Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: august 2008 (page 2 of 2)

Kun en skygge af mig selv

skygge3.jpgskygge1.jpgskygge2.jpg

Mamma mia!!!

Som chokolademousse: et dejligt tillokkende koncept med lækre ingredienser, men som i store doser falder tungt og truer med kvalme.
Filmen er bygget over musicalen og Abbas sange (Abba har altid haft et soft spot i mit indre musikbibliotek) og med anerkendte (Meryl Streep m.fl.) og udsøgte (Colin Firth især) skuespillere, så skulle den kombi bringe os sikkert i mål. Meeen…

Havde godt læst de lunkne anmeldelser, og jeg må sige, at jeg synes, der var et par skefulde for meget af det gode og lige i underkanten af tilsat selvironi.
Tror dog at veninden og jeg var i undertal i biografen, når vi krummede tæer synkront. Resten af publikum var begejstrede. Der var forøvrigt udsolgt sådan en almindelig torsdag aften flere uger efter premien: bemærkelsesværdigt…

Stivnet

Den personlige computer vil ikke starte, og den systemansvarlige er optaget andetsteds. Det er indtrådt en slags lammelse. Er i dette øjeblik ude i noget med lånte fjer.
At tænke tanken om det der kan være væk til ende – nej.
Uhyggeligt at afhængigheden er blevet så altomfattende.

Åh, please, bare en lillebitte genstart, så der kan foretages en lillebitte backup.

Tabstal

tab.jpg

Det blæser for meget i disse dage (det regner også for meget efter min smag, men det er en anden sag) og alt for mange af de æbler, vi skulle have mæsket os i om nogle uger ligger på græsset og er sure.

Havglas

seaglass.jpg

En gang samler, altid samler. En tur på stranden, der ender med tomme lommer er ikke en mulighed.
Matslebent havglas har ligget og vugget i bølgen blå og opsamlet stor fascinationskraft.
Hvilken flaske kommer det fra og hvor gammelt er det?

Men der findes nørder, der dyrker disciplinen noget mere fanatisk end undertegnede. Jeg anede eksemplevis ikke, at det var nødvendigt at skelne mellem ægte og kunstigt havglas. Eller at der overhovedet er nogen der gider beskæftige sig med at fremstille falsk glas…

Violet hill

Gåsehuden rejser sig i høje bjerglandskaber på armene. En ny favorit spiller uafbrudt på den indre musikafspiller såvel som den ydre ude i stuen. Bader nærmest i den. Så følsomt fremført at det næsten gør ondt.

Clearly I remember
From the windows they were watching
While we froze
Down below

When the future’s architectured
By a carnival of idiots on show
You’d better lie low

If you love me
Won’t you let me know?

I don’t want to be a soldier
Who the captain of some sinking ship
Would stow, far below

So if you love me
Why’d you let me go?

Violet hill. Coldplay. Se og hør med.

Sermitsiaq

sermit1.jpgsermit2.jpgsermit3.jpgsermit4.jpgsermit7.jpgsermit6.jpgsermit13.jpgsermit8.jpg

sermit10.jpgsermit9.jpgsermit12.jpgsermit5.jpgsermit14.jpg

Det grønlandske album III

Sermitsiaq.

Sadelbjerget i Godthåbsfjorden. Et smukt fjeld, der tronede udenfor vinduerne, herkede over fjorden og bandt blikket fast. Allestedsnærværende majestæt i al slags vejr.
Ikke så mærkeligt at det er Nuuks vartegn og navnet på avisen.

Det sidste billede er taget fra ‘bagsiden’ af bjerget ved gletcher vandfaldet.

Enough is enough

Man ved, man har fået for mange børn, når man glemmer det yngste barn i lufthavnen.

Kender godt fornemmelsen af stressede situationer, der har taget overhånd, og man eksempelvis kommer afsted hjemmefra i sutsko eller uden make-up (ved snart ikke hvad der er værst…) – til gengæld mangler der sjældent noget, når Julius drager afsted med fuld udrustning for at ‘overleve’ en dag i børnehaven. I mit univers er det altså mig, der ville glemme mig selv i lufthavnen og børnene, der ville sidde forsvarligt fastspændt i flyveren.

En helt anden sag er diskussionen om, hvor mange børn man vil have. Hvor mange har man overskud til at få eller hvor lidt vil man nøjes med? Er bæret halv fyldt eller halvtomt…
Udfra egne erfaringer, har jeg altid sagt, at jeg ikke selv ville sætte et enebarn i verden (med mindre der var fysiske forhindringer, skilsmisser eller andre tungtvejende argumenter). Men på den anden side, så kan man altså også få for mange børn…

Lille skat

syg.jpg

Sigurd har haft feber i en uge nu. Netop nu (kl. 8.00) tager han dagens første lur efter en urolig nat.

Det startede så småt i Grønland og er desværre ikke blevet bedre efter hjemkomst til vandte omgivelser. Der er konstant dækket op med livretter i mundrette bider, men han spiser som en fugl.
Hans knæ vokser til syneladende for hver dag, fordi benene bliver tyndere. Uhyggeligt hvor hurtigt det hårdt tilkæmpede fedtlag er smeltet væk.
Bare det snart er ovre.

Dagens gode gerning

toerst.jpg

I en tør tid.
Tarvelige plastbøtter på græsset.
Gjorde lykke.

Camouflage-gråspurve  i hobetal slukker tørsten. Langt til nærmeste vandhul.

Newer posts

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑