Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Category: Jeg undrer mig… (page 2 of 8)

Asken

uge24.jpg

 uge24_2.jpg

 uge24_3.jpg

uge24_4.jpg

Aske

en gråhvid, pulverlignende rest, der bliver tilbage af noget, der er brændt op.
Den danske ordbog

‘En ulykke kommer sjældent alene’ siger man. Og her i mit musestille refugium, hvor der efterhånden kun er efterskælv, slagger og en ny virkelighed tilbage fra det sidste halve års udfordringer, undrer jeg mig over, hvad det er for en uskreven kosmisk lov, der ofte lader de store udfordringer klumpe sig sammen tidsmæssigt. Hvem kan holdes ansvarlig for at håndhæve den lov? For det er ikke i orden med mig.

Life has many ways of testing a person’s will,

Either by having nothing happen at all

or by having everything happen all at once.

Paolo Cuelho

Forunderligt nok så har livet åbenbart sådan en indbygget logik, en energimæssig vekselvirkning?

For jeg kan mærke at rastløsheden så småt begynder at samle sig sammen og bygge op til mod på nye horisonter og skattejagte.

Vand og varme

vvs2.jpg

Wa·ter  (wôtr, wtr)

1. A clear, colorless, odorless, and tasteless liquid, H2O, essential for most plant and animal life and the most widely used of all solvents.

Freezing point 0°C (32°F); boiling point 100°C (212°F); specific gravity (4°C) 1.0000; weight per gallon (15°C) 8.338 pounds (3.782 kilograms).

vvs.jpg

Warmth  (wôrmth)

1. The state, sensation, or quality of producing or having a moderate degree of heat: an agreeable warmth in the house.

2.

a. Friendliness, kindness, or affection: human warmth.

b. Excitement or intensity, as of love or passion; ardor.

Skovl

skovl.jpg

Skovlen forstår virkelig at kalde en spade for en spade…

Kælenavn – nej tak

fishfarm.jpg

Det har bredt sig som en lille steppebrand i omgangskredsen på det seneste. Fra min veninde, til mig, min mor, min exmand, til en anden veninde.

Fish Farm – et lille tamagotchi lignende spil til Iphone og Ipad. 3D akvarie oplevelse. Ikke nogen gaming-revolution i sig selv. Men vi fodrer, banker på ruden, køber koraller, avler og sælger fisk og avancerer i levels – man forvandles til den rene fiske-matador. Vi dyrker på en gang vores nursing gen og vores grådige trang til at se en investering vokse. Men spillet foregår samtidig på sådan en dejlig langsom facon, man skal vente i mange timer fra ægget er lagt til fisken udklægges, og man kan sælge. Man skal fodre hver ottende time, og så er det beroligende at se på. Fiskene er smukke og bevæger sig på en hypnotiserende naturlig måde.

Når man erhverver en ny fisk kan man navngive den, og det gik der vældig sport og underholdning i – i starten … Wanda, Nemo etc. Men alle som en, har vi erfaret, at navngivningen af fiskene er problematisk for forretningen. For det er meget sværere at sælge en fisk, der har et navn og  endnu værre hvis man har opkaldt efter ens bedste ven eller lignende.

Nu er vores fisk konsekvent navnløse skabninger. Egentlig utroligt hvad et navn betyder. Der skal ikke meget til at skabe tilknytning.

Ungdommen nu om dage…

‘Vil du ha’ min autograf?’

Spørger en pige på ca. 10-11 år. Vi er i Ikea, og hun sidder i henslængt i en stol i jule-udstillingen, da jeg kommer forbi. Jeg kender hende ikke – hverken privat eller fra tv. Hun ser helt almindelig ud.

Er det et udtryk for, at tiden og børn og unge er meget anderledes, end vi var dengang, det var mig, der var 10 år.  Eller er det bare hende og mig, der er meget forskellige personligheder? Jeg ville aldrig have henvendt mig til en fremmed voksen og foreslået, at hun skulle have min autograf. Der er sket noget med selvsikkerheden og selvoptagethed – men måske også dømmekraft og ydmyghed…

Jeg er nu kommet i tvivl:  Skulle jeg have sagt ja…

Apropos autografer og star quality. Her er Lennons sidste autograf:

autograf.jpg

Og hans rådne tand som i denne uge blev solgt på en auktion for 170.000,-

lennontand.jpg

Ps. Jeg har gemt alle mine tabte tænder og mine børns – just in case…

Charmetrold

charmetrold.jpg

Korsbæk Odder er en lille perle på landkortet, og vi har så mange fortrin at byde gæster velkommen med, at vi må remse dem op på et stort skilt:

  • Mere end 100 specialbutikker (red.: heraf fem!!! brillebutikker)
  • God service
  • Gratis parkering

Jow jow du – den er go’ nok.

Vi har også – ikke bare Danmarks – men verdens største Kvickly (for der findes da ikke Kvickly i andre lande vel?), troede jeg ihvertfald…

Min kloge ven kommenterede tørt, da jeg forleden i min uvidenhed udbredte mig om sagen: ‘Jeg synes nu min lokale Kvickly virker større…’ og igen slog han mig med flere længder, for da jeg researchede på sagen, opdagede jeg til min rædsel, at det var en illusion. Jeg havde pyntet mig med lånte Kvickly-fjer.

Sådan kan det gå, når det der engang var OBS, blev til Kvickly Xtra og dernæst fusionerede sig til at være Kvickly og dermed åd vores verdensrekord.

Verdens største Odder.

Ugen der gik

You can either sit and cry

or spread your wings and fly

animation6.jpg

animation5.jpg

animation3.jpg

animation4.jpg

Jeg tvinger mine studerende til at tegne! På gammeldags maner med blyant, selvom de går på en it uddannelse. Og det er de ikke altid lige begejstrede for, de er nogle gange nærmest bange for at smække låget på laptoppen i. De er så vandt til at være et med computeren, at de ikke kan forestille sig at være kreative uden. Og de får krampe i hånden, når de tegner. Og det tager lang tid at tegne i hånden. Jo, de klager sig. Men når det kommer til stykket, så ender de ofte med at producere de utroligste ting.

Og hvorfor tegne? Fordi man er kreativ på en helt anden måde, når man tegner. Uanset om man er dygtig til at tegne. Og en multimediedesigners kernekompetence er at være kreativ. Punktum.

Når man tegner aktiverer man den højre hjernehalvdel og udtrykker sig i et andet sprog end det talte og skrevne og det kan åbne op for at se nye mønstre, muligheder og kombinationer.

De har et fem-dages forløb om animation og på mandag præsenterer de deres projekter. Jeg glæder mig, for de har gået op i arbejdet med liv og sjæl.

Undervejs har de lavet en lille flip-bogs øvelse, som bl.a. resulterede i dette:

I ugen der gik fik jeg også rippet op i et sår med mange måneder på bagen. Jeg blev mindet om en konflikt med en ven, mindet om tabets omfang, og mindet om at virkeligheden selv hos mennesker man har nærmest, og hvis virkelighed, man tror man kender ud og ind, med et slag kan være så forskellig fra ens egen, at tingene og virkelighederne bliver uforståelige og måske endda uforenelige. Jeg kæmper for at forstå og få luft under vingerne igen.

Min ven skrev engang i – hvad der føles som – en fjern fortid:

Lige meget hvor du flyver hen

følger jeg dig min bedste ven

du kan altid regne med mig

for jeg elsker dig

Tja…

Date – update

date1.jpg

‘Slaske! – ja det er dig derinde på dating-sitet, jeg taler til. Slaske, jeg er ked af at sige det, men med det alias er du helt 100% sikker på, at jeg IKKE klikker ind på din dating-profil. Heller ikke selvom du har tilføjet mig som din favorit.’  – (havde jeg lyst til at skrive til ham)
Nok er jeg høflig, men der må være grænser, og den går som før nævnt ved navne som Rotten og Sugemallen og … Slaske. 

Til gengæld kan jeg raportere, at min tilstedeværelse i datingland har produceret et overraskende sammentræf. Jeg har længe været ret passiv i dating-livet, men så en dag for ikke længe siden fik jeg brev fra en direktør. Han synes jeg lød sød og ville gerne mødes. Jo jo hvorfor ikke.
Kun et par dage senere skriver endnu en direktør (denne gang for en bank!) til mig. Han vil også mødes.
Og en, to, tre, pga en travl sommerferie-kalender og flere andre tilfældigheder, stod jeg så med to direktør-dates på selv samme dag. Og direktørerne havde samme forbogstav og var næsten lige gamle.

Mere end spadseretur, kaffe og snak kom der ikke ud af den store D-dag, men så er det jo godt, at man også kan tage på veninde-dates (og her når man heldigvis ofte op på meget højere tal end first date) – både med gode gamle og sprit-nye power-veninder.

Både dengang, som nu, drikker vi rød væske:

date2.jpg

Marlene og Rikke ca. 1984

date3.jpg

Marlene og Marianne fredag aften 2011.

date4.jpg

Køn

andet1.jpg 

Andet, hm… Så imødekommer man da alle brugere…

Cand mag i selvpineri

selvpineri4.jpg

selvpineri.jpg 

Selvpineri – det at pine og plage sig selv fysisk eller psykisk.

Jeg holder mig til at udøve psykisk vold mod mig selv.

Der er dage, hvor den ikke får for lidt: Vedholdende brokker, klager, løftede pegefingre. Jeg siger strengt til mig selv, at jeg burde vide bedre. Og så videre i den dur til jeg er helt udmattet af at køre mig selv rundt i manegen.

Og det uanset, at jeg nok i forvejen er typen, der anstrenger mig for at være forsigtig og omhyggelig for ikke at lave nogle fejl. Men det kan jo smutte det skidt.

Jeg kan være large, tålmodig, forstående, omsorgsfuld, tilgivende mod alle andre. End mig selv.

Undskyld Marlene. Jeg elsker også dig.

Men nu skal det jo ikke være så alvorligt og trist altsammen. Her en udvalgt samling billeder, der dukkede op, da jeg billed-googlede selvpineri. Jeg undrer mig:

selvpineri6.jpg

Dette er en kage!

selvpineri2.jpg

selvpineri5.jpg

selvpineri3.jpg

Older posts Newer posts

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑