Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: april 2008 (page 2 of 2)

Ingen arme

Hørt på besøg hos bedsteven Viktor:

Viktor, der fjoller med armene inde i blusen: ‘Se jeg har ingen arme’

Julius: ‘Tænk hvis man havde ti arme’

Viktor spreller med armene: ‘Nu har jeg tusind arme’

Julius kigger opgivende ned ad sig selv: ‘Jeg har kun to arme…’

Drengene er kommet i den klassiske min-far-er-stærkere-end-din-far fase og der kører uendelige diskussioner, hvor målet er at overgå hinanden. Konkurrence-mentaliteten er ved at vågne.

Ansigt nr. 6

ansigt6.jpg

Og så vil jeg bare lige sige, at ser du et ansigt på din vej (og har du ikke lige din egen blog at offentligegøre det på), så grib kameraet og send resultatet, så kan du få gæsteoptræden på supertankr.

Uundgåeligt

Det var kun et spørgsmål om tid, før en af de knap så charmerende sidegevinster ved at bo omgivet af marker, blev en realitet. Jeg vil ikke begynde at negligere og påstå at det egentlig ikke er så slemt. Det stinker.

Gylle

Portrætter

juliusportraet.jpgsigurdportraet.jpg

Gæst ved et tilfælde

‘Hunnen har et fasanlignende crow, hannen flere grove, ræbende og gurglende lyde, herunder som en prop, der trækkes op af en flaske.’

Desværre er denne fugl: ‘Tilfældig gæst i Danmark.’

Tjur Tetrao urogallus 

Kender du typen?

Hvad er det nu lige for nogle mekanismer, der gør, at man bruger hele den kostbare weekend på at skrante, men mandag er man lige nøjagtig så frisk, at det ikke rigtigt er holdbart at blive hjemme?
Det er flinkeskole pigernes lod, at udsætte sygdom til fridagen. Enhver arbejdsgivers drøm. Kender du typen?

Den omvendte verden

Engang kompromisløs og sulten kunstner wannabe. En klassisk bohemetype, der malede natten lang og havde trucker-job for at tjene til huslejen. Han var gældsat og uden uddannelse. Jeg havde flidspræmie og lovende akademikerfremtid.

10 år senere er det igen modsætningerne, der mødes. Bundskraberen er en saga blot,  han har karriere på skinner. Derimod springer jeg fra sten til sten i ufaglærte jobs, mens kunstnerdrømmen kører parallelt. Nu er det mig, der leder efter den rette hylde.
Rendevue med en gammel ven afslører skæbnens uforudsigelige veje.

For meget

Når navigationen rundt i fødevarejunglens gode råd og forbud i forvejen synes kompliceret, og en af hjørnestenene i familiens madpyramide er havregryn… ja så bliver rejsen mod et sundere liv ikke nemmere af, at netop gryn af havre fra idag er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Så træt, så træt ved tanken, at jeg ikke orker at tænke den til ende og slår det indtil videre hen og håber, at forskeren misforstod resultaterne. At vedkommende på en eller andet måde fik vendt bunden i vejret på resultaterne, ligesom når man ved en tryk fejl vender kronologien, så den ældste mail kommer øverst på listen. For i går var havregryn jo noget nær det sundeste at stoppe i hovedet.

Newer posts

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑