Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: juni 2005

På udebane

“Plejer du at krølle det?” – “Nej” (det klarer det selv)
“Plejer du at glatte det?” – “Næjh” (det klarer cykelhjelmen)
“Du skal jo putte noget i for at få det til at sidde sådan?” – “Ja, ja, javel ja.”
“Hvis du vil have det til at fylde, så kan du bare toupere det i toppen!” – “Øh okay” (nikker og prøver at lade som om der er totalt meget styr på at toupere)
“Fremfor at rede det med midterskilning, ville jeg rede det ud fra ét punkt, for at det ikke bliver så fladt og får den der paddehatteform” – “Jo, det…” (uha nu er vi igen langt udenfor mit kompetenceområde)

Velkommen hos en håbløs hårstylist, der mærker et gys af mindreværd i nærheden af den verden af sprays, behændige børster og veltrænede hårtørrerbetjenere, hvor frisørerne huserer. Mærker altid en trang til at undskylde, at jeg først kommer nu, (næsten som hvis man kommer til at indrømme hos lægen, at man har været i svømmehallen med den fodvorte, der forlængst skulle have været behandlet (det er aldrig sket for mig men…)) og jeg føler at jeg hellere må starte med at bekende det forræderi, (jeg synes, jeg ser i deres øjne, at de synes) jeg har begået mod mit hår ved ikke at bruge hårkur, farve og regelmæssig klip. “Det er jo bare, fordi jeg skulle herned idag, at jeg ikke gad at putte et stylingprodukt i” (yeah right!)

Haves: mindre frisørfobi
Ønskes: tjekket frisure, der lige er mig og som styler sig selv ved hjælp af et minimum af indsats (cirka ligesom min drømmehave = naturhaven)

Highlights fra den gamle supertanker Part One

Supertanker classic

Egne favoritter:

Thursday, October 07, 2004
Ahlgrens bilar
Svensk slik iklædt mit slægts navn med den lille forskel på et e (men det kan jo være smuttet ind på overfarten mellem broderlandende eller være kreativ kirkebogsføring). Afsløring: jeg har angiveligt svenske rødder. Bilar findes i to varianter – biler og dæk – begge dele skumslik, bilerne søde og tyggegummiagtige og dækkene med lakridssmag. Jeg foretrækker dæk. Det glæder mig meget at se, at Ahlgrens bilar nu sælges i dk – ja de havde faktisk et heftigt salgsfremstød i Føtex forleden.

Advarsel: Stavgang kan være farligt!! Ja man tror ikke sine egne ører, for der er tilsyneladende ikke noget mere harmløst og helsebringende end denne superpopulære pensionistsport, der går ud på at spadsere afsted i rask trav med disse ski stave. Men snubler man på blød skovbund, så kan man få knoglebrud, eksempelvis fordi ens hænder jo er bundet fast i stavene. Man har hørt om tilsvarende skisportskader. Min bedstemor har brækket sin tommeltot. Hun hedder også Ahlgreen, men hun spiser ikke slik.

Advarsel 2: Det kan være anstrengende at tage sit barn på otte måneder med i babybio. Babybio er for babyer under seks måneder, der kan lulles i søvn på armen og ikke vil kravle og rejse sig alle vegne, og for babyer der ikke kaster sutten ned bag sæderne foran os mellem gamle popkorn og andet klamt biografskrald (sutten kunne ikke reddes ud før filmen var slut og dem der sad på sæderne var gået) Min baby er meget knyttet til sin sut og en halv time uden, hvor han i forvejen var rastløs og klynkende, det var IKKE et hit, men filmen var god. Min baby hedder også Ahlgreen, han spiser heller ikke slik! endnu!

Wednesday, September 22, 2004
Hvis dit liv var en film, ville du så se den?
Scene et: En nat i Marlenes liv – ti klip, hvor lyset gradvist skifter fra natsort til morgengrå – giver Julius sutten ti gange samtidig med at han vendes fra mave til ryg ti gange.
Scene to: Laver grød – valgfri smagsvarianter: øllebrød, havregød, risgrød – tilbehør diverse bær og frugtmos, drikke: vand fra hanen.
Scene tre: Triller med barnevognen i nabolaget – læs: de farvestrålende træhuse i Finnebyen, ser udsigt og biler fra ringvejsbro (længes efter havet) og skynder sig hjem når barnet sover.
Scene fire: Intermezzo – Se her kommer mutter med kost og spand. 1-2 timers børnefri, hvor det forsømte skal indhentes og støves jages ud fra krogene, som minimum skal opvasken ihvertfald fjernes.
Scene fem: Leg og stimulering – Julius prøver at kravle indtil det bliver for træls, går til sidst en tur på besøg, ned i byen eller storcenteret. Her er rum for improvisation.
Scene seks: Far kommer hjem! Showtime, aftensmadsstress og et træt barn, der enten griner højlydt eller græder. Afslutter dagen med vælling og putteritual: nu tændes der stjerner på himlen blå..
Scene syv: Fjernsyn af varierende kvalitet eller diverse opgaver på computeren.

Gentag scene et til syv x antal gange….

Monday, September 13, 2004
Samler gen
‘Det jeg bedst kan lide ved frimærker er, at det er dem med fejl, der er mest værd’ Lars Saabye Christensen Halvbroderen

(dette er en kamufleret overspringshandling, da min plan om at kopiere alle gamle indlæg ind i den nye supertanker er udskudt på ubestemt tid (web-nørden siger at man ikke kan eksportere filerne))

Formiddagsdisco i miniklubben

Modtog en sms med stillingsrapport fra vuggestuen:

Vi kom for sent idag og der var miniklub. De holdt disco med slukket lys, lommelygter, glimmer-skørter og hørte bølle-bob. Herligt syn.

Man ser det for sig: 12 mini’er fyrer den af til høj musik kl. 10 om formiddagen. Et liv i sus og dus. Tænk at være på det sted i udviklingen at man skal lære at holde fest.

Frankly, my dear, I don’t give a damn

Historiens største filmcitat ifølge en stor Hollywood afstemning. Jeg må også indrømme, at det er en af dem der hænger ved hos mig, trods post-ammehjerne

Premiere

Tratratraaaaae, første skridt på månen, nåe nej, supertankeren.

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑