Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: februar 2006 (page 1 of 2)

Tulip

Kom så forår! Og så har de gudhjælpemig lovet snestorm i morgen. Det passer ikke i mit kram.

PS Fotos Jørgen P – min faste leverandør.

Livet i parallelverdenen

4 ud af 5 ansatte arbejder over, skriver de i avisen.

Hvis alle de arbejdsbier nu reducerede lidt på den statistik (så kunne de måske også undgå stressrelaterede følgesygdomme mv.), blev der så plads til nogen af os, der lever på karrierens skyggeside?
Har i flere år undret mig over, at der nogle steder skriges på veluddannet arbejdskraft, mens der andre steder vandrer kompetente folk hvileløst rundt med hænderne i skødet.

Er igang med at arbejde mig igennem skuffelsen over afslaget forleden dag, og overvejer derfor de forskellige veje videre.
Når humøret er nede: kan man gå direkte på efterløn uden at have fået løn først?
Når humøret er oppe: tager vanten på og søger videre!

Haves: ledig diskplads på øverste etage og uudnyttet arbejdsglæde.
Ønskes: en arbejdsgiver der ikke kan leve uden mine talenter.

Bladet fra munden: det blev en nitte

Fik følgende mail idag 17.07:
Hej Marlene
Ansættelsesudvalget har nu truffet beslutning om ansættelse, og jeg må desværre fortælle dig, at du ikke blev valgt.
Du skal vide, at der var et meget tæt løb mellem ansøgerne i 2. ansættelsessamtalerunde, så det var et vanskeligt valg for ansættelsesgruppen.
Du er meget velkommen til at ringe til mig for at få en uddybning af baggrunden for, at det ikke blev dig.
Jeg vil ønske dig held og lykke med din videre jobsøgning.
Med venlig hilsen

Slut med at mumle-meditere for med åndens kraft at overbevise ansættelsesudvalget om at tage det sidste skridt og ansætte mig.

Det værste er, alle de ting man når at fantasere om, der kan gå i opfyldelse, hvis der er bingo (nævner i flæng): sundere økonomi, designer-møbler, flytteplaner og arbejdsglæde etc.

Sund skepsis

Hvor kommer man hen, hvis man bliver tryllet væk?

…Mellem himmel og jord, i cyber space, på efterløn eller lignende?

Mumler

Mumler, mumler, mumler… … Mumler videre.. (I får snart at vide hvad det er jeg mumler om, og om jeg er købt eller solgt)

Kan du gætte hvem jeg er?

Anno 1989:

Der er løbet en del vand gennem åen, siden dette portræt blev taget af undertegnede. En god portion selvironi var nødvendig for at se firser-spøjelset i øjnene.
Er der en naturlov, der siger, at alt man foretager sig, fra man er fjorten til man er sytten, er totalt kikset? Bemærk venligst, at out-fit’et to år senere lød på: langt hår, rød baret (wikipedia siger: En baret er en blød hue med flad puld, en såkaldt fladhue), bedstefar-trøje og Doctor Martens støvler. Det har jeg ikke lige fotodokumentation af – heldigvis…

Påtager mig hermed ansvaret for, at denne grå søndag blev lidt mere munter.

Pedometer-maniac

7665, 5377, 229, 0, 0, 3436, 8218, 19709. Skridt for skridt tæller min lille gadget, min skridt-tamagotchi. Den seneste uge har været ustabil på resultatsiden, lige fra rekord til ultimativ skødesløshed. Nul er i dette tilfælde ikke ensbetydende med midlertidig lammelse af bevæge-organerne, men at aggregatet har ligget på hylden.

Dillen har udartet sig til en mindre besættelse, der medfører vandreture i nabolaget ved aftenstide uanset regn og mørke, blot for at nå de magiske 10000 skridt pr døgn, der skulle sikre selvopretholdelsen. 12000+ giver noget på kondikontoen. Men der må jeg erkende, at jeg kommer lidt – om ikke i ånde så – i tidsnød, hvis jeg skal nå et gennemsnit, der matcher et højere ambitionsniveau for formkurven.

Inden fødselsdagen

Hovedpersonen ligger i sengen og hører forberedelserne rasle.
‘Først troede jeg at der var nogen, der kom listende over gruset nede i baggården, men det var den skarpe lyd af gammelt papir der glattes ud, for mor smed aldrig noget ud, hun gemte alt, propper, gamle frimærker, kastanjer, tændstikæsker, konservesdåser, for det hele kunne måske bruges før eller siden. Mor var et egern.’

Oscar Wildes elevator – Lars Saabye Christensen

Insomnia

Er der noget værre end at komme ud på det overdrev, hvor man er så stresset over ikke at kunne falde i søvn, at man ikke kan falde i søvn.
Rutinen lyder: to timers rotation omkring egen akse, hvorefter panikken indfinder sig, derefter opgivelse og dernæst søvn. Det betyder mindre, hvis det bare er en enkelt gang om måneden, og det ville også betyde mindre, hvis der ikke var et vilddyr, der slog øjnene op mellem seks og syv og krævede ens udelte opmærksomhed.
Men de sidste fjorten dage har jeg brudt rutinen, skabt en ond skrue og sovet så lidt, at jeg faktisk fik hjertebanken, når jeg lukkede øjnene og kom helt derud, hvor jeg – når jeg endelig sov – drømte at jeg ikke kunne sove. Selv ikke efter en stroppetur rundt i Lissabon, hvor vi gik 20000 skridt på en dag (ja, jeg har fået en skridttæller, det vender vi tilbage til en anden gang) kunne søvnen indfinde sig. Stress-relateret selvpineri kan det defineres som.

Det er ikke noget, jeg har fra fremmede. Men problemet har på forunderlig vis sprunget et generationsled over, da min mor har det bedste sovehjerte i miles omkreds, men mors mor! ja hun kan også det der med at ligge vågen.

Men… i aftes – åh, det var skønt – sov jeg. Tror den onde skrue er knækket for denne gang.

Postkort fra Lissabon

Portugiserne har noget med kakler. På husfacaderne. De er gået helt amok, gennem flere hundrede år.
Lige noget for mig. Sådan nogle vil jeg også ha’. Måtte dog nøjes med at købe en enkelt flise med hjem.
På snarligt gensyn Lisboa.

Older posts

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑