For en måneds tid siden, da jeg var et smut omkring sygehuset et døgns tid pga. en øm blindtarm (måske… -mystreriet om mine smerter forbliver uløst, men det er ihvertfald gået over) var jeg i 32. uge (i andre var i uge 38).
Dermed var jeg så langt henne, at man kalder det højgravid, og det skulle være hævet over enhver tvivl, hvad der var los med mig – troede jeg.

Når man ligger på en afdeling i et døgn, når man jo at møde tre hold medarbejdere, og jeg genfortalte min historie, hver gang et nyt ansigt dukkede op og hilste på. Om morgenen da endnu et frisk hold gik en runde var jeg ved at vise en sygeplejerske helt præcist, hvor jeg havde ondt. Hun havde med andre ord frit udsyn til min ‘lettere’ udspilede maveregion.
Nu ved jeg så ikke, om det er fordi, man er rimelig hard-core på sådan en tarm afdeling ifht. udspilede maver; sygeplejersken vendte ihvertfald tilbage og sagde med et opklarelsens lys i øjnene, at nu havde hun lige set i journalen, at jeg jo var gravid… Øh, ja, hvad havde du regnet med. Men hvad ved jeg, jeg har jo aldrig været på sygehuset før.