• Dagens dont

    På arbejde

    tech1.jpg

    tech3.jpg

    tech2.jpg

    tech4.jpg

    tech5.jpg

    tech6.jpg

    tech8.jpg

    tech9.jpg

    tech10.jpg 

    Århus Tekniske Skole hed min arbejdsplads indtil for en måneds tid siden. Nu AARHUS TECH. Ingen yderligere kommentarer til den genfødsel…

    Navneforandring eller ej, så er det jo en mastodont, jeg er havnet på. Lange og mange traditioner. Det er stedet, hvor man kan møde unge mænd med et uhøvlet bræt på skulderen i kantinen, hvor man jævnligt får fællesmail om ulovligt parkerede Golf’er og hvor der gemmer sig mangt og meget i krogene. Hvor ellers ville man dekorere væggene med grafitti om en rørtang. Men altså også stedet hvor globaliseringen trænger ind, hvor vi eksperimenterer med teknologi og forsøger at få fremtiden til at vokse.

    Jeg har tabt lidt af mit hjerte her.

  • Råt for usødet

    Facade

    facade3.jpg

     Introvert eller ekstrovert. Indadvendt og udadvendt.

    At holde facaden, at lade som ingenting, at tage sig sammen, at stå det igennem.

    Opdraget til ikke at lade det ydre afspejle det, der er indeni, og gemme reaktionen til et enerum. Det bliver dog tiltagende mere umuligt for mig at gemme tingene væk under et neutralt lag fernis og foregive. Og det hænger vel også sammen med valget af ærligheden.

    Der går lige nøjagtigt ikke ret lang tid (efter mine standarter), fra jeg tager en principiel beslutning om, at smække låget i, til det springer op og trolden kommer ud.

    facade1.jpg

    Pæn og glat.

    facade2.jpg

    Inside it’s a big old mess

    Come on, oh my star is fading
    And I see no chance of release
    And I know I’m dead on the surface
    But I am screaming underneath

    Amsterdam – Coldplay

  • Godbidder

    Tyrkfejl

    Set på fb.

    Status-opdatering fra en 9 årig:  ‘øv så vandt thomas x-farter’

    Flatulist

    Jeg er dog tilfreds, for jeg stemte på Thomas. Han er så pæn og kan godt lide Coldplay og inden de klippede ham, havde han samme frisure som mig. So we have alot in common ;-)

    thomas_ring_peterse_220057e.jpg

  • Uncategorized

    If it doesn’t sell, it isn’t creative

    ifitdoesntsell.jpg

    David Ogilvy.

    Design citat fundet her. Et lille indspark mere til overvejelser om kreativitet og inspiration. Kunne man overføre samme tankegang til kunstens verden eller skal man bare lade kunsten være til for sin egen skyld? Og ikke nødvendigvis vindings skyld.

    Fandt også lige en anden lækkerbisken fra hans hånd:

    The best ideas come as jokes. Make your thinking as funny as possible.

  • Wonderboys

    En lille kineser

    tykmaelk.jpg

    Sigurd igang med sin livret nummer et. Ingen tykmælk, ingen Sigurd.

    Sigurd er ret interesseret i tingenes oprindelse, hvem har lavet hvad, hvor og hvorfor. Og han har en rimelig stor collection af hjemmesko. Fx. nogen som Bedstemor har frembragt.

    kinasko.jpg

    Og dem her som er indkøbt i H&M. IMoster Yoda-style.

    Og jeg har nu beviset for, at han faktisk hører efter hvad jeg siger. Man kan jo ind imellem komme i tvivl…

    Sigurd: ‘Det er en lille kineser, der har lavet dem til mig’

  • Blandet landhandel

    Hvorfor du skal købe kunst

    2219_artworkimage.jpg

    Kender et menneske, der fornægter kunsten uden egentlig at vide så meget om sagen, men som samtidig elsker at diskutere kunst og kunstsnobberi i tide og utide og gerne i festligt lag. Her er nogle argumenter.

    Fundet her 20×200. Tak for inspiration til Musdyret

  • Godbidder

    Brocher

    brocher.jpg

    Spænder, strømper, brocher, tørklæder, sko. I loooove it. Pyntesygen er blevet en kronisk del af mit liv. Man kan blive overrasket over, hvor dårligt man kender sig selv, eller hvor meget man kan ændre sig. Det er en af de rigtig gode ting, der er poppet op i identitetskrisen. I kølvandet følger make-up kurser, wellness og måske danseundervisning.

    Sker det her virkelig for mig. Ja, det gør det. Fedt.

  • Jeg undrer mig...

    Brok

     Lusket kommer det snigende uden man egentlig bemærker det. Brok og klage.

    People who complain trap themselves in a reality that constantly gives them more to complain about. Life keeps harshing on them. Their luck is below average. They never get any real breaks. Unfortunate circumstances, seemingly beyond their control, keep manifesting. It seems totally unfair, but it isn’t. The complainers are merely witnessing the fulfillment of their own requests. Every thought is an intention, and complainers habitually intend what they don’t want. So it makes perfect sense they live in a reality congruent with those thoughts. The complainer may tell you their reality is causing their complaints, but it’s more accurate to say their reality is reflecting their complaints.

    Selvopfyldende profeti.

    Hvad er kuren mod brok? Kill it with kindness?

    brok.jpg

    Tror måske det var bedre at opliste alt det man er taknemmelig for.

  • Råt for usødet

    Om ærlighed og identitet

    Spekulerer i disse måneder over ærligheden, om dens konsekvenser, om mod, om strategi, om at være ærlig overfor sig selv og andre. Om hvor meget og hvor lidt man skal sige. Er tavshed i nogen tilfælde næsten det samme som løgn eller er tavshed guld.

    m_hatbw.jpg

    Er det at lyve hvis man siger det, man tror andre gerne vil høre, fordi man er bange for om de vil være sammen med en, hvis man står ærligt frem? ‘Når man lyver skjuler man sig’ siger Katrine Lilleør. Jeg har nok ligget lidt i skjul i mange år – også for mig selv.

    Jeg forsøger at gøre op med fortidens identitet som umodig selvbedrager. Og blive bedre til at sige tingene som de er, og så mande sig op til at tage konsekvensen. Også selvom konsekvensen er dårlig stemning, afvisning og uvenskab.

    Men der er da situationer, hvor jeg skælver, det svimler, og jeg tænker at den hudløse ærlighed, jeg forsøger at lægge for dagen åbner et afgrundsdyb af konsekvenser. Sandheden er ind imellem ilde hørt. Der kan jo opstå en lavine af reaktioner på ærligheden, der kan betyde et kuldsejlet parforhold eller et mistet venskab.
    Men jeg har også erfaret i min nye virkelighed, at det trygge øje i konsekvensernes orkan jo er der, hvor man ved at ens egen sti er ren og ærlig. Og kan man ikke regne med omverdnen, så kan man da regne med sig selv.

    Men hvad er det for noget, det der med at fordreje sandheden. Kan det at lyve ikke gradbøjes? For det er vel ikke lige i alle situationer, at man nødvendigvis skal stille sig op og braldre ud med sin mening. Igen: kan tavshed være guld?

    Fik på vejen til København fingrene i Ud og se, der netop havde en længere artikel om løgn. Henrik Dahl siger sågar, at samfundet ville bryde sammen uden den lille hvide løgn, at det er en måde at vise omsorg på. At vi beskytter andre menneskers værdighed ved fx. at lyve om, at deres elendige kogekunst smager godt. Hm måske…

    Simon Kvamm tweet: Ganske fint, at mediernes små iscenesættelser kommer frem i lyset (Sporløs og P4)…hvide løgne fortalt mange gange blir efterhånden grå!

    Men altså kan man gå balancen mellem at droppe alle sorte løgne og kun lyve en lille hvid, hvis det er et bevidst valg om at skåne omverdenen? Og skåne dem for hvad? Man kan jo også nogen gange bare holde kæft. Guld.