Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Category: One (page 1 of 4)

Kærlighedsbudskabet

all_you_need_is_love.jpg

Tandem

tandem1.jpg

En prås gik op for mig i dag (fantastisk udtryk for øvrigt – prås?!!! – det lyder godt, og meningen er god, men hva’ faen betyder det egentlig …), da jeg var ude og lufte cyklen i søndagssolskinnet.
På den modsatrettede cykelsti kom en kvinde kørende alene på en tandem cykel og hun havde problemer med balancen. Det er tungt,besværligt og svært at køre tandem alene.

tandem3.jpg

Det er selvfølgelig det perfekte billede på single-livets kvaler. Det er hårdere og sværere, men det kan lade sig gøre at styre gennem livet alene.

Skæbnen ville at jeg mødte hende igen på vej tilbage. Nu havde hun fundet sin makker og de skød en god fart.

tandem2.jpg

tandem4.jpg

Lost for words

pop-up3.jpg

Plantet midt i savnet i en situation, der forhåbentlig ikke har slået alt for dybe rødder. Sandheder, visheder og ærefrygt. Gror et sted, hvor der ikke er næring nok.

Mens jeg venter på kræfter til at rykke mig selv op ved rødderne endnu engang – for at plante om i rigere jord, har jeg købt den mest fantastiske pop-up bog. Ren nydelse og en ny buket hver morgen:

pop-up1.jpg

pop-up2.jpg

For du har skyerne med dig
Ja du har guderne med dig
åh for himlens skyld så luk op din blomst

Julen er hjerternes fest

Nå, skulle man se om man kunne komme lidt i omdrejninger igen… tja måske, er I med endnu derude? 

Jeg har jo en hemmelig drøm om at gøre en hel masse ved den her blog, men jeg mangler noget fokus, noget energi og noget retning i øjeblikket. Nogen ideer?

Kigger herind og forsøger at finde svaret:

pejs.jpg

Alt imens jeg kan konstatere (noget som jeg godt vidste i forvejen): at savner man selskab, så er Facebook ikke rigtig svaret. Det er som at tisse i bukserne.
(Facebook er vist snarere svaret når man er i small-talk humør og trænger til at koble lidt fra mens man snuser små-nysgerrigt og halv-fraværende rundt. Facebook er venstrehåndsarbejde. Jeg ser på Facebook istedet for fjernsynet…)

Julen er hjerternes fest, siger vi i et væk, men hvad betyder det egentlig? At vi skal mødes og være sammen med vores kære. Det er jo en smuk tanke, der desværre også forstørrer ensomheden, hvis man ikke lige har fået sig indrettet på en måde, der tilgodeser hjertemøderne. Ja, det lyder lidt små-patetisk og det er det også… Jeg prøver at svinge mig op til lidt optimisme:

Jeg har en lang juleferie med mine allernærmeste sønner og jævnfør forrige indlæg, så er det jo både godt og skidt. Når ens primære samtalepartnere i mange dage i træk er to drenge på henholdsvis seks og fire år, så kan man godt komme til at længes efter at snakke om andre emner end prutter, at kunne ane andre horisonter end den næste omgang Stratego og en myndig person at dele rødvinen med.

Pyh, nå, det var det med fokus, energi og retning, jeg kom fra.

Som ringe i vandet

ringeivandet.jpg

‘Den bedste måde at passe på sig selv
er ved at passe på en anden’
Siger Fru Andersen til Peddersen, da hun giver ham katten Findus.

peddersen-og-findus.jpg

I ro

calm.jpg

Havblik.

Jeg betræder i disse dage ukendt land. Aldrig før har jeg været i det her land, ihvertfald ikke på den her måde – og i særdeleshed ikke i de sidste to hektiske år. Pludselig lagde stormen, manierne og rastløsheden sig og en ny fornemmelse voksede frem:  Ro i sjælen.  Forunderligt nærmest.

Der er faldet nogle brikker på plads og et nyt landskab har åbenbaret sig. Det lyder sådan nærmest lidt frelst og det føles også sådan nærmest lidt frelst.

Brikkerne, tja, de faldt på plads, da jeg endelig stoppede med at løbe for at undgå det uundgåelige – nemlig mine egne følelser. Da jeg endelig fattede, at jeg er mig, og at jeg skal holde af mig – på godt og ondt, alle tåbeligheder, småligheder og storheder.

Og at jeg pludselig fattede at jeg ligeså godt kan indse, at det der er det rigtige for mig, det går ikke bare over. Uanset at det er besværligt at opnå, uanset at det kan være langt ude, måske endda i visse optikker dumt og forkert. Det er sådan det er- og hvilken lettelse.

Jeg har også erkendt, at hvis jeg prøver at løbe igen, så indhenter jeg mig selv igen, forhåbentlig hurtigere end før og så starter vi bare forfra. Med at lære at være hvor jeg er. Walking in circles.

Men det krævede også at en større storm – ja faktisk at en orkan af følelser blæste op og væltede mig omkuld. Da jeg rejste mig igen, ja så var jeg her. Lige her i roen med mig selv. Forunderligt. Nærmest.

De eneste to

handofgod1.jpg 

Jeg har lyst til at smage alle frugter på hylden
Og til at være bred nok til selv at tage skylden
Jeg har lyst til at købe hele Nike og sige ro på
Far her, han skal nok give jer sko på
Jeg har lyst til at ta’ en bid af et kraftværk
Og spytte det ud og lade det stå om sitrende hærværk
Jeg har ikke lyst til at dø!

De eneste to

Note-to-self

Jeg har lært:

  • At det er svært at tage sig af andre, når man har mer end rigeligt at gøre med at tage sig af sig selv
  • At det er svært at tage sig sammen, hvis man ikke har noget at tage sig sammen af
  • At fylde sprinklervæske på bilen

Fantomsmerter

fantomsmerte.jpg 

Fantomsmerte er et fænomen, hvor smerte finder sted i et fantomlem, altså en legemsdel, som fysisk er mistet ved amputation eller en ulykke, eller som er livløst grundet adskillelse af nerverne. Smerten fremkommer som følge af processer i de smerteførende nerveceller i rygmarvens baghorn. Smerten kommer altså ikke fra legemsdelen selv, men er indbildt smerte forårsaget af smertemeldinger i nervesystemet.
Wikipedia

White space

whitespace51.jpg

At vove tomrummet. Pausen. Tavsheden.

I grafisk design er mellemrummet, det blanke område af papiret eller det negative rum en disciplin man må have øje for og lade turde stå urørt for at give sin komposition kraft.

whitespace2.jpg

The space around an object is just as important as the object itself.

Positive space.

Negative space.

One can’t exist without the other.

whitespace31.jpg

Men ideen om det hvide rum fungerer jo også i andre design sammenhænge. Kunstpauser. Hvis en person taler konstant uden pause mister man tråden, koncentrationen og fornemmelsen af budskabet.

whitespace4.jpg

Og i livet. Jeg øver mig i at holde pause. Tænkepause. Blanke dage i kalenderen. At være single.

Men de tomme dage larmer og skræmmer, for tænk hvis man gik glip af noget og tænk hvis ensomheden bliver ubærlig.

pause1.jpg

Inspireret af Swissmiss

White space can be used in the design of our lives as well, not just the design of magazines and websites and ads. By using white space in our lives, we create space, balance, emphasis on what’s important, and a feeling of peace that we cannot achieve with a more cramped life

pause2.jpg

Older posts

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑