Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: november 2005

KOM TIT

I byen hvor jeg bruger mine bedste timer i døgnet (som uforbedreligt a-menneske, så snurrer omdrejningerne som bekendt hurtigst først på dagen, det vil sige i arbejdstiden) ligger der et listigt sted, jeg passerer på min vej.
På et hjørne i en befærdet gade ligger stamstedet, der lyder navnet: Kom tit.
Og findes der et mere positivtladet og opfordrende navn; de kunne godt tænke sig, at man kigger forbi så ofte som overhovedet muligt. Det kunne ligne et markedsførings stunt på linie med Faktas vi vil så gerne have du bliver lidt længere – kampagne, men det er mere autentisk, og knap så fjollet.
At dømme efter det glimt, jeg når at få i forbifarten, så er det klassisk bodega-stil; dunkel belysning, nikotin tonede ruder og et seriøst klientel. Vi taler klassisk Maxi Puch med mælkekasse parkeret ved døren.
Jeg har noteret mig åbningstiderne, som står printet på facaden, og de mere end antyder, at etablissementet har lukket kl. 7.57, hvor jeg har for vane at køre forbi, alligevel står døren altid åbent, og der sidder folk ved baren. Udbud og efterspørgsel overtrumfer igen. Kom tit døgnet rundt.

Pixelpushing – indtil videre

Når man er nede og rode i et billede på atomniveau, for at rense ud og stille skarpt, ja så sidder man og retter pixel for pixel, og resultatet skal gerne blive frisk og stramt.
Jeg indrømmer. Jeg er ude på et skråplan, når jeg laver pixelpushing i hårbunden og fjerner grå hår et for et. For det er – må man formode, hvis det går mig som de fleste – et uholdbart projetk, da jeg ikke vil ende som en skaldepande (og det skal jeg garantere for, at jeg ikke vil, har gentagne gange haft mareridt om at vågne uden et hår på hovedet) Men indtil videre er omfanget af de fejlfarvede fremmedelementer i min hårpragt heldigvis overskueligt… indtil videre…

Set på BogForum 2005


Muldvarpen der ville vide hvem, der havde lavet lort på dens hoved… nu også som plysdyr.

Det ord, som aldrig glipper

– nu har jeg altså navngivet søndagens post med et citat, bare fordi det har kværnet rundt i mit hoved de seneste dage! længere er den ikke.

Ever mighty på Hatter rev,
Dronning Elizabeth = ‘islams fjende’
Anemonerne er forvirrede
Død skildpadde i kaffen.
Overskrifts scrape fra dagens nyheder.

Det blev weekenden, hvor Teletubbierne har kørt non-stop, fordi junior ikke har kunnet overskue andet end at glo tv, kendingsmelodien bimler stadig i mit indre øre, håber ikke det er en varig skade.
‘Lala’ (det er den gule med spiral på hovedet) blev der sagt klagende hver gang et afsnit var til ende, og så tog vi lige en omgang mere for Prins Knud. Teletubbierne er som dope for den lille fyr, han glemmer alt, også at det gør ondt. Desværre synes han, det er bedst, hvis jeg ser med og kommenterer undervejs, det er meget åndfuldt: Po sover, se de danser, brød, Nunu blinker…

Vildrede

Samurai filosofi foreskriver, at man skal træffe sin beslutning indenfor syv åndedrag.
Jeg bliver aldrig en god samurai.
Men jeg spekulerer på, om det med åndedragene nu også gælder, når man er kommet til at se lidt for meget på et hus. Vi taler at flytte fra by til land, fra småt til stort, fra velfungerende vuggestue og uden nogen jobgarantier. Det er ovenikøbet dårlig timing. På den anden side så passer det bare for godt ind i det vi drømmer om.
Syv åndedrag, glem det!
Jeg synes allerede, jeg er ved at hyperventilere.

Home sweet home!

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑