Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Category: Bonderøv (page 1 of 3)

På besøg hos traktor-folket

traktortraek.jpg

Der eksisterer en parallel-verden, hvis omfang jeg ikke havde nogen fornemmelse af – indtil igår. Okay, havde nok en idé om, at der findes folk, der interesserer sig for landbrugsmaskiner i noget højere grad, end vi gør her på matriklen. Men sådan er der jo så meget, man ikke forstår – jeg er fx. også fremmedgjort overfor superliga fodbold eller dødsmetal. Det er nok mere omfanget, dedikationen og uniformeringen, der overrakser. Vil faktisk gå så langt som til at tale om kulturchok.

Traktor træk:

traktortraek7.jpg

Kan konstatere at rødt er moderne i denne kultur. Men det er selvfølgelig ikke ligegyldigt hvordan. Mine langskaftede røde gummistøvler med storby-tilsnit var jeg HELT alene om. Til gengæld høj koncentration af træsko – fortrinsvis uden hælkap.

traktortraek4.jpg

traktortraek5.jpg

De begynder tidligt. Havetraktor træk hedder junior disciplinen.

traktortraek3.jpg

Et typisk eksemplar af racen.

traktortraek2.jpg

Old school typen.

traktortraek6.jpg

Bonderøvs-amatører på antropologisk feltstudie. Efterfølgende måtte vi bygge en ’slæde’ (det hedder det device de spænder efter maskinerne og som skal trækkes længst muligt) af lego til at hægte på vores legetøjstraktorer, så børnene også kunne bearbejde traktortræk oplevelsen.

Full pull.

Lys

sommer2.jpg

sommer1.jpgsommer3.jpg

sommer4.jpg

Sensommer minder. Det er dejligt ude på landet – om sommeren. Mørket hviler tungt i disse dage.

Det er lidt svært at få bloggeriet løbet igang igen. Men taktikken er: tænk mindre, skriv mere.

Og bare sådan for the record,  så er det, jeg har savnet mest, at have en slags logbog over børnenes gøren og laden. Det er svært, for ikke at sige umuligt at huske det der sker, hvis det ikke bliver skrevet ned. Og jeg opdagede, at det var, hvad jeg ville savne, hvis supertank’ren ikke kom i omdrejninger igen.

Til Julius og Sigurd.

PS. Mit hår er godt nok blevet langt det sidste halve år… I skulle bare vide…

Brun

brun.jpg

Man ved efteråret er kommet for at blive, når markerne er forvandlet til et brunt hav, og aftensmaden for første gang i denne sæson består af risengrød.

September er på en skyfri dag en klar favorit. Kølende uden at være rå. Og fyldt med modne æbler.

Skræmt af sidste års ørkenvanding i en lang mørk vinter, har jeg nu sat mig for at tænke positivt.

Mindre lys – mere stearinlys

Mindre lys – mindre solcreme

Mindre lys – mindre ukrudt

Mindre lys – mere suppe

Lys i mørket

Roder fortsat rundt for at finde på plads på den nye hylde herude på bøh-landet.
Og sådan en lørdag aften kunne man godt længes efter byens puls og neon-lys, men i forhold til lysshow og aktivitet i døgndrift kan the countryside sagtens være med i aften. Hvor end vi kigger hen, ser vi blinkende lamper på markerne og hører nonstop motorrumlen.

Hektisk arbejdsomhed for at få høsten i hus. Adrenalinen pumper så længe vejret holder.

majet.jpg

Mysterium

cykel.jpg

Her ude på landet er det småt med hverdagsdramaer. Derfor gør de stort indtryk, når de endelig indtræffer.

Forleden var der erklæret krig udenfor vinduerne, da rekrutter fra Oxbøl øvede røvere og soldater her hos os. Jagerflyene susede om ørerne, mens vi kunne følge to danske jenser udklædt i lagner (taleban?) beskyde fjenden 500 meter væk. Da stormen var løjet af drog vidunderdrengene og jeg ud og indsamlede patronhylstre. Det gav en god spandfuld og næring til ældste arvings fascination af militæret.

En helt anden sag nærer min fantasi. En forladt cykel laaangt ude på marken (det er vores hus i baggrunden). Hvad skal det nu betyde?
Drog i dag ud og bjærgede genstanden. Luft i dækkene, olie på kæden og minimum en halv kilometer fra nærmeste vej. Er den smidt ud fra et rumskib? cykler nogen rundt på stubmarken, men opgiver og efterlader køretøjet?

Ja, jeg undrer mig.

Fælles tidsregning

Sms samtale med indbygger i hovedstaden:

Mig: Vi kommer cirka ved kaffetid.

Michael: Hvornår er kaffetid. Send lige en sms når I er på vej.

Kulturkløften mellem land og by eksisterer. I metropolen er det kaffetid døgnet rundt. På landet holdes spisetiderne i hævd: middag kl. 12, kaffe kl. 15 og aftensmad kl. 18 – uanset om man er sulten eller ej. Individualisme kontra tryghed i de faste rammer.

OMG – jeg er ved at være (gen-)integreret.

En anden boldgade

Der er mangt og meget at vende sig til, når man skal integreres i et nyt miljø. Der er gyllen, der er de bælgragende vinternætter (i vintermørket lagde jeg vejen fra stuehus til atelier og havde glemt hvor bilen stod parkeret – det resulterede i et sammenstød) og så er der også en ny type trykte reklamer, som havner i postkassen. Slut med Ikea-kataloget og ind med ‘Land & Fritid’ – som er et fremstød for butikken, der har sloganet: til dig der har hus, have og dyr på landet. Jeg har nok ikke helt akklimatiseret mig til det skift endnu, eftersom længslen efter Ivar, Stolmen og alle de andre ikke helt er aftaget.

Nå, men her ude på landet kan insektplagen være mere intens. Vi bor heldigvis langt fra en svinefarm, så vi behøver ikke shoppe i Land & Fritid efter dette produkt:

koldblodet.jpg

Og jeg har da endnu meget at lære om livet på landet, hvis der herude findes koldboldede dyr… En googlesøgning gav ikke andet resultat end:
Mente du: koldblodet.

Til gengæld er jeg fuldt ud i stand til at nyde solnedgangen, som er blæret dejlig tit.

sundown1.jpgsundown2.jpg

Zen

grass.jpg

Græsplæne zen. Traske afsted i en trancetime i en klokke af monoton motorlarm, der lukker verden ude.

Positiv udvikling. Man kunne have troet, at omsorg og pleje af den store plæne, som omgiver vores nye hjem, ville blive en sur pligt og et stridspunkt. Lidt i familie med støvsugning.
Men istedet er der rift om at føre meditationsmaskinen rundt på matriklen.

Uundgåeligt

Det var kun et spørgsmål om tid, før en af de knap så charmerende sidegevinster ved at bo omgivet af marker, blev en realitet. Jeg vil ikke begynde at negligere og påstå at det egentlig ikke er så slemt. Det stinker.

Gylle

Tilfældets ironi

Er det ikke typisk, at netop den nat, hvor den første sne falder og frosten for en gangs skyld viser tænder, der går der hul på en radiator og oliefyret mister pusten. I sandhed en fodkold morgen.

Her ude på landet kan vi ikke læne os tilbage og lade os servicere af kollektiv varmeforsyning, men overladt til selv at navigere udenom tørkørsel, holde et vågent øje med trykket og i det hele taget overladt til de overraskelser et bedaget rørsystem gemmer til os. Det er nervepirrende og udfordrende.

Older posts

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑