Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Category: At træde i karakter (page 1 of 2)

Sjælen I

Jeg drømte om at være en lille flue på rejse i sjælen. Drømmen har ført mig ind i en lang tankerække og mentale billeder, der har søgt svaret på: Hvordan ser sjælen ud? og hvad er sjælen?

Jeg ved ikke hvor ideen kom fra men den har siden fyldt og jeg har vendt og drejet den for at finde nuancer der kan sprede lys over spørgsmålet. Jeg tror det bliver en længere rejse med mange forskellige nuancer.

Unlike human beings having a spirit, human beings are souls. In its most basic sense, the word “soul” means “life.”

Soul: emotional or intellectual energy or intensity, especially as revealed in a work of art or an artistic performance

En tanke der opstod idag efter at have spekuleret over, hvorfor jeg har nogle kunstnere som mine absolutte favoritter. Måske  er det slet ikke tilfældigt og pludselig idag så jeg et mønster. De bedste har det til fælles at de er dygtige til at gribe sjælen i motivet. Netop som citatet herover siger – at kunne male den emotionelle eller intellektuelle energi eller intensitet. Det kræver altså en særlig evne og interesse. Og eftersom jeg selv interesserer mig stærkt for relationer, menneskers følelser og bevæggrunde, så er det jo logisk at kunstneren der fanger nerven fascinerer mig.

Som eksempelvis Rembrandt. Jeg kan slet ikke blive færdig med hans billeder. Ikke mindst hans selvportrætter. Her et lille udsnit:

Siden sidst:

Jeg har ikke skrevet en supertanke i et helt år og året før var også fattigt på indlæg, men jeg er ikke stoppet med at reflektere over og fortolke min verden. Jeg er ikke på noget tidspunkt blevet færdig med at skabe. Jeg har tegnet meget især det sidste halve år. Og forleden slog det mig, at det da var oplagt at forene de to discipliner. For jeg er begyndt at fantasere om at bruge mine evner til at illustrere til noget andet og mere. Samtidig har jeg købt en smuk bog med berømte opdagelsesrejsendes notesbøger. Det ene med det andet er nu ført mig til tanken om at prøve at bruge bloggen som en slags skitsebog – igen. Hvor jeg kan dokumentere tanker og visualiseringer. Jeg er ved at være parat til en ny rejse. Nu prøver jeg om rejsen går videre i supertankr-formatet.

Siden sidst er der derudover også sket mange mange andre ting. Jeg er blevet forlovet i Venedig med min tidligere læser her på bloggen (now there is a story!), jeg udgiver snart en fagbog, jeg har skrevet i mit forskningsprojekt på arbejdet, jeg har været i tv, min ældste søn er blevet teenager, jeg skal flytte sammen med min kæreste (og hans børn) først her i min lejlighed og siden i det hus vi skal bygge sammen. Verden står ikke stille.

 

 

Angst essen seele auf

fear2

wolf-animated-gif-12

Jeg er nogle gange bange for, at de ting jeg er bange for skal blive større af, at jeg er bange for dem. Sådan at frygten i sig selv er et selvforstærkende element.

For jeg har jo også hørt at det man giver opmærksomhed, det vokser.

defokuserer

Så der defokuseres og findes nyt fremadrettet fokus…

fokus1

fokus2

Min indre Gun-Brit

Gun-brit

‘Gun-Brit er glad for sit grå hår’ skrev de i en overskrift i Politiken.

Det er jeg ikke.

Altså glad for mine grå hår.

Ikke før der er nok af dem til at få en hårpragt som Gun-Brit Zeller. Så der er nok ca ti års hårfarvning forude.
Jeg må indrømme, at jeg er meget fascineret af den lille fikse frisør med det smukke grå hår for tiden. Jeg kender hende selvfølgelig ikke, men jeg synes hun har en meget fin udstråling og er på den måde lidt af et forbillede på at ældes med ynde. Gun-Brit er 65 år.

Jeg venter med andre ord på, at min indre Gun-Brit vokser til.  Men jeg har så også hørt, at hendes gode udseende ikke kun kommer via velplejet hår –  hårdt og fokuset arbejde med motion og kost er også en vej. Så det duer nok ikke at vente passivt, og at tro skønheden kommer af sig selv: så op på cyklen og ned med de tomme kulhydrater.

Men et andet og måske langt vigtigere spørgsmål er, hvor udstråling kommer fra?

Nogle bud:

Et godt hjerte (altså forstået som en kærlig og rummelig tilgang til verden)

Styrke og hvilen i sig selv, fordi man har udfordret sig selv og mærket livet

Autenticitet – altså at være sig selv tro

Af at grine meget (Gun-Brit har en sjov mand – gad vide om han fyrer jokes af all the time derhjemme)

Et godt sex-liv

Lykke

 

Andre senior forbilleder med god udstråling:

ritt

jesper

sanne

meryl-streep

“I no longer have patience for certain things, not because I’ve become arrogant, but simply because I reached a point in my life where I do not want to waste more time with what displeases me or hurts me. I have no patience for cynicism, excessive criticism and demands of any nature. I lost the will to please those who do not like me, to love those who do not love me and to smile at those who do not want to smile at me.

I no longer spend a single minute on those who lie or want to manipulate. I decided not to coexist anymore with pretense, hypocrisy, dishonesty and cheap praise. I do not tolerate selective erudition nor academic arrogance. I do not adjust either to popular gossiping. I hate conflict and comparisons. I believe in a world of opposites and that’s why I avoid people with rigid and inflexible personalities. In friendship I dislike the lack of loyalty and betrayal. I do not get along with those who do not know how to give a compliment or a word of encouragement. Exaggerations bore me and I have difficulty accepting those who do not like animals. And on top of everything I have no patience for anyone who does not deserve my patience.”

Meryl Streep

Essens

In silence,
essence speaks to us of essence itself
and asks for a kind of unilateral disarmament,
our own essential nature slowly emerging as the defended periphery atomizes and falls apart;
as the busy edge dissolves,
we begin to join the conversation through the portal of a present unknowing, robust vulnerability,
revealing in the way it listens, a different ear, a more perceptive eye,
an imagination refusing to come too early to a conclusion,
belonging to a different person than the one who began the process.

essens1_b

Om at blive sig selv. Når man stille lytter længe nok.

Jeg lyttede og hørte min egen længsel.

Åben smerte og ro i uroen.

essens3_b

Intimiteten jeg troede var fatamorgana.

Mødte jeg på den vej jeg gik for at undgå skæbnen

essens4_b

Nu er jeg på vej mod at blive en anden.

Positiv genklang er en fin symfoni.

 

Essens: 

fra latin essentia egentlig ‘væren’, afledt af esse ‘være’, direkte oversat fra græsk ousia ‘væren, substans, væsen, det væsentlige’

Den Store Danske

 

Essens synonymer: 

hovedindhold , afkog , dekokt , destillat , ekstrakt , koncentrat , kraftuddrag , uddrag , udkog , udtræk

Synonymbog.com

tumblr_ml7g5qtiKA1rxac0bo1_500

Om at håndtere sit stress monster

fyldt

Kowalski vision

Jeg bliver nogle gange fyldt op. Fyldt til randen. Stoppet helt til. Så jeg får en klaustrofobisk følelse af, at der ikke er plads og luft til mig. Og det sker som regel, når der sker for meget, når ting er svære,  når der er for mange og for meget, jeg synes jeg skal tage hensyn til og ansvar for.

Og bag det hele gemmer den gode gamle traver om længslen efter kærlighed og anerkendelse – og angsten for at fejle og skuffe. Altså det flossede selvværd.

Når selvværdet er lavt, vil du være tilbøjelig til at præstere for at få ros og være på hele tiden, for at andre skal kunne lide dig. Du vil søge bekræftelse, accept og kærlighed fra andre hele tiden,« siger psykoterapeuten.

»Det er i sig selv stressende, for så har du travlt med at gøre det godt hele tiden og gøre det næsten bedre end godt for at sørge for at få ros frem for kritik.

Anne-Grete Hav Hermannsen *Hvad er du værd?’ Jyllandsposten

 

stressmonster

John Kenn Mortensen – min monster-tegne helt

Og hvad gør man så, når alt man hører er et monster, der brøler at man skal gøre tingene bedre, hurtigere, mere perfekt, og man er holdt op med at sove…

Jeg kender mit monster, fordi jeg har set det i øjnene gentagne gange efterhånden, og når det har brølet tilstrækkeligt længe og jeg efterhånden hænger i laser, så ved jeg godt at jeg skal dykke et lag dybere, sortere i de ting jeg har indflydelse på og slippe alt det der ikke kommer mig ved eller som jeg ikke har magt over – fx fremtiden og fortiden.
Jeg vender blikket direkte mod angsten for ikke at være god nok. Og så taler jeg med mine fortrolige, letter mit hjerte, laver prioriteringslister og kortlægger mit liv. Og løfter selvværdet sig fra sumpen og monsteret falder til ro og lader mig sove natten igennem.

 

 

Ikke nu, men nu

tumblr_nto9j5ZKi01qg132eo1_540

 

Strategisk glemsel

glemsel

Der er mange spor i mit hoved for tiden, og de vækker mig om natten.

I min læsning om branding mødte jeg begrebet: strategisk glemsel. Det tror jeg, at jeg vil implementere mod urolig nattesøvn…

Flyttedag

Efter i mere end tolv år at være monogam og kun have en blog – moderskibet Supertankr – så har jeg nu splittet mit liv op, så jeg spiller på to heste. Fremover kommer mine tanker og inspiration omkring mit research projekt til at foregå her: Character design & branding 

Kig gerne forbi.

flytte_nyblog

Character Trademarks

Character trademarks

 

A book filled with pictures and examples of mainly american characters. And a little bit of text on character design.

Arguments for why a character survives:

‘characters have the ability to evoke emotional resposes, to stick in your memories in a way that no abstract logo can’ p.7

I am asking myself if that counts for all characters (propably not) and what distinguish a good character?

‘They instill confidence in products and evoke in the mind of the consumer those all-important thoughts of trust, integrity and honesty. Faith in corporations may be shaky, but our belief in these symbols persists’

But how do they do that? Just by being a character?

On anthropomorphism:

‘Objects given human qualities … are referred to as anthropomorphic forms. Their human-like qualities make them more accessible, or appealing to the viewer’

How should a character behave?

I just read a funny (but I guess not a very scientific) article (The Inner Doughboy – Ruth Shalit) about the code of conduct many famous brand mascots (or spokes-characters) have. There are strickt rules to how for example some of the classic american mascots like Ronald McDonald, Green Giant, Mr Peanut and Doughboy (representing the grain brand Pillbury that are selling baking products)  can behave. They are restricted by long guidelines about their look, behavior and gestures.

And asked about how their personalty they are always described as being nice and friendly.

Pillsbury-Doughboy

So Doughboy is only portraied as a helper a teacher or a friend. He is poppin’ fresh.

greengiant

Green Giant can never come out of his green valley.

ronald-mcdonald

Ronald McDonald is kid’s fun magical friend.

mrpeanut

Mr Peanut is single. He is a cosmopolitan guy. He is too busy to be settling down.

But isn’t that also a little boring, maybe even cheasy. What about the statement that: ‘The best characters are the ones who are flawed or internally conflicted’

Who are the characters under the surface?

doughboy_bad

jolly-green-giant-grave

ronald-mcdonald-cosplay

peanutdissected

 

 

 

Older posts

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑