Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Category: Tankevækker (page 1 of 6)

Sjælen I

Jeg drømte om at være en lille flue på rejse i sjælen. Drømmen har ført mig ind i en lang tankerække og mentale billeder, der har søgt svaret på: Hvordan ser sjælen ud? og hvad er sjælen?

Jeg ved ikke hvor ideen kom fra men den har siden fyldt og jeg har vendt og drejet den for at finde nuancer der kan sprede lys over spørgsmålet. Jeg tror det bliver en længere rejse med mange forskellige nuancer.

Unlike human beings having a spirit, human beings are souls. In its most basic sense, the word “soul” means “life.”

Soul: emotional or intellectual energy or intensity, especially as revealed in a work of art or an artistic performance

En tanke der opstod idag efter at have spekuleret over, hvorfor jeg har nogle kunstnere som mine absolutte favoritter. Måske  er det slet ikke tilfældigt og pludselig idag så jeg et mønster. De bedste har det til fælles at de er dygtige til at gribe sjælen i motivet. Netop som citatet herover siger – at kunne male den emotionelle eller intellektuelle energi eller intensitet. Det kræver altså en særlig evne og interesse. Og eftersom jeg selv interesserer mig stærkt for relationer, menneskers følelser og bevæggrunde, så er det jo logisk at kunstneren der fanger nerven fascinerer mig.

Som eksempelvis Rembrandt. Jeg kan slet ikke blive færdig med hans billeder. Ikke mindst hans selvportrætter. Her et lille udsnit:

Siden sidst:

Jeg har ikke skrevet en supertanke i et helt år og året før var også fattigt på indlæg, men jeg er ikke stoppet med at reflektere over og fortolke min verden. Jeg er ikke på noget tidspunkt blevet færdig med at skabe. Jeg har tegnet meget især det sidste halve år. Og forleden slog det mig, at det da var oplagt at forene de to discipliner. For jeg er begyndt at fantasere om at bruge mine evner til at illustrere til noget andet og mere. Samtidig har jeg købt en smuk bog med berømte opdagelsesrejsendes notesbøger. Det ene med det andet er nu ført mig til tanken om at prøve at bruge bloggen som en slags skitsebog – igen. Hvor jeg kan dokumentere tanker og visualiseringer. Jeg er ved at være parat til en ny rejse. Nu prøver jeg om rejsen går videre i supertankr-formatet.

Siden sidst er der derudover også sket mange mange andre ting. Jeg er blevet forlovet i Venedig med min tidligere læser her på bloggen (now there is a story!), jeg udgiver snart en fagbog, jeg har skrevet i mit forskningsprojekt på arbejdet, jeg har været i tv, min ældste søn er blevet teenager, jeg skal flytte sammen med min kæreste (og hans børn) først her i min lejlighed og siden i det hus vi skal bygge sammen. Verden står ikke stille.

 

 

Min indre Gun-Brit

Gun-brit

‘Gun-Brit er glad for sit grå hår’ skrev de i en overskrift i Politiken.

Det er jeg ikke.

Altså glad for mine grå hår.

Ikke før der er nok af dem til at få en hårpragt som Gun-Brit Zeller. Så der er nok ca ti års hårfarvning forude.
Jeg må indrømme, at jeg er meget fascineret af den lille fikse frisør med det smukke grå hår for tiden. Jeg kender hende selvfølgelig ikke, men jeg synes hun har en meget fin udstråling og er på den måde lidt af et forbillede på at ældes med ynde. Gun-Brit er 65 år.

Jeg venter med andre ord på, at min indre Gun-Brit vokser til.  Men jeg har så også hørt, at hendes gode udseende ikke kun kommer via velplejet hår –  hårdt og fokuset arbejde med motion og kost er også en vej. Så det duer nok ikke at vente passivt, og at tro skønheden kommer af sig selv: så op på cyklen og ned med de tomme kulhydrater.

Men et andet og måske langt vigtigere spørgsmål er, hvor udstråling kommer fra?

Nogle bud:

Et godt hjerte (altså forstået som en kærlig og rummelig tilgang til verden)

Styrke og hvilen i sig selv, fordi man har udfordret sig selv og mærket livet

Autenticitet – altså at være sig selv tro

Af at grine meget (Gun-Brit har en sjov mand – gad vide om han fyrer jokes af all the time derhjemme)

Et godt sex-liv

Lykke

 

Andre senior forbilleder med god udstråling:

ritt

jesper

sanne

meryl-streep

“I no longer have patience for certain things, not because I’ve become arrogant, but simply because I reached a point in my life where I do not want to waste more time with what displeases me or hurts me. I have no patience for cynicism, excessive criticism and demands of any nature. I lost the will to please those who do not like me, to love those who do not love me and to smile at those who do not want to smile at me.

I no longer spend a single minute on those who lie or want to manipulate. I decided not to coexist anymore with pretense, hypocrisy, dishonesty and cheap praise. I do not tolerate selective erudition nor academic arrogance. I do not adjust either to popular gossiping. I hate conflict and comparisons. I believe in a world of opposites and that’s why I avoid people with rigid and inflexible personalities. In friendship I dislike the lack of loyalty and betrayal. I do not get along with those who do not know how to give a compliment or a word of encouragement. Exaggerations bore me and I have difficulty accepting those who do not like animals. And on top of everything I have no patience for anyone who does not deserve my patience.”

Meryl Streep

Essens

In silence,
essence speaks to us of essence itself
and asks for a kind of unilateral disarmament,
our own essential nature slowly emerging as the defended periphery atomizes and falls apart;
as the busy edge dissolves,
we begin to join the conversation through the portal of a present unknowing, robust vulnerability,
revealing in the way it listens, a different ear, a more perceptive eye,
an imagination refusing to come too early to a conclusion,
belonging to a different person than the one who began the process.

essens1_b

Om at blive sig selv. Når man stille lytter længe nok.

Jeg lyttede og hørte min egen længsel.

Åben smerte og ro i uroen.

essens3_b

Intimiteten jeg troede var fatamorgana.

Mødte jeg på den vej jeg gik for at undgå skæbnen

essens4_b

Nu er jeg på vej mod at blive en anden.

Positiv genklang er en fin symfoni.

 

Essens: 

fra latin essentia egentlig ‘væren’, afledt af esse ‘være’, direkte oversat fra græsk ousia ‘væren, substans, væsen, det væsentlige’

Den Store Danske

 

Essens synonymer: 

hovedindhold , afkog , dekokt , destillat , ekstrakt , koncentrat , kraftuddrag , uddrag , udkog , udtræk

Synonymbog.com

tumblr_ml7g5qtiKA1rxac0bo1_500

At skynde sig langsomt

sms_broderi

Set på Ginger Anyhow

Undskyld jeg skriver langt. Jeg har ikke tid til at skrive kort

H.C. Andersen

Hverdagens små mareridt

traume

traume2

Via Miguel Marquez.

Kan man godt have en fobi for fortrængning – altså angst for at et andre mennesker lader som om man ikke eksisterer?

Og endnu værre hvordan ved man overhovedet at man eksisterer? Er det når de automatiske døre åbner?

Hverdagen er fyldt med små angst provokerende oplevelser. Der er bare sjældent fokus på dem.

Men det er så dejligt når nogen helt af sig selv tænker, at de nysgerrigt vil prøve ens sko. Så er man pludselig ikke usynlig mere.

empati

Om at håndtere sit stress monster

fyldt

Kowalski vision

Jeg bliver nogle gange fyldt op. Fyldt til randen. Stoppet helt til. Så jeg får en klaustrofobisk følelse af, at der ikke er plads og luft til mig. Og det sker som regel, når der sker for meget, når ting er svære,  når der er for mange og for meget, jeg synes jeg skal tage hensyn til og ansvar for.

Og bag det hele gemmer den gode gamle traver om længslen efter kærlighed og anerkendelse – og angsten for at fejle og skuffe. Altså det flossede selvværd.

Når selvværdet er lavt, vil du være tilbøjelig til at præstere for at få ros og være på hele tiden, for at andre skal kunne lide dig. Du vil søge bekræftelse, accept og kærlighed fra andre hele tiden,« siger psykoterapeuten.

»Det er i sig selv stressende, for så har du travlt med at gøre det godt hele tiden og gøre det næsten bedre end godt for at sørge for at få ros frem for kritik.

Anne-Grete Hav Hermannsen *Hvad er du værd?’ Jyllandsposten

 

stressmonster

John Kenn Mortensen – min monster-tegne helt

Og hvad gør man så, når alt man hører er et monster, der brøler at man skal gøre tingene bedre, hurtigere, mere perfekt, og man er holdt op med at sove…

Jeg kender mit monster, fordi jeg har set det i øjnene gentagne gange efterhånden, og når det har brølet tilstrækkeligt længe og jeg efterhånden hænger i laser, så ved jeg godt at jeg skal dykke et lag dybere, sortere i de ting jeg har indflydelse på og slippe alt det der ikke kommer mig ved eller som jeg ikke har magt over – fx fremtiden og fortiden.
Jeg vender blikket direkte mod angsten for ikke at være god nok. Og så taler jeg med mine fortrolige, letter mit hjerte, laver prioriteringslister og kortlægger mit liv. Og løfter selvværdet sig fra sumpen og monsteret falder til ro og lader mig sove natten igennem.

 

 

Ikke nu, men nu

tumblr_nto9j5ZKi01qg132eo1_540

 

A cloned identity

carrrie_amelie

I find myself somewhere between these two.

Set herfra

vangoghsstilgaugains_stol

‘Between two such beings as he and I, the one a perfect volcano, the other boiling inwardly, some sort of struggle was preparing.’ Paul Gauguin – om forholdet mellem de to kunstnere i det gule hus i Arles.

I 1888 boede Vincent van Gogh og Paul Gauguin sammen i Arles. Det var en stormfuld relation og det endte som bekendt blandt andet i et klimax med et afskåret øre og efterfølgende afsked. De så aldrig hinanden igen efter Arles.

De to kunstnere var forskellige og uforenelige som olie og vand. Van Gogh malede i den periode sin stol, hvilket er et fantastisk værk og meget berømt. Hvad der er mindre kendt, er at han også malede Gauguins stol. Og i forskellen mellem de to billeder, de to møbler, farverne, formerne, lyset-  ser man med al tydelighed en kæmpe kontrast, som også kan tolkes som forskellen mellem deres kontrastfyldte temperamenter. Det bliver næsten et sindbillede på deres relation, når man stiller dem sammen.

Jeg ser det omkring mig i mennesker der mødes og skilles, og jeg ser det hos mig selv i mine egne relationer: det svære ved at forholde sig til den andens virkelighed og fælden man falder i ved at tage sit eget udgangspunkt som den eneste sandhed. Jeg ved godt man skal være nysgerrig og undersøgende – spørge sin ven, veninde og partner, hvordan de ser virkeligheden og situationen, så man ikke konkluderer, bedømmer og dømmer udfra ens eget standpunkt – ens egen stol. For så opstår misforståelser, konflikter, usikkerhed. Men jeg glemmer det, tør ikke, vil ikke, overser det – der er alle mulige forklaringer.

For det sker både i de små hverdags situationer, hvor så lidt som et nedslået blik der misforståes kan få usikkerheden til at rulle, til større og mere komplicerede konflikter, hvor den enes tavshed, fravær og manglende udsagn får den andens fantasier til at antage de utroligste former.

Så derfor skriver jeg igen og minder mig selv om at kommunikere og anstrenge mig for at se verden fra andres perspektiv end mit eget. At huske at der er andre verdener end min. For det kan godt være jeg synes jeg sidder i Van Goghs stol og at jeg ligesom antager at alle stole dermed ser sådan ud – lyst træ, et flettet sæde og uden armlæn. Men jeg har igen måttet erfare, at en stol er et meget vidt begreb.

samtalesofa

sofa_gul_brigitte

kontor_stol

There are no facts, only interpretations

Friendrich Nietzsche

Om at vælge det essentielle i livet

At være selektiv for ikke at lade sig forstyrre.

Older posts

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑