Month: May 2010

Beatlemania

Beatlemania

Før eller siden vil den personlighedsstrategi, vi tog til os i barndommen for at overleve vores familiære omstændigheder, blive en hindring for vores videre udvikling. Det vil uundgåeligt føre til en eller anden form for identitetskrise og tvinge os til at se mere bevidst på, Read More

I malerkassen

I malerkassen

I min forældres baglokale gemmer fortiden sig. I lag. Fra gulv til loft. Et overfyldt raritets kabinet med mine værker helt fra gymnasietiden.  Jeg åbnede i dag min malerkasse for første gang i et helt år. Det var som et kirurgisk snit direkte mod hjertet. Overvældende følsomt, det kan kun Read More

Hvis man ikke kan få

Hvis man ikke kan få

den man elsker, så må man elske den man får…

i-love-new-york.jpg

Is there anybody out there…

Is there anybody out there…

I udbud. På markedet. I cirkulation. Nogen synes jeg er hurtig, andre langsom. Seks måneder i single-mode, og jeg har netop smugkigget på et dating-site for første gang. OMG – det er sgu ikke sikkert, jeg kommer til at føle mig hjemme her. Her kan mændene Read More

Bogstavleg

Bogstavleg

Flickermood 2.0 from Sebastian Lange on Vimeo.

Pligt

Pligt

opvask.jpg

London

London

Om rejsefeber: Disse skønne og store skibe, umærkeligt gynget på stille vande, disse kraftige skibsskrog, ørkesløse og fulde af udvé, siger de ikke til os i et stumt sprog: Hvornår skal vi stævne mod lykken? Charles Baudelaire London is so diverting. It’s true. There’s so Read More

Empty as a vacant lot

Empty as a vacant lot

Well you left my heart empty as a vacant lot for any spirit to haunt You’re an accident waiting to happen You’re a piece of glass left there on the beach Well, you tell me things I know you’re not supposed to Then you leave me just Read More

Usynkroniseret

Usynkroniseret

Du kender situationen, hvor man har små-travlt på vejen mellem a og b, men man havner bag en traktor, der ikke trækker ind, linierne midt på vejen er dobbeltoptrukne, og der er rigeligt med modkørende. Blodtrykket stiger i takt med minutterne, der går.

traktor.jpg

Nøjagtigt sådan føles mit liv. Her og nu. Jeg er utålmodig efter at tage hul på anden akt af mit liv. Jeg har i den grad lyst til at foretage hasarderede overhalinger for at forcere min fremdrift mod målet. Men traktoren der snegler sig frem foran mig er umulig at passere i øjeblikket. Så jeg venter i en kogende tilstand ala løve-i-bur på at der bliver fri bane. Eller at traktoren sætter tempoet bare lidt højere.

På den ene side er jeg i besiddelse af mængder af rastløs energi og kærligt overskud, som jeg ikke kan få afløb for – manisk løber jeg rundt i skoven, cykler på arbejde og plastrer alle ledige stunder til med aftaler, så tæt at jeg knap magter at holde dem. Og samtidig er jeg så mørbanket af følelsesmæssige op-og nedture, at jeg næsten ikke kan overskue at sætte den ene fod foran den anden. Nøjagtig som når man er blevet alt for sulten og ender med at udmatte maven nærmest før man kom igang. Der er så meget, jeg skal nå, men jeg har ikke helt tid til vente på at samle kræfterne til at gøre det.

Heldigvis står min traktor jo ikke stille, så fremad går det dog, men der trommes hektisk på rattet heromme på bag-perronen. Jeg har en konstant panisk fornemmelse af at være lige ved at komme for sent til min egen fremtid.

Mit livs tempo trænger til at blive synkroniseret.