Nu er det ved at være et års tid siden (har glemt nøjagtig hvornår det var, regner ikke med det skal markeres) jeg fik mit livs jobafslag. Husker hvordan jeg traskede tom rundt og rundt i botanisk have med Sigurd i vognen og stirrede på vraget af en karriere, der aldrig kom fra havn.
Selvom skuden nu er vendt mod andre destinationer, og det blev starten på et andet liv, så gnaver skuffelsen stadig engang imellem. Det ville nok være sundt at få skreget det helt ud af systemet, evt. mens dem der ikke ville have mig hører på det.