Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Date: 4. august 2008

Sermitsiaq

sermit1.jpgsermit2.jpgsermit3.jpgsermit4.jpgsermit7.jpgsermit6.jpgsermit13.jpgsermit8.jpg

sermit10.jpgsermit9.jpgsermit12.jpgsermit5.jpgsermit14.jpg

Det grønlandske album III

Sermitsiaq.

Sadelbjerget i Godthåbsfjorden. Et smukt fjeld, der tronede udenfor vinduerne, herkede over fjorden og bandt blikket fast. Allestedsnærværende majestæt i al slags vejr.
Ikke så mærkeligt at det er Nuuks vartegn og navnet på avisen.

Det sidste billede er taget fra ‘bagsiden’ af bjerget ved gletcher vandfaldet.

Enough is enough

Man ved, man har fået for mange børn, når man glemmer det yngste barn i lufthavnen.

Kender godt fornemmelsen af stressede situationer, der har taget overhånd, og man eksempelvis kommer afsted hjemmefra i sutsko eller uden make-up (ved snart ikke hvad der er værst…) – til gengæld mangler der sjældent noget, når Julius drager afsted med fuld udrustning for at ‘overleve’ en dag i børnehaven. I mit univers er det altså mig, der ville glemme mig selv i lufthavnen og børnene, der ville sidde forsvarligt fastspændt i flyveren.

En helt anden sag er diskussionen om, hvor mange børn man vil have. Hvor mange har man overskud til at få eller hvor lidt vil man nøjes med? Er bæret halv fyldt eller halvtomt…
Udfra egne erfaringer, har jeg altid sagt, at jeg ikke selv ville sætte et enebarn i verden (med mindre der var fysiske forhindringer, skilsmisser eller andre tungtvejende argumenter). Men på den anden side, så kan man altså også få for mange børn…

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑