Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: marts 2008 (page 2 of 3)

Koldt ned ad ryggen

Øm nakke og pludselig feber fik angstens lavine til at rulle i nat. Julius var varm, pylret og umulig at overtale til at bøje hovedet. Ikke den optimale situation at være græsenke med husbond i den norske ødemark.
En halv times telefonkø hos vagtlægen er lang, når mellemtiden er fyldt med meningitis relateret surfing på sundhedssites. Da der var hul igennem manede fagkundskaben til besindighed og smertestillende. Søvn turde jeg dog ikke hengive mig til i vågetimerne efter.

I den årle morgenstund er drengen nøjagtig så frisk som efter en helt almindelig nat.

Rystet, træt og rørstrømsk, sådan er dagen gået. En mental tur omkring en livstruende sygdom kan effektivt sætte tingene i perspektiv, og luge ud i nogle af de bagateller, der til daglig kan hobe sig op og tage opmærksomhed fra at nyde, at vi har hinanden.

Øjesten

oejesten.jpg

Regnbuen og æblet

Efter syndfloden, hvor Noa forlader arken:
I selvsamme øjeblik blev himlen oplyst af en strålende, stor regnbue, og de hørte Guds stemme: ‘Nu skal I høre, hvad jeg vil love menneskene. Aldrig nogensinde mere vil jeg sende så voldsom en flodbølge. Kan I se regnbuen oppe på himlen? Den er tegnet på mit løfte til jer. Så hver gang I ser regnbuen skal I tænke: Gud vil os det godt her i verden.

regnbuefoto.jpg

regnbuetegning.jpg

Æblet falder ikke langt fra stammen: Husbond og Julius beskæftiger sig med samme motiv for øjeblikket.
Hver dag jeg kommer hen i børnehaven siger Junior begejstret: ‘Se mor, jeg har tegnet en regnbue til dig’ Vi har en hel stak liggende.

Jeg spekulerer på om Gud, hvis han altså er derude et sted, kan holde det der løfte med at holde sig fra syndfloderne. Jeg synes smeltende gletchere, indlandsis m.m. tyder på det modsatte. Måske man skulle gå igang med at tømre et skib sammen…

Udrensning

Nu er det ved at være et års tid siden (har glemt nøjagtig hvornår det var, regner ikke med det skal markeres) jeg fik mit livs jobafslag. Husker hvordan jeg traskede tom rundt og rundt i botanisk have med Sigurd i vognen og stirrede på vraget af en karriere, der aldrig kom fra havn.
Selvom skuden nu er vendt mod andre destinationer, og det blev starten på et andet liv, så gnaver skuffelsen stadig engang imellem. Det ville nok være sundt at få skreget det helt ud af systemet, evt. mens dem der ikke ville have mig hører på det.

Skyggen af forår

skygger.jpg

Påskeliljer på vaskemaskinen. Blomsterne er af egen avl.

Det er sikkert en floskel, men årstiderne mærkes meget tydeligere herude på landet. Måske er det udsynet til herlighederne. Det er ihvertfald som om vi bor midt i årstiden.
Den lange grå plaskvåde vinter har varet temmelig længe. Nu hvor lyset er på vej tilbage og det hele er tæt på at springe, forstærkes farverne på en måde, jeg ikke plejer at lægge mærke til.

Der er ikke noget…

– der er så skidt,

sigsyg.jpg

at det ikke er godt for noget.

vasketoej2.jpg

Sigurd er igen sendt til tælling med feber, så vi kører videre i den onde cirkel af skrantende helbred. Jeg har ‘vundet’ en dag hjemme, og det er nok meget godt eftersom min nattesøvn blev hakket i småstykker.

Men det er ikke den værste dag, for vejret er jo dejligt.

vasketoej1.jpg

Jeg må erkende, at jeg har en fetisch omkring lufttørret vasketøj. Det irriterer mig betragteligt, når vejret tvinger tumbleren igang.

Lyddesign

Nogen hader lyden af negle, der kradser hen over en tavle eller tænder, der skærer mod tænder.
Jeg vil foreslå, at en eller anden kvik ingeniør designer en billig løsning til vinduesviskere, så de laver en behagelig lyd, måske endda spiller en lille melodi, der kan signalere at ruden nu er tør, så man kan blive fri for at høre gummiet slæbe over glasset.

Husbond siger i baggrunden, at vi jo ‘bare’ kan købe en ny bil med regnsensor tilkoblet viskerrobotten…
Og det er jo lige nøjagtig det, man skal bruge en mand til (in case you wondered): at holde et vågent øje med diverse gadgets og udviklingen i ekstraudstyr til bilen.

Bortset fra det så har vi lige været ude at køre i ustabilt bygevejr og jeg ønsker mig bare en ny lyd eller tørvejr. En ny bil kan vist ikke lige komme på tale.

Special announcement

musdyr.jpg

Kære veninde
Hjerteligt tillykke med dagen. En af de dage jeg ville ønske vi ikke boede 138komma2 km fra hinanden. Håber du bliver fejret på behørig vis.
Knus M

Jo da…

Nu ved jeg godt jeg fornærmer en hel del, men:

Com’on! ham der Yoda fra Stjernekrigen. Er han ikke bare filmhistoriens største fejl-casting?
Noget der mest af alt ligner en syltet agurk, i så vigtig en rolle. Jeg har altid haft svært ved at tage ham alvorlig.

Evolution

Normalt handler Playmobil verdenen ikke om livet efter døden. Der findes ingen rustvogn i sortimentet. Der findes sygehuse, men ingen sygdomme som ikke kan kureres. Playmobil handler heller ikke om reproduktion; der findes børn, men ingen babyer. Og hvem har nogensinde set en nøgen playmo? Til gengæld kan man indkøbe Noahs ark, så på en måde forholder man sig altså til racernes oprindelse og overlevelse.
Derfor undrer det mig såre at finde et kranium imellem alle de ‘levende’ playmobiler. Og det mest mærkelige er, at kraniet tilsyneladende ikke tilhører racen af moderne playmobil-‘mennesker’. Der er uden tvivl tale om et væsen med et større hovedomfang og et langt mere markeret kæbeparti. Det ligner til forveksling en homosapiens.

evolution1.jpg

Og så:

evolution2.jpg

Her er tilsyneladende tale om et skelet, der er mere nært beslægtet med playmo-racen. Der er dog stadig et rudiment af en næse og et overudviklet tandsæt.
Spørgsmålet er nu, om homo-playmo er en slags fremtidsvision, det næste trin i evolutionen. En forfining af menneskeracen? Er playmo folket vores udviklingsmæssige endestation?
Darwin hjælp mig her.

Older posts Newer posts

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑