Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: januar 2008 (page 2 of 2)

Et af hverdagens højdepunkter

Hurra! Jeg kan se bunden af min vasketøjskurv.

Den daglige trommerum og pligternes sisyfos-arbejde er nogle gange ubærligt endeløs og dræbende.
Dan Turrell holder af hverdagen. Jeg holder af afbrydelser, afveksling og eskapisme. Bare ikke hele tiden.

Dags dato – nu 33 og str. 37

Endelig er vejret koldt nok til at iføre mig disse:

vanter.jpg

Mine mest spektakulære luffer i rødt sælskind med blød hvid kanin (tror jeg nok) kant. Julemanden ville uden problemer kunne passe dem ind i hans outfit. Hos mig lyser de op og vækker misundelse . De er en effektiv small-talk starter, som når man går tur med den mest nuttede hundehvalp – uden sammenligning i øvrigt -, dog er der også mange, der gerne vil ae.

Apropos vejret, så undrer det mig faktisk, at det har været så dårligt idag, jeg synes da ellers, jeg har været sød.
I dag har jeg også måtte erkende, (jeg har forsøgt med fortrængning) at mine fødder er vokset med et nummer. En af mine gaver passede ikke. Sko. Jeg troede, man stoppede med at vokse i længden som teenager. Kloge kvinder i familien siger det er meget almindeligt. Det værste er dog, at jeg nu har en del sko tilovers.

2007. Punktum.

Så er det på tide at få skudt det nye år igang med en lille opsumering.

I 2007 sagde vi farvel til:

Katten. Som var begyndt at forrette sin nødtørft på uheldige lokationer. Fx. i et par splinternye vandrestøvler. Støvlerne er aldrig kommet sig 100%. Katten savner vi faktisk ikke. Den var sur.

Sutten og bleen. Selvfølgelig kun Julius’ (Sigurd is still going strong). Det betød, at han ligesom voksede rent mentalt og blev en stor dreng.

Århus. Smilets by. Hvor vi boede i ni år, hvor vi fik to børn, osv. osv. osv. Der var vi glade for at bo. Men vi skulle videre.

Nattesøvnen. Håber den vender tilbage i 2008. Jeg har brillieret med den uheldige kombination af baby-nætter (=urolig og manglende søvn) og generel søvnløshed forårsaget af stress. Et langt søvnsvagt år.

I 2007 sagde vi goddag til:

Sigurd. Jo han er godt nok født i 2006, men i 2007 lærte vi ham at kende sådan for alvor, og vi lærte at være fire i familien.

Landlig idyl. Med udsigt til natur og plads til udfoldelse. Uden naboer (det er der altså både fordele og ulemper ved).

Oliefyret. Som vi forhåbentlig også snart siger farvel til igen. Jeg hader lyden af de (dyre) fossile brændstoffer, der brænder op.

Egen græsslåmaskine. Hold da op. Det er næsten en win-win situation – flot glæsplæne og gratis motion.

Eget atelier. Lover snart at løfte sløret for flere produktioner herfra. Men december levnede ikke megen tid til kreativ udfoldelse, da måneden var en heftig cocktail af juleforberedelser, udbredt infulenza i familien og arbejde.

Newer posts

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑