Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: september 2007 (page 1 of 2)

Lettelse eller ærgelse?

Julius med en belærende hovedrysten: ‘Mor, teletubbies kan ikke komme ud af fjernsynet.’

A sort of homecoming

Vores nylige flytning er for mig en tilbagevenden til den geografi og det samfund, jeg kender allerbedst. Det er jo sådan, at eksempelvis kirken vi passerer dagligt på vejen ud i verden, der er jeg døbt, der er min far døbt, og sådan kan man blive ved så langt bagud i slægtsbogen, som øjet rækker. Rødderne stikker dybt i mulden.

kirken.jpg

Her er jeg født, her har jeg hjemme – eller hvad. Jeg er kommet hjem, men det føles ikke som hjemme. Vi siger stadig hjemme i Århus. Endnu. Spørgsmålet er hvor længe.

I vores nye samfund kender jeg det hele og så alligevel ikke. Jeg ved, hvem mange er, hvor de bor, og hvem de gik i klasse med, og de hilser og alt det der, men her er ikke noget netværk endnu (bortset fra familien). Og jeg må sande, at jeg har glemt mangt og meget. Det er en mærkelig fornemmelse at gå rundt mellem ansigter man kender, men ikke kan huske, hvilken sammenhæng man kender dem fra.

Der er en dobbelthed forbundet med at vende tilbage, som dem der blev her ikke oplever. Det er dobbelt, fordi jeg ved, at sådan som det var, er ikke sådan som det er, især ikke fordi jeg imellemtiden har forandret mig.
Ved tanken om at vende tilbage, har jeg altid haft en fornemmelse af, at jeg ville blive skuffet over, at det ikke er, som det var, eller over at det stadig er, som det var. Jeg er ikke nem at gøre tilfreds.
Sagen er at der er nogle andre ting i klemme, når man flytter til et sted man elsker og også indimellem afskyr. Der er ihvertfald nogle forventninger til modtagelsen, som ikke eksisterede, hvis man flyttede hen et sted, hvor tavlen var renvasket.
Når man vender tilbage, risikerer man også at blive modtaget, som den man var og ikke den man er blevet, og det er næsten det, jeg frygter mest.

Men hvorfor er vi så egentlig flyttet? Ja, det er vi fordi vi fandt drømmehuset, fordi naturen er dejlig og horisonten stor, familien er tæt på og fordi husbonden og jeg har været glade for at vokse op i små overskuelige samfund, men det vender jeg tilbage til.

Lige nu tror jeg bare jeg er ude i et anfald af flyttegranatchok og jeg savner mine gamle naboer.

Hans og hendes

Inspireret af Camilla Engman

tekrusm.jpg

tekrusf.jpg

Husbondens he-man krus, og undertegnedes krus, som min fætter betegner som et kællingekrus.

Bum bum bum

Set i spørgeskema undersøgelse hos DR:

Har du en mobiltelefon?

Ja

Nej

Ved ikke

Hvis man ikke ved, om man har en mobil, så var man vel aldrig nået til et punkt i ens liv, hvor man svarer på et interaktivt spørgeskema om ens medieforbrug. Eller hvad?

Mega royal

queen.jpg

Og så er det ikke engang løgn.
Her ses jeres supertænkende væsen all dressed up. Kyungwoo Chun’s varemærke er at tage langtidseksponerede billeder. I hans Being Queen projekt sidder vi dronninger i det antal minutter, der svarer til vores alder. For at være sikker på at få et resultat, der er brugbart, lavede han tre forsøg.
Jeg sad således sammenlagt i halvanden time og seks minutter i et mørkt lokale, kun oplyst af en lampe med et månelys agtigt skær og stirrede ind i linsen. Heldigvis var det tilladt at tale med kunstneren og hans assistent, så der sad vi i mørket og talte på et gebrokkent engelsk om dronningen. Forinden var jeg blevet interviewet om, hvilke fællestræk jeg mener, jeg har med dronningen, og hvorfor jeg er fascineret af hende.
Det er vel overflødigt at sige, at jeg er spændt på resultatet.

Apropos fællestræk med dronningen, så slog jeg op i en af biografierne om Margrethe som kunstneren havde liggende, og det slog mig straks, at hun som baby lignede min egen lille krøltop:

drm.jpgdrsig.jpg

Det er Sigurd til højre. Jeg formoder, han vokser fra det.

I dronningens klæder

Mit liv er alt andet end kedeligt i disse dage. Det er nærmest skitzofrent den måde det veksler mellem det meget stille  liv i hjemmet, hvor tiden går med  istandsættelse og børnepasning og  mit  liv i kunstens tjeneste.

Om tolv timer vil jeg – iført gallarobe og diadem – udleve min indre dronning for en stund. Jeg skal medvirke i et lille kunstprojekt, der går ud på at undersøge udvalgte danske kvinders fascination af hendes majestæt dronningen. Det er den sydkoreanske fotokunstner Kyungwoo Chun, der skal inteviewe og fotografere.

Et andet syret projekt jeg er  blevet indvolveret  i for tiden er, at jeg  fire fredage skal indføre tyve indsatte i det lokale statsfængsel i kunstens verden. De skal tegne og male i terapeutisk øjemed. Jeg har allerede været indsluset to gange, og jeg må sige, at en ting jeg aldrig ønsker for mine værste fjender, det er at komme i fængsel. Jeg må til gengæld også sige, at mine elever – trods deres blakkede ry – har taget overmåde godt imod mig og det projekt, jeg er hyret til at føre dem igennem.

Ti måneder

sig10mdr1.jpg

sig10mdr2.jpg

sig10mdr3.jpg

sig10mdr4.jpg

sig10mdr7.jpg

sig10mdr5.jpg

sig10mdr6.jpg

sig10mdr8.jpg

sig10mdr9.jpg

sig10mdr10.jpg

‘Krøller eller ej, vi elsker vores børn’ Men hold da op hvor vi snakker meget om de krøller, og det er også som om de giver lige lidt ekstra på charmekontoen.
Lillebror har klaret flytningen og ombygningen uden at kny. Bare han kan få lov at ligge i smørhullet den halve nat, så er han tilfreds. Han skulle bare vide, at forældrene pønser på  at skrue bissen på og forlange at have dobbeltsengen for sig selv.
Sjældent ser man nogen være så stolt og lykkelig som en baby, der lige har lært at rejse sig op. Lillebror tilegnede sig den vigtige kompetence, netop som vi flyttede. Siden har nætterne være mere urolige.
Milepælene står tæt i disse dage og snart venter en af de helt store, når vi starter i dagplejen om et par uger. Det er lige til at få helt ondt i maven over, hvor hurtigt de ti måneder er gået.

Retrobølge

Det er det ultimative retro-stunt at stjæle guldhornene. Man skulle næsten tro, at det var tale om en slags happening, når man vælger at gå efter netop disse pseudo nationalklenodier. Ikke uden humor.

Integration i et nyt miljø II

Velkommen til de nye lokaler.
I forbindelse med flytningen vil der blive tilføjet nye arbejdsområder for supertankrne. Der vil blive strammet op og udvidet.

sytoej1.jpg

sytoej2.jpg

Stor tak til Camilla, den omvandrende reklamesøjle, der er indehaver af jakken.

Integration i et nyt miljø

‘Mor, jeg græder, fordi jeg ikke ved hvem jeg skal lege med’ Min store dreng er velformuleret.
Det skærer i hjertet. For det er jo en voksen beslutning trukket ned over hovedet på ham, der har væltet hans trygge velkendte verden og kastet ham ud i en krise, der bryder ud i lys lue, når han bliver afleveret i den nye børnehave. 50 nye børn og et par håndfulde nye voksne, den sluger man ikke lige på et par dage. Han gør ihvertfald ikke. Vi er indstillet på at det tager lang tid. Men det skal heller ikke skjules, at tvivlen stikker sit grimme ansigt frem, når han er fortabt.

Older posts

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑