Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: oktober 2006

Gyngeglæde

Oraklet fra Delfi

Læst i MetroXpress:
Om sagen med den forældreløse dreng Rams, der er blevet udvist, og hvor FN nu har blandet sig.
Jesper Langballe, Dansk Folkeparti: ‘Jeg vil blæse på deres (= UNHCR) vurdering. De har selvfølgelig ret til at have en mening, men det er jo ikke oraklet fra Delfi, der taler.’

Lader den stå lidt…

Der er tydeligvis heller ikke tale om, at der findes et orakel i Thorning (Langballes sogn).
Spørgsmål til pastoren: Hvad skete der med næstekærligheden?
Oraklet fra Delfi, hvad skal det egentlig blandes ind i sagen for?

UNHCR skal vel blot sikre at et vist minimum af rettigheder for den enkelte overholdes. OMG – tænk at de overvejer at sende den dreng hjem, det er jo uhyrligt eller er jeg bare gravid og dermed oversensitiv…

I en sal på hospitalet

For en måneds tid siden, da jeg var et smut omkring sygehuset et døgns tid pga. en øm blindtarm (måske… -mystreriet om mine smerter forbliver uløst, men det er ihvertfald gået over) var jeg i 32. uge (i andre var i uge 38).
Dermed var jeg så langt henne, at man kalder det højgravid, og det skulle være hævet over enhver tvivl, hvad der var los med mig – troede jeg.

Når man ligger på en afdeling i et døgn, når man jo at møde tre hold medarbejdere, og jeg genfortalte min historie, hver gang et nyt ansigt dukkede op og hilste på. Om morgenen da endnu et frisk hold gik en runde var jeg ved at vise en sygeplejerske helt præcist, hvor jeg havde ondt. Hun havde med andre ord frit udsyn til min ‘lettere’ udspilede maveregion.
Nu ved jeg så ikke, om det er fordi, man er rimelig hard-core på sådan en tarm afdeling ifht. udspilede maver; sygeplejersken vendte ihvertfald tilbage og sagde med et opklarelsens lys i øjnene, at nu havde hun lige set i journalen, at jeg jo var gravid… Øh, ja, hvad havde du regnet med. Men hvad ved jeg, jeg har jo aldrig været på sygehuset før.

Iagttagelse

Jeg undrer mig … over den trend, der har hærget pensionisters påklædning i mange år efterhånden. Og her mener jeg ikke den moderne pensionist/efterlønner, der rejser uhæmmet, golfer, drikker vin til hverdag, dækker leverpletterne med sminke og går op i mode og designermøbler. Men til gengæld den klassiske pensionist, der er nøjsom, strikker nisser, drømmer om Harzen og altid har elsket pelargonier – og slet ikke opdagede at de en overgang fik en renaissance – pelargonierne altså.
Den klassiske pensionist-han er typist klædt i sandfarvet jakke/frakke, lyse/lyseblå skjorter, aldrig cowboy-bukser, men til gengæld grå Ecco-sko med flet. Hvorfor vides ikke?
Jeg observerede et typisk eksemplar af racen siddende beskedent og stille ved siden af sin ligeså afdæmpede kone på en bænk på rutebilstationen (ikke noget med firhjulstrækker her!!). Denne mand havde – hvilket i sig selv ville være meget opsigtsvækkende for typen – tilsyneladende ikke strømper på.
Ved nærmere eftersyn viste det sig dog, at de sandfarvede strømper med assymetriske lyseblå streger matchede så nøjagtig med hans pergamentagtige hud på anklen (der kun undtagelsesvis så solens direkte stråler, fordi han sad med korslagte ben) og hans årer, at jeg knap kunne ane overgangen mellem strømpe og hud. Konen havde virkelig ramt plet med strømpe-købet denne gang.
Ved endnu nærmere eftersyn – ikke sjældent opdager jeg, at folk forståeligt nok føler ubehag, fordi jeg kommer til at nedstirre dem – var der dog een detalje, som gav ekstra krydderi til scenariet; De blå linier på strømperne dannede ikke et tilfældigt abstrakt og neutralt mønster, men en stregtegning af Bart Simpson i profil.

Her var simpelthen tale om et slags cross-over eller nogen der har lavet en practical julegave joke med den uskyldige mand, for netop denne strømpes målgruppe er vel snarere en clueless mand på fyrre, der vil give sit forretningslook et pift, men farverne har også passet som fod i hose (host, host…) til pensionist uniformen.
Jeg tror nu stadig, det er konen, der har tænkt: De er go’ nok pæn’ dem der, det er lige Ejnar… For hvad laver Bart ellers på fødderne af en type, som på ingen måde ville synes, at Simpson-krønniken sagde den noget overhovedet.

OMG -hvor sødt!

Skruk royalist sendt til tælling. Kan det blive mere perfekt?

Tillykke med dagen!

Se mere fra samme skuffe her!

En anden sandhed

Hørt i ‘Kender du typen’, der var på besøg hos Erik Brandt. Han havde et væld af ting alle vegne, udpræget klunsetendens:

Der er noget hyggeligt ved, at der ikke er pinligt rent og ryddeligt. Her føler gæsten sig velkommen, fordi det her er vigtigere at fokusere på ham som person end at vise sine egne ting frem.

Nå! og mig der er opdraget til at tro at det forholdt sig nøjagtigt omvendt: det er vigtigt at vise gæsten at alting er i orden, når han kommer. Det andet er bare slendrian…
Eller… måske en anden holdning til hvad der er vigtigt. Hmmmm. Måske er jeg med mine uovervindelige sjuske-dorthe tendenser på rette spor uden at vide det. Jeg vil igen anstrenge mig for at indtage en mere afslappet holdning til ren-og ryddelighedsniveauet. Så længe det ikke er decideret ulækkert.

Seneste nyheder på Politiken

13.31 DF åbner for flere penge til kommunerne

13.27 Lufthansa åbner for Bornholm-Hamborg rute

Nogen forbindelse mellem de to ting?

 

 
 

Flere guldkorn

Vi har en god stor edderkop, der har slået sit spind op udenfor køkkenvinduet. Det går der en del snak om ved middagsbordet.

Husbond til Junior: Hvad var det edderkoppen hed? – tavshed – var det Peter?

Voksensnak hen over hovedet på Junior: Ja hvad skulle en edderkop ellers hedde osv. i den dur.

‘Neeej’ afbryder Junior. ‘Edderkoppen hedder Bent!’

(vi kender ikke rigtig nogen der hedder Bent, så det er en overraskende ny udvikling ifht. navneforslag)

Senere kommer det dog frem, at det var Bente, han mente.

Når nye begreber introduceres

Husbond til Junior: ‘Er du en grinebidder?’

Junior, der er på ukendt tærren: ‘Neeeej, bænkebidder!’

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑