Sigurds varemærke er gyldne krøller. Hvor har han dem fra? spørger folk, og kigger forundret på husbond og jeg, der prydes af kommunefarve og – nogenlunde – glat hårpragt.
Standardsvaret har været, at krøllerne dem har han fra farfar, og straks har vi hevet et fotobevis frem, hvor arvematerialet fremgår.

Farfar sidst i 40’erne:

Der er ingen tvivl om, at de frekventerer samme hår-stylist.

Men hvordan generne bliver blandet op, det er ikke så enkelt endda.
Normalt foregår der regelmæssig granskning af undertegnedes baby-fotoalbum, men for det første har det boet en overgang i en flyttekasse og for det andet er tiden på mærkelig vis blevet mere sparsom (hvad mon vi lavede før vi fik børn?…)
Men på Julius’ opfordring fandt vi albummet frem, han ville nemlig gerne vide, hvordan hans oldefar så ud. Og jeg var nær faldet ned fra stolen, for der midt i min 70’er virkelighed sad Sigurd.

Mor og barn anno 1975

Mor og barn anno 2008

Forunderligt.