• Jeg undrer mig...

    Hemmeligheden bag ørenringe

    Kan det egentlig hedde både øreringe og ørenringe (min bedstemor siger det sidste)…

    oerer3.jpgoerer4.jpg

    Kom forleden ved en fejl til at skalpere en sagesløs Playmobil sørøver og fandt til min overraskelse forklaringen på at ørenringene ikke så nemt falder af.

    oerer2.jpg

    oerer1.jpg

    Kan måske forklare hvorfor nogle mennesker viger tilbage for at gå med ørenringe? Det kunne jo misforståes som om det kræver en større operation…

  • Godbidder

    Livets soundtrack

    A Message

    Sangen er hverken ny eller noget, men i et helt år har den stået på repeat som en ubestridt etter. Kærligheden består og sangen er uopslidelig. Den er nøjagtig så melankolsk og indfølt som er fællestrækket for alle de yndlingssange, der topper min hitliste.

    My song is love, is love, unknown

    and I’ve got to get that message home

    hammershoi.jpg

    Hammershøisk interiør billede fra min nye rede.

  • Det sagde de ikke noget om...,  Wonderboys

    Identitet

    ‘Mor, hvad er min yndlingssang?’ spurgte Sigurd efter at have hørt på, at Julius kværnede løs og gjorde mange overvejelser om hvilken sang, der i hans optik er den bedste af Rolling Stones’ Greatest. Er det nu 2’eren (Brown Sugar), 4’eren (It’s only Rock’n’roll) eller hvad.

    Svaret på spørgsmålet lød selvfølgelig: ‘Det må du selv bestemme min dreng’

    Men jeg genkender fornemmelsen af, at det er udenfor egen rækkevidde at beslutte, hvad man selv foretrækker. At have overladt den slags til omverdnen, og at ens yndlingssang skifter efter hvem man er i selskab med. Desværre betyder det jo i yderste konsekvens, at man ikke selv eksisterer.

    En af de ting der har været med til at kuldsejle mange ting i mit liv er den fejlagtige opfattelse som blev effektivt indkodet i en tidlig alder: hvis jeg bare gjorde/synes det der matchede omverdnens forventninger, så faldt min verden ikke fra hinanden. At det sågar var farligt og meget besværligt at mene noget. Jeg erfarede til gengæld, at hvis jeg bare strakte mig til det yderste for at gøre andre tilfredse, så ville de synes om mig. Sådan endte det på klassisk vis: at jeg undertrykte mine egne behov og til tider helt mistede fornemmelsen og forbindelsen til de behov. Og jeg blev usynlig.

    Jeg er nu gået i træningslejr for at forstå, at jeg som alle andre har et sæt af personlige rettigheder (fx. ret til egne meninger og til at give udtryk for dem, ret til at sige nej uden at føle skyld eller føle at man af den grund er egoistisk) og for at træne i at mærke efter hvad jeg vil. Jeg må så erkende at det har haft voldsomme konsekvenser, og at livet er blevet meget besværligt siden, men også med et andet perspektiv.

    Ricky Nelson Garden Party 1985 Her dyrker jeg især omkvædet.

    Apropos så skrev en god gammel ven forleden på Facebook: Hvis jeg ikke er tro mod mig selv, hvem er så tro mod mig? Og hvis jeg ikke er mig selv, hvem er jeg så? og hvis jeg ikke er det nu, hvornår så?

    Jeg har nu en ambition om at afslutte min karriere som siv i vinden.

    Min yndlingssang på Rolling Stones pladen er den her. Angie. Dyrk lige den hat ;-)

    Ps. Og så håber jeg jo at lære Sigurd, hvordan man mærker, hvilken sang man bedst kan lide.

  • Wonderboys

    På is

    is61.jpg

    is.jpg

    is3.jpg

    is2.jpg

    is5.jpg 

    is4.jpg

    Henne om hjørnet findes museum, vandmølle, stråtækt idyl og et frossent paradis.

  • Tudekiks

    Zzz

    Søvn-underskud. DET kan man ikke bruge til noget fornuftigt…

  • Dagens dont

    Fredag

    skoledreng1.jpg

    skoledreng2.jpg

    Indskrevet i skolen med tungen lige i munden og igang med den første omgang lektier. En lang rejse venter.sigurd1.jpg

    Sigurd hælder det ene små-filosofiske guldkorn ud efter det andet. I mens hans blinkede inciterende i et helt særligt tempo: ‘Jeg kan tage billeder med øjnene’

    batwoman.jpg

    Bat-mor med bat-maske og matchende rande under øjnene.

  • One

    Udvidet pensum – om splinter og pæle

    Og Jesus sagde: “For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.”

    Han fortalte dem også en lignelse: ”Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften?

    “Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.”

    … 

    Her i livets skole har jeg taget hul på et af de helt store moduler – et af dem med rigtig mange ECTS point – (man er vel fag-idiot…) og i forhold til nogle af de krav, der stilles til den her øvelse, må jeg nok konstatere, at jeg er en ren novice.

    Dagens lektion handler om at pege og projicere: 

    Jeg siger: ‘Jeg afskyede dig, fordi jeg ikke følte du respekterede mine behov.’ Siger jeg så i virkeligheden også, at jeg afskyr mig selv, fordi jeg ikke kan finde ud af at respektere mine egne behov.

    Det er så indviklet med de tre fingre, der peger mod en selv.

  • One,  Wonderboys

    Tyngde

    I kølvandet på et par måneders virvar af vantro, lettelsens eufori, choklammelse og mange andre modsatrettede kræfter synker erkendelserne langsomt et lag dybere til et mere trist og skrøbeligt niveau. Trætheden overmander, men søvnen er ustabil… eller omvendt. Uoverskuelighederne tårner sig op. Selvhadet trives og hysteriet er tæt på overfladen. Jeg farer vild i mine egne hudløse labyrinter.

    mitterogpingvin.jpg

    Heldigvis er der lyspunkter, som når Sigurd nedstirrer sine plastikdyr og siger:

    ‘Nu venter jeg bare på, at de siger noget’

  • Fugl

    Forvirret fugl

    headerskitse.jpg

    Ny header. Den blev lidt rodet, men det passer jo udemærket til rigets tilstand.

    Iteration:

    headerforsoeg_2.jpg

    Og efter en oprydning:

    headerforsoeg.jpg