Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: februar 2010 (page 1 of 3)

Travl dag på facebook

fb.jpg

Sådan kan det gå når man alligevel sidder ved computeren for at forberede sig og børnene er i fars varetægt.

Trøst

Sms fra undertegnede:

‘Som forudsagt er idag for alvor dagen derpå. Shit. Fantaserer om easy escape. Grådlabil.’

Svar fra veninde:

‘Dagen derpå skal man selvforkæle; låne film, varm kakao, købe kager, have dyne i stuen og passe på sig, berolige, ikke kritisere. Elsker dig.’

Og så tager vi lige en tur omkring 80’erne for at lette humøret endnu mere:

Thats what friends are for 

Update: selvforkælede med en meget meget lang gåtur og parkerede foreløbigt bekymringerne ved et stort træ. Nu glad-labil…

Grundvolden ryster

earthquake.jpg 

Både i Haiti, nu også Chile og helt lokalt i mit liv her down-town Odder. Der er godt nok ikke nogen storstilede landsindsamlinger eller tv-rapportere udenfor min gadedør. Men hvis medierne fik nys om alle de tsunamier, der er skyllet ind over mit liv det sidste år, så stod de måske klar med en knaldroman-forfatter eller en popskribent (Helmig, kom gerne, så skal jeg øse lidt til et par sange eller 20)

Jeg blæser rundt i orkanen, alt knager og brager. Jeg stirrer vandtro på mit liv og på mig selv i spejlet og tænker; sker det her virkelig for mig.

Sker det her virkelig for mig!

Historik: Jeg har udsat mig selv for et meget overbevisende årelangt bluf  og pakket mig selv ind i tunge dyner for at undslippe et besværligt og ægte liv, hvor man risikerer, at jorden brænder under ens fødder. Det var hyggeligt, trygt og godt nok. Men pludselig en dag blev dynen revet væk, og så var det slut med den søvndyssende illusion og forandringerne satte ind med kulingstyrke. Og så var godt nok, pludselig ikke godt nok mere.

Fantastisk og fantastisk skræmmende.

Mindes min bedstefars yndlingssang, han hjalp med at kæmpe for friheden og jeg tror det satte hele hans liv i perspektiv. Det er ved at være en del år siden han døde, men jeg savner ham stadig. Han var en af de ægte.

En lærke letted, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred´ i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit.

bedstefar.jpg

Marlene og Bedstefar. Juleaften ca. 1980. (Der er vist en der glæder sig til gaverne…)

Her på vinterens sidste dag, glæder jeg mig i den grad til at sig velkommen til varme, lys og spiring. Det har været den længste vinter, jeg kan huske.

Hæfteklammer

 – mærkeligt ord. Lyder og smager dårligt.

 Nå anyway, tjek liiiiige den her. Ingen dovenskab her.

haefteklamme.jpg

Acedia

Nr. 7 ud af 7. Ladhed. Dovenskab.

notmyjob.jpg

Not my job

Heltinde

carrie.jpgcarrie2.jpg

Line skrev den anden dag en kommentar om helte: ‘De helte-kvaliteter, du tilskriver andre, er beskeder om din egen power. Så læg nøje mærke til, hvem du går og ser op til. Det er aldrig tilfældigt.’ og ‘Grunden til, at nogen bliver din ”helt” eller, at du ser op til dem, er, at de besidder kvaliteter, som ligger og venter på at komme til udtryk i dit liv.’ Aha, hvis det er sandt, så er der da noget at stræbe efter…

På den lange liste af helte og heltinder dukker denne figur op. Og så vil jeg hermed blankt indrømme, at jeg i den grad godt gad at have hendes by, job, stil og mand.

Status: Odder bliver aldrig en metropol, men man kan jo flytte, lærergerningen på Århus Tekniske Skole mangler glamour, men man kan jo flytte, finanser og figur passer ikke helt til Carries stil-niveau, men man kan jo flytte om på ressourcerne og Mr. Big… pyh ha, han findes vel derude… :-)

mrbig.jpg

Sne er den nye grå

hvid_1.jpg

hvid_2.jpg

hvid_3.jpg

hvid_4.jpg

hvid_5.jpg

‘Snow is the new grey’ læste jeg i et tweet forleden – meget poetisk, men også lidt trist. Måske er det, fordi vi er så vant til omskiftelighed i vejret at mere end to måneder af samme skuffe gør os rastløse og længselsfulde efter forandring. Skulle jeg vælge, foretrækker jeg dog langt den frostsprøde hvidhed frem for grå regn.

Inferno

wm2.jpg

Når bølgerne går højt i livet, føles det nøjagtigt som om problemer, dilemmaer, længsler, glæder, kamplyst, bekymringer, frustration, fantomsmerter, trusler og andre left-overs fra dagens tanke-suppe tager ordet og kværner løs i munden på hinanden netop i det øjeblik, hvor lyset slukkes og stilhed skulle indfinde sig. Jeg ved nøjagtigt hvordan Noah har det, og han havde endda sit på det tørre. Jeg er kun igang med at tømre flåden.

Tak til Wulffmorgenthaler for det daglige grin.

Balance

For lidt og for meget fordærver alting – repeter min far ofte. Og det handler vel om at finde en balance i livet.

Men tryk avler modtryk.

Jeg kan konstatere, at jeg i den grad trænger til at være for meget efter i mange år at have været for lidt…

Bøjle

boejle.jpg

Sådan en må jeg eje. Fundet her.

PS. Jeg sætter – af mange grunde –  overordenlig stor pris på brede skuldre.

Older posts

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑