var det for sent.

Siden har det forliste sørøverskib spøgt i mange samtaler. Vi trøstede os dog med, at fire (fire!!!) piger i legealderen flyttede ind i huset og forhåbentlig fik glæde af den glemte skat.

Men så… her knap syv år senere falder min far i snak med barndomshjems ejeren. Og nysgerrig som far er (ja, jeg har det ikke fra fremmede…) spørger han til skibet.
Og tænk sig, sørøverskibet har stået uberørt på loftet. Tilflytterne har tit undret sig over, at vi ikke hentede det, og min far fik byttet med hjem under armen. Man må undre sig…

soroverskib2.jpg

Klenodiet er nu overdraget til næste generation.

Ro og orden er genoprettet. Og vi lever nu lidt lykkeligere til verdens ende.

X591 Indian

fillerup_motorcykler.jpg

Mølleren i Fillerup. Georg Hansen og fru Christiane med slænget på motoriseret udflugt. Mine oldeforældre.

Billedet er en værdsat skat i fotoalbummet.

Older posts Newer posts

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑