Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: marts 2006

At lukke luft ud!

Øv øv og endnu mere øv.
Tillader mig at være skuffet. Det var tæt på og så alligevel uopnåeligt langt fra. Har netop fået endnu et jobafslag, og denne gang ramte det lige i synet.
Ellers en god begrundelse de havde: Vi valgte en med ni års erfaring.

Hvor får man ni års erfaring fra?

Det er ellers enkelt. Jeg vil gerne arbejde – med hvad er næsten et fedt. Jeg er flittig og loyal.

En uskreven lov?

Lørdag morgen og søndag morgen vågnede Junior hendholdsvis 5.58 og 6.15, og som a-menneske kan jeg i princippet ikke andet end bifalde den strategi, fordi den muliggør, at man får så uendelig meget ud af døgnet. Meeen alligevel… jeg går nu som regel ind for at trække den til 7.00, især i weekenden og især når man har gæster begge dage og ikke har passet sin sengetid, som et ordenligt a-menneske bør.

Hvad sker der så mandag morgen, hvor hverdagen genstartes og 7.00 er lige sent nok at begynde festlighederne, ja så sover han selvfølgelig til 7.30.

Iført slikkepind

Musvågen fra Svinø – en enlig svale eller fem høns?

Så skete det uundgåelige: fugleinfluenzaen nåede den lokale andedam. Bragt hertil af en rovfugl. Drama!
Og ovenikøbet med mangelfuld skiltning.

Og hvad skal vi så stille op med den nye trussel. Mette fra Århus har taget konsekvensen og udtaler i TV-Avisen: ‘Jeg cykler uden om de steder, hvor der mange ænder’

Måske er jeg dumdristig, når jeg trækker ligeyldigt på skuldrene og ironiserer over udviklingen. Jeg kan ikke finde ud af, om der er grund til at cykle omveje, og desuden kan man vel aldrig vide præcist hvor de mange ænder holder til?! og hvad hvis man møder en enlig svale, der er inficeret? Der kunne blive tale om seriøs slingrekurs.

Dødsangst kan antage mange former. Personligt er jeg mere bekymret for det med den globale opvarmning, og at det regner markant mere nu end før. Men det er ligesom ude af mine hænder. Man må vælge sine kampe/bekymringer, og jeg kan ærlig talt ikke rumme flere dommedagsprofetier.

Der var dog også gode nyheder idag, der kunne bringe lidt ligevægt på bekymringsbalancen:
Joakim er forelsket i en fransk kvinde ved navn Marie. Måske er han blevet inspireret af storebror: slank brunette med pletfri ydre og jomfrueligt navn.

Strategi

Speaker: ‘Hvordan har I forberedt Jer til kampen?’
Træner: ‘Det vigtigste er nok, at vi har øvet os i at beholde bolden noget længere.’

Kvik lunsj

Dyb sne og retro-slik i Norge.

Lukøje lyrics

I de gode gamle dage:

Den lille Ole med paraplyen

4
Og har om dagen de artig’ været,
og kærlig fader og moder æret,
da kan så glade til sengs de gå,
og drømme smukt om Guds engle små.

5
Og når om morgenen solen skinner,
da vågner de med små røde kinder,
og takke Gud for, hvad de har drømt,
og kysse fader og moder ømt.

Der er et eller andet Junior har misforstået, eller… måske er det de moderne tider. Men det der med at ære fader og moder og kysse os ømt, det halter lidt.
Altså kysse os, det gør han da heldigvis, men ikke ømt. Det har han som regel alt for travlt til. Det er jo ikke uden grund, han går under navnet: vilddyret.
Der var nok visse ting, der var nemmere i gamle dage, da opdragelsesprincipperne var mere håndfaste og artighed var mere moderne. Jeg forestiller mig, at man ikke vil se det scenarie, der udspillede sig på Norges båden, når jeg i timevis halsede rundt efter Junior, der var i fuld gang med at realisere sine løbe-fra-mor-i-den retning-hun-ikke-vil-have kompetencer. Jeg må nok igang med at kue hans initiativ mere effektivt, hvis han skal sidde stille, når det passer mig.

Men melodien er nu meget sød, selvom teksten er noget altmodisch

Anja, en martyr.

Der er noget, jeg ikke forstår (ud over, at jeg – som før nævnt – ikke forstår, hvad der er livsvigtigt ved håndbold). Hvorfor nævnes Anja A og janteloven altid i samme åndedrag?

Det ligger i luften, at hun er nationens største offer for janteloven: vi (=jantelovsdanskerne) er bare så misundelige på Anjas kæmpe talent, at vi må have hende ned med nakken.

Nej, nej og atter nej. Hun må for min skyld være lige så talentfuld, som hun overhovedet orker. Men er det OK, at opføre sig som en to årig, bare fordi man har talent?

Hun minder mig om Junior, når han får afslag på anmodningen om den tiende Byggemand Bob-kiks. Og DET er ikke kønt. Der er tale om klassisk skrigeunge, der kaster sig på gulvet og prøver at hyle sig til sin vilje.

Det show gider jeg ikke se på tv, slet ikke med en 37 årig som hovedrolleindehaver.

Er det bare mig?

Ba’staver

Juniors sprog blomstrer, så man skulle tro det blev gødet med noget særligt næringsrigt. Jeg kunne have forsvoret, at jeg ville blive sådan en forælder, der prøver at lære barnet at skrive sit navn inden børnehaven (man hører jo for sit indre øre de små-hånlige (læs=misundelige) bemærkninger fra diverse blande-maskiner (læs=folk der blander sig i noget, de ikke skal): ‘hvornår skal han igang med andengrads ligningerne!’).
Ikke desto mindre er han meget interesseret i, hvad bogstaver er for noget, og vi får besked om at skrive Julius, far, mor osv i en uendelighed, så måske har Baby-Einstein filmene ikke været forgæves!
Og så går der jo forældre-sport i at få papegøjen til at tale, så vi har lært ham at sige: Berlingo (vi må jo videre fra Farfars-bil-er-grøn stadiet og knæ-fætter Martin kan jo sige Ferguson og Ford), græskarkerner [grakar-karner], postkasse, luftudsugning, skruenøgle, racerbil [aserbil] og (nå ja, man er jo kunstnørd) Mona Lisa.

Og tænk sig, det er forunderligt, at han for et år siden knap kunne sige traktor. I efteråret var fisk: [bisch] Ved juletid hed Kylling: [yng-es].

Til gengæld kan han ikke tælle til ti, som nogle af ‘konkurrenterne’ kan, men det kunne være, vi skulle lave et intensivt seminar i påsken.

baby-einstein

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑