Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: februar 2007

Weather report

Har holdt mig inde det meste af dagen, men måtte stride mig – forsvarligt påklædt – gennem snestormen for at hente mælk hos den nærmeste dagligvare-pusher til risengrøden . Og hvad møder jeg:

En mand i shorts.

Der var ikke tale om en mentalt forstyrret person eller noget i den retning, bare en af den slags langhårede og beskæggede rollespils typer. ÅÅÅÅHHHH + dybt suk. Hvorfor?

Endnu en af de ting jeg elsker at hade. Og han havde ikke engang pæne ben, de var faktisk ret blege. Jeg kunne nemt forestille mig, at han insisterer på at have lange bukser på i sommerheden.

Occupational hazard

Samtale med præsten inden barnedåb, hvor emnet blandt andet var dåbstraditioner og om hvor glade vi er for at leve efter reformationen, så lillebror ikke skal dyppes helt ned under vand. Vand der vel at mærke ikke bliver varmet op og kun skiftet til påske. I en uopvarmet kirke: Februar sucks.

Præsten: Han får ikke ret meget vand på hovedet, det meste løber faktisk ned i mit ærme…

Lillebror var så tung at bære på venstre arm (det skulle være venstre ad hensyn til ritualet) at det stadig hævner sig i form af en øm og overbelastet arm.

Hovedpersonen havde iøvrigt pådraget sig en slem forkølelse, som røvede skønhedssøvnen natten før, til gengæld sov han hele dåbsdagen igennem.


Afslapning efter en lang dag.

Our house

Del af længere samtale om navne og adresser:

Storebror: Mor, hva’for et hus bor jeg i?
Mor: Øh… et rækkehus.
Storebror: Nej mor, jeg bor i Århus.

Kære læser

Jeg har før forsøgt at få stillet min nysgerrighed mht. hvem der læser mine Supertanker og hvorfor. Et spørgsmål går fx. på om mine læsere er folk jeg kender i forvejen.
Det er tilladt at bidrage anonymt. På forhånd tak :-)

Brug 30 sek på det lille spørgeskema:

Lillebitte spørgeskema

Læs mere om Bloktjek

Mvh Marlene

Tyndslidt

Engang var der en, der på spørgsmålet om hvordan det er at have to børn fortalte mig, at det ikke er dobbelt så hårdt med to børn fremfor et.
Det har jeg ikke været helt enig i i den her weekend, der har været lang og udmarvende. Lidt af et lavpunkt, hvad overskud angår.
Storebror har fået skoldkopper (eller sølvprikker som han selv – af uforklarlige årsager – kalder det) Vi har ventet dem i en måned, men som med så meget andet er forventningens glæde den største…

En ting er at passe en baby, der spiser et par gange i løbet af natten (og hver 3.-4. time om dagen), noget andet er i tillæg at trøste en syg tre årig, der max. sover en halv time ad gangen, klager sig uafbrudt over at det gør ondt og klør alle vegne og vil have sin mor helt tæt på hele tiden. Med andre ord børnepasning i døgndrift.
Det er ikke ligefrem livsforlængende.

Der har selvfølgelig været tale om en spidsbelastnings situation de sidste dage, men faktisk synes jeg det er hårdt med to små børn. Det er selvfølgelig også dejligt og det bliver også mærkbart bedre dag for dag, men jeg har indimellem store problemer med at have overskud til det hele – eller dem begge to, husbonden, familien, vennerne, det huslige… og mig selv* Det værste er, når begge drenge kræver (skriger og/eller plager) og jeg er alene og ikke KAN opfylde alles behov. De situationer er stressende og frustrerende. Jeg bliver ukarakteristisk kort for hovedet, råbende og ender med at sætte den store foran tv’et. Jeg kan faktisk ikke kende mig selv: alle idealer og viden om hvad der er godt og rigtigt er forduftet som dug for solen.
Når der så er ro i lejren vælter den dårlige samvittighed og bagklogskabens klare lys frem.

*Mig selv, ja hvem er det nu det er. Jeg trænger til mere end tre timers pause, til tid for mig selv, til at blive klippet, at komme i biffen, at se veninderne etc., det er som om jeg ikke rigtigt eksisterer for tiden.

Men der er jo håb forude (også efter en tyndslidt weekend), det er den allervigtigste forskel fra barn nr. et, man VED det bliver bedre.

Har I kigget mig over skuldrene?

Tv2 radio går mig i bedene. Hørte netop Thomas Madvig med den cremede stemme nævne programmet Supertanker
Jeg er både smigret og lidt nervøs, for nu kan de vel ikke finde på at komme efter mig og kræve navnet, men jeg fandt altså på det som navnet på min blog for over to år siden. Se selv

Men det er jo endnu flere år siden Kliche fandt på det.

Sådan Alex!

Alexandra er trådt ud af de kongelige rækker og tilbage til os andre dødelige. Hvorfor? Jo, hun har jo scoret en flot fyr, som er fjorten (!!) år yngre end hun selv. Det kommer til at koste hendes fine titel men hva’ faen…

Store skridt for en lille mand

Nu er han:

3 år
Storebror
Næsten blefri
Uden sut

Og han begynder i børnehaven om få uger.

Det er ikke småting i en lille drengs liv, og altsammen indenfor de sidste to måneder.

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑