Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: juni 2006

Landstævne

Live transmission fra indmarch:

Man kommenterer de særlige landstævne rygsække og de mange røde træningsdragter.

For egen regning:
Hummel har fået en pænt stor ordre i hus, da alle de mennesker skulle klædes på.

Der er nu et stykke til en OL-indmarch, der er ligesom et touch af dagligdag, praktisk fodtøj, folkelig trasken afsted og sul på sidebenene, som man ikke finder hos de toptunede professionelle.

Men hvor de hygger sig… det er uden tvivl sjovere at deltage end det er at se på.

Man kunne jo overveje at sende et sammendrag… hvor er remoten…?

(katten havde lagt sig på den)

Hvad mænd taler om

Overhørte imorges en længere samtale mellem to buschauffører, ja de forstyrrede faktisk min på-vej-til-arbejdet morgenlur.

Chauffør 1 er garvet, tydeligvis fra Randers og i starten af samtalen i sit es. Chauffør 2 er nyere i faget og – skulle det senere vise sig – måske ikke helt så typisk for chauffør-racen.

2: Hvorfor er det egentlig at Scandia er bæjjere (bedre) end Volvo?
1: For det først så har Scandia overført det goe fra lasbilårn (lastbilerne), bæjjere komfort for chaufføren for eksempel…

ZZZZZ

=> Læs mere!

Home alone

Et lille behageligt stik af savn er eneste bivirkning ved for første gang i månedsvis – måske årevis – at være helt alene hjemme. Jeg kan gøre lige nøjagtigt, hvad jeg vil de næste to døgn, men jeg gør egentlig ikke noget andet end jeg plejer, det afgørende er, at det kunne jeg. Det er saliggørende. Og noget man skulle unde sig selv lidt oftere.

Imens ligger gemalen i en hængekøje på en koloni omgivet af præ-pubertære stenbros rødder, og junior er travlt beskæftiget med at sno bedsteforældrene om sin lillefinger: Bedstefar vi skal cykle (læs: du skal cykle med mig som passager) ud og se bondegården, Bedstemor sove der, og så videre i den dur.

Næsten halvvejs

18+5

Nu går det stækt med at øge livvidden: Et sikkert tegn er, at jeg har fået gud ved hvor mange kommentarer om, at NU kan man begynde at se maven (jaja tsk, den har nu aldrig rigtig været usynlig (=læs kronisk hvalpefedt), men pt har folk en anledning til at kommentere, synes de, snart kommer vi til min yndlingsaversion: klappe-på-maven-fasen) – troede de mon det bare var noget jeg sagde? Et andet sikkert tegn er, at de meget store stykker underbenklæder er hentet frem fra gemmerne.

Synes også jeg mærker noget pusle rundt derinde, men har ikke samme tid som første gang til at sidde og meditere over forskellen mellem livstegn og fordøjelses-gymnastik.

Navne-fejden er gået helt kold. Mødte nogen i Ikea, der havde kaldt deres pige Ayla – jeg får nogle meget livagtige billeder fra romanserien om Jordens Børn (=stenalderporno) hvor hovedpersonen af samme navn udfolder sig hæmningsløst. Så hellere litterære referencer i retning af næsehornet Otto, Garp eller Smilla. Formår ikke rigtig at piske en stemning op omkring emnet.

Den lille mand og havet

Junior er vild med at tage til stranden, være flippet og gå med bare tæer for at mærke verden.

Han er også i song-mode. Vi er nu nået til den gode gamle traver Roselil og hendes moder, omkvædet tager kegler: Ha ha ha, så så så så. (det refræn har åbenbart eviggyldig appel og for mig at se kunne det også uden problemer være taget direkte ud af Nik & Jays repertoire) Ingen forstår sådan til bunds hvad selve sangen handler om, men det betyder mindre – de talte så mangt et skæmtens ord – det er nok noget med, at de bare har det kodyl morsomt. Sidste linie er dog en klassiker: den ler dog nok bedst, som ler til sidst.

Hans papegøje-tendenser er tiltagende, men øvelse gør mester og snart står vi med et sludre-chatol af hidtil uset omfang. Der er så mange ting at lære: Hva’ det mor, hva’ det mor? – han stiller altid spørgsmål med denne særlige ekko-effekt.

Fodboldfeber

Hørt mens jeg passerede Miniput fodboldkamp efter scoringen 1-0 til Skødstrup:
‘Var det i vores mål?’

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑