Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: april 2006

Dagens aha-oplevelse

Er det sådan det er at være læge? Symptom: blod ud af munden. Diagnose: brækket lårben.
I den profession er logisk sans tilsyneladende ikke den vigtigste kvalifikation, til gengæld er evner for udenadslære ikke at fornægte. Tilsyneladende… Elller måske havde journalisten kun et bestemt antal anslag at boltre sig på, og så kom vi lige lidt hurtigt fra A til B.

Candle in the Wind

Hørte lige Elton J i radioen med den gode gamle sang om Marilyn, og den er jo lidt tacky, jeg må dog også indrømme, at den trykker på nogle sentimentale knapper hos mig.

… Men den minder mig jo også om den kollektive choktilstand, der ramte verden, da Diana (og Dodi) kørte i døden, og Elton meget belejligt skrev teksten om som en anden lejlighedssang: Goodbye England’s Rose. Dengang boede vi i en blok – i ‘penthouse’ lejligheden på 3. – og viceværten og hans kone boede i stuen. Fru Viceværten var i det hele taget lidt af et livstykke og meget snaksaglig, men hun tog altså denne hyldest til prinsessen til sig. Hun indstillede anlægget på repeat og lyden af Eltons stemme strømmede gennem den mellemliggende etage op til os. Det var foruroligende tydeligt, og jeg frygter at hendes hørelse tog varigt skade.

Det var på flere måder en varm august i 1997 – der var ligesom ekstra varmt oppe under taget – når vi svedte til lyden af Englands rose.

1,2,3,4 osv.

Dagens avisudklip:

Jeg har før nævnt, at Junior ikke er matematisk interesseret, men han er nu nået til at kunne tælle til fire. Han springer ofte over tre, for han har altid haft ild i rumpetten og ikke tid til den slags detaljer. Han bruger tilsyneladende den logik, at når man når til fire, er der go for at løbe, rutche ned etc. og så kan man da ligeså godt tage en smutvej.

Men mine bekymringer på hans vegne blegner jo lidt i forhold til far-Lionel, der nok må igang med at træne prinsessen lidt med kuglerammen hjemme på Richie-mansion.

Pyh, det er altid en lettelse at spejle sig lidt i dem, der får ens egne fremskridt til at synes enorme. Projektiv aflastning?

Tid til kedsomhed

‘People soon get tired of things that aren’t boring, but not of what is boring. What’s that all about. For me, I might have the leisure to be bored, but not to grow tired of something. Most people can’t distinguish between the two.’

Haruki Murakami Kafka on the shore

Påsken i billeder

Muligvis en genvej

Jeg er jo kommet ind i et afhængighedsforhold til min – føromtalte – skridttæller, og jeg finder som regel ikke ro, før de forløsende 10 tusinde enheder pr. døgn er nået.

Forleden havde jeg dog forlagt min tro følgesvend -det var nogle dejligt afslappende dage – og den lille darling (der havde holdt påskeferie i vasketøjskurven) dukkede ikke op, før den dumpede ud, da jeg hængte mine nyvaskede bukser til tørre i forårssolen.

Første tanke var selvfølgelig, at fugt havde gjort kål på elektronikken, men til min glæde var den uskadt – det ER jo kram, og den virker upåklageligt.

Anden tanke var om en tur i vaskemaskinen måske kunne pynte lidt på statistikken en doven anlagt dag (hvem man narrer skal være usagt, måske der er en vis placebo-effekt), men jeg kan afsløre at det overhovedet ikke er en holdbar overspringshandling:

657 skridt.

Det er mere end 15 vaske for at nå i mål, hvilket er praktisk umuligt med det stramme skema, der er i vores vaskekælder.

Fortidens bedrifter

De higer og søger
i gamle bøger…

Spurten er gået ind og der slægtsforskes med stor iver i familien. Og op af mulden og ud af arkiver dukker stort og småt. Anerne forgrener sig vidt omkring, og man er blandt andet faldet over, at jeg kan dokumentere slægtsskab med en vis farverig person ved navn ‘Kongo’ Sørensen kendt fra DR2 (herom senere),
men men men… der er også andre bedrifter, der nu er dokumenterede og som måske kunne tyde på, at mine husflidsgener blot mangler at blive aktiveret:
Jens Jensen født 20. april 1871…har desuden beskæftiget sig med Fjerkræavl og har fra Hou og Odder taget over 100 Præmier for Fjerkræ på Skuer rundt om i landet, deraf flere Præmier i København…gift 20. oktober 1899 med Pouline Jensine Nielsen Møller født 5. juli 1871…har taget flere Præmier for henkogte Havesager og Frugtvine…

Og så går husbonden og praler med, at kunne spore familien tilbage til spanske sigøjnere. Men jeg spørger bare, hvad kan man bruge det til i hverdagen (udover selvfølgelig en bedre modtagelighed overfor solstråler), næh tsk tsk, men hønsefugle og henkogning… det ved man hvad er.

Livet er uretfærdigt

Læste følgende på Politiken.dk idag om en engelsk undersøgelse af parforholdets konsekvenser for folkesundheden:
Kvinder bliver tykkere af at bo sammen med mænd, mens mænd bliver sundere, når de bor sammen med kvinder See for yourself
Det perfekte match må altså være undervægtig kvinde møder overvægtig mand, så skulle forskellen udligne sig. Men hvor efterlader det alle os, der var buttede fra starten. Det er op ad bakke.

Salat, salat, salat.

Stadig ikke i omdrejninger

Skuffelsen sidder endnu og syrer i systemerne. Dagen lang har pressens radioavis tudet mine ører fulde om, at folk skal komme tidligt og gå sent fra arbejdsmarkedet, det er mærkeligt volapyk for en der ikke kan finde ind i det forjættede land.

Mere salt til såret:
PFA pension skriver til mig, at hvis jeg går på pension d. 1/2 2042, så får jeg 38,- årligt i livsvarig pension.

Hurra!! (Har de ingen bagatelgrænse før de bruger penge på porto i PFA)

Faktisk kan jeg mærke det groteske løfte humøret et par grader op. :-) Det hjælper at skrive galden ud.

Hvis det skulle lykkes mig at banke døren ind til arbejdsmarkedet, så er jeg godt klar over, at jeg aldrig kommer ud igen, før jeg skal bæres derfra. Måske man stadig kan få snoller for 38 kroner i 2042, så kan jeg måske købe en slikkepind og fejre min 67 års fødselsdag med.

Russisk roulette :-(

Læste følgende overskrift forleden: Oppositionen udtaler: Smiley utroværdig! Det siger I ikke! Bare fordi der er sket et par (eller var det flere hundrede) smuttere med kontrollen af fødevarer. Det sku’ vær’ så godt, og så’r det bare skidt. Verden var ellers blevet enkel at aflæse: :-) = god, :-( = på eget ansvar. Men nu er vi tilbage i de lovløse tider, hvor man må lytte til rygterne ude i byen og smugkigge om bag disken, for at danne sig et indtryk af om man sætter livet på spil hos den lokale pizza-pusher. Hvad man ikke kan være heldig at rende ind i af antikke kødvarer og bær med kolibakterier. Den nye trend er på en måde det modsatte af functional food. Kan kun konstatere, at det er spændende at være forbruger. Skulle måske gå rigtig i retro-mode og blive selvforsynende… men åhh det er så besværligt og der bliver nok en hel del efteruddannelse på diverse Martha-kurser og anden grundtræning, før sylte og slagte-kompetencerne er up-to-date (eller er det snarere down-to-date?).

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑