Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Date: 15. maj 2010

Usynkroniseret

Du kender situationen, hvor man har små-travlt på vejen mellem a og b, men man havner bag en traktor, der ikke trækker ind, linierne midt på vejen er dobbeltoptrukne, og der er rigeligt med modkørende. Blodtrykket stiger i takt med minutterne, der går.

traktor.jpg

Nøjagtigt sådan føles mit liv. Her og nu. Jeg er utålmodig efter at tage hul på anden akt af mit liv. Jeg har i den grad lyst til at foretage hasarderede overhalinger for at forcere min fremdrift mod målet. Men traktoren der snegler sig frem foran mig er umulig at passere i øjeblikket. Så jeg venter i en kogende tilstand ala løve-i-bur på at der bliver fri bane. Eller at traktoren sætter tempoet bare lidt højere.

På den ene side er jeg i besiddelse af mængder af rastløs energi og kærligt overskud, som jeg ikke kan få afløb for – manisk løber jeg rundt i skoven, cykler på arbejde og plastrer alle ledige stunder til med aftaler, så tæt at jeg knap magter at holde dem. Og samtidig er jeg så mørbanket af følelsesmæssige op-og nedture, at jeg næsten ikke kan overskue at sætte den ene fod foran den anden. Nøjagtig som når man er blevet alt for sulten og ender med at udmatte maven nærmest før man kom igang. Der er så meget, jeg skal nå, men jeg har ikke helt tid til vente på at samle kræfterne til at gøre det.

Heldigvis står min traktor jo ikke stille, så fremad går det dog, men der trommes hektisk på rattet heromme på bag-perronen. Jeg har en konstant panisk fornemmelse af at være lige ved at komme for sent til min egen fremtid.

Mit livs tempo trænger til at blive synkroniseret.

:-)

wm3.jpg

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑