Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: maj 2008 (page 2 of 2)

Vandsigt II

ansigt8.jpg

Ansigt, der gemte sig under saksen på køkkenbordet. Det var husbond, der fandt det.

Job update: Afslag på drømmejobbet. Dybt suk.

Halvanden

halvanden1.jpghalvanden2.jpghalvanden3.jpghalvanden4.jpg

Skulle hilse fra Sigurd og sige: Hej, mammer, est, jeerrn, u-uh, tørst, fant, bilar, dut, skau, maage, kopter, ta-iin, en, do mange, lår og trattor. (hej, hammer, hest, stjerne, ur, tørstig, elefant, biler, sut, sko, smage, helikopter, tegne, en, to, mange, lort, traktor)

Status Sigurd:
• Atten måneder i dag
• Rivende sproglig udvikling. Han er virkelig travlt optaget og opslugt af at lære nye ord.
• Bortset fra den kronisk løbende næse og børneeksemen som kommer og går (men tilsyneladende bliver bedre i solskinsvejr), så har Sigurd kun haft en sygedag i to måneder. Han er vokset og har fået smilehullet tilbage. Den lange vinter er forbi.
• Den kærligste dreng i verden, der trygger sig tæt ind for rigtig at mærke. Strør om sig med knus og kys til alle sider. Bortset fra en pige i dagplejen som han bider og skubber, så ham indimellem må sidde i isolation i en høj stol. Er vi ude i en personlighedsspaltning…
• Elsker havregrød, rosiner, tomatsuppe, alle slags kage og desserter (her et tilfælde hvor æblet ikke falder langt fra stammen – bortset naturligvis fra rosinerne)
• Bemærk hagesmækken der går igen på billederne. Vi har cirka tredive styks i rotation. Savl savl savl. Kong savl. Stopper det aldrig.

Status

hjemmeudstilling5.jpghjemmeudstilling4.jpghjemmeudstilling3.jpghjemmeudstilling2.jpghjemmeudstilling1.jpg

De vildeste fugle er fløjet, den sidste gæst gået hjem.

Formen toppede i weekenden. 120 gik igennem tælleapparatet. Besøg fra nær og fjern og Norge (Tak Lone) Masser af god respons.

Nu: udmattet, men tilfreds. Der er optjent luksus: en aften i sofaen. Den første i evigheder.

Appetitvækker

Malingen er næsten tør. Det er lige før startskuddet lyder og dørene til mit fine nye atelier går op. Er du nysgerrig efter at se malerierne, så læg vejen forbi.  Jeg står klar til at modtage dig lørdag og søndag kl. 11-17, så snyd ikke dig selv. Jeg kan afsløre så meget, at der er tale om en slags fugleudstilling.
Et smugkig:

teaser1.jpgteaser2.jpg

teaser3.jpgteaser41.jpg

Cykel

Midt i travlheden har vi truffet på en milepæl. Julius der i flere år har kørt på sin løbecykel (cykel uden pedaler og uden støttehjul) og derfor har trænet balancens svære kunst, satte sig idag på en cykel uden støttehjul og kørte afsted. Ingen støttepind og forældre halsende bagved. Han kører bare som om han aldrig har lavet andet. Sejt.

cykel1.jpgcykel2.jpg

Zen

grass.jpg

Græsplæne zen. Traske afsted i en trancetime i en klokke af monoton motorlarm, der lukker verden ude.

Positiv udvikling. Man kunne have troet, at omsorg og pleje af den store plæne, som omgiver vores nye hjem, ville blive en sur pligt og et stridspunkt. Lidt i familie med støvsugning.
Men istedet er der rift om at føre meditationsmaskinen rundt på matriklen.

Eksistens

Jeg er her endnu.

Tror jeg nok…

malerfeber.jpg

Opslugt af at blive færdig, gøre klar, invitere, købe lamper med meget mere. To uger til åbent hus i atelier.

Plus en jobsamtale.

Det kan snart ikke blive mere spændende.

Newer posts

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑