Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: juli 2010 (page 1 of 2)

Souvenir

  Love is a promise, love is a souvenir, once given never forgotten, never let it disappear.

John Lennon

souvenir3.jpg

 

En souvenir er et minde man tager med, for at forlænge oplevelsen og varme sig ved tanken om en svunden tid, et eksotisk rejsemål, en særlig vellykket situation. En souvenir kan tages med tilbage til den lidt mere grå hverdag for at lyse op og fungere som hukommelsens fix-punkt, der kan optænde dagdrømmeriet.

Souvenirs har traditionelt set et kraftigt anstrøg af kitsch, fiduskunst og lav-status. Det hører ligesom med i den sentimentale pakke.

 

souvenir1.jpgsouvenir2.jpg

 

Det sner ikke ret tit på Peterspladsen og den unatulige trang til at putte den fantastiske plads ind i en snow-ball, skaber nok ikke helt en synergi-effekt (greater than the sum of its parts) i dette tilfælde. Men lige meget hvad så vil Peterspladsen for mig af mange årsager for evigt være symbolfyldt, storslået og mindeværdig.

Og så elsker jeg kitsch, pynt og kuriosa og skal virkelig anstrenge mig for ikke at overfylde mit hjem med sentimentale memorabilia. Men mindet fra Peterespladsen pynter absolut min samling og vindueskarm. Sne-klædt eller ej.

 

Eftertanke

Følsomme fortællinger om os selv er psykisk lim.

gul.jpg

Albatros skills

Det vil jeg stræbe efter at mestre:

albatros.jpg

Lær noget hver dag.

Ja vi elsker dette landet

som det stiger frem,
furet, værbitt over vannet,
med de tusen hjem. 

På rejser kan jeg få mange timer til at gå med at spotte mine landsmænd, og der er som regel en Ecco-sko, noget ved frisuren, brillen (danskere har de smarteste briller i verden) og sammensætningen af tøjet, der afslører dansken under fremmede himmelstrøg. Hvis det da ikke er en nordmand.
For luppen må frem, når man skal se forskel på os og vores slægtninge højere mod nord. Deres biler er bedre, men når de har parkeret dem, så er det svært at spore nordmændene.

Lige indtil de åbner munden og taler deres forrygende sprog. Her bliver vi overhalet i melodi og originalitet. Nordmændene passer godt på deres sprog og forurener det mindre end os. Og så er der bare et eller andet charmerende bonderøvsagtigt over at insistere på at kalde et skateboard for et rulle-bræt. Og stave engelske import-ord i lydsprog: lunsj.

Norge 2010:

norge2010_2.jpg

norge2010_3.jpg

norge2010_4.jpg

norge2010_5.jpg

Og tillad mig at prale af dette vellykkede blandings-produkt af det bedste norske og det bedste danske: Laurits, som jeg havde æren af at lære lidt at kende inden jeg skal stå fadder til ham om en måneds tid.

norge2010_6.jpg

Velkommen til samlingen af vidunderdrenge.

Norge

norge2010.jpg

Tiden kommer

när man ska betala.


Bo Kaspers Orkester – Innan allt försvinner

Bo Kaspers Orkester | MySpace-musikkvideoer

Teser om romantik

Sommer-drenge 2010. 

Sigurd aer mig på kinden og siger:

‘Det må man gerne, når man er romantisk’

sommer2010_4.jpg

3 år og fuld kontrol over kærlighedens sprog. Måske der kunne hentes lidt inspiration hos ham.

Hvor Sigurd udtrykker sig i abstrakte poetiske vendinger er Julius handlingens og sansernes mand. Han debuterede i sidste uge ved Vesterhavet og var dybt fascineret af bøglerne. Han hoppede af glæde og løb frem og tilbage på stranden. Imens sad Sigurd i base-camp og spiste småkager (småkagen falder ikke langt fra stammen…)

sommer2010_5.jpg

Ellers har den stået på fodbold.

Julius: ‘Mor, hvem var egentlig verdens bedste fodboldspiller dengang du var levende?’

sommer2010_3.jpg

Bibliofil

books.jpg

Featuring a book on your bookshelf is akin to displaying a trophy. You’ve accomplished something in reading a book; it feels like a victory. The opportunity to display your literary conquests in unique or unexpected ways is something I will greatly miss with e-readers.

Via Bookshelf Porn

Det her er jo på en måde undergravende virksomhed, men alligevel:

booksblogs.jpg

Rapport fra fronten

whiteflag.jpg

En journalist, en lille håndfuld pædagoger og … en ingeniør. Nu jeg hæver altså lige det hvide flag og går i pit-stop.

Jeg er nu to måneder og en del erfaringer rigere og kan konstatere, at det er anstrengende at være mage-søgende i datingland. På en måde stiller man sig jo frem i skudlinien som kanonføde, når man melder sig under fanerne som single. For så snart man risikerer noget, måske endda sit hjerte, så risikerer man også at blive såret. På den anden side hvis man ikke sætter noget på spil, så vinder man jo heller ikke trofæet.

Men det kræver altså en vis styrke at kaste sig ind i kampen – at udholde den spænding der er mellem optur og nedtur. At engagere sig i andre mennesker. Det er spændende, inspirerende, men krævende. Bekræftende og nedslående. Håbløst og håbefuldt.

Når man skal på date, har man jo korrosponderet lidt med kalorius først og fundet en eller anden form for fodslaw, som nu skal testes i real life. Og for mig er det sådan, at uanset hvor meget eller lidt gnist, der opstår i mødet, så har hele min fremtid med denne udkårne passeret revy i min indre biograf. 

Jeg gør mig i den forbindelse mange tanker om parathed.
Hvornår er man egentlig klar til oplevelser, nederlag, skuffelser, sejre og succeer? 
Hvornår har man viklet sig tilstrækkeligt fri af fortiden til at vikle sig ind i fremtiden?
Bliver man parat ved at kaste sig ud på det dybe vand og lader sig modne ved at handle, eller drukner man, hvis man forcerer og kaster sig ud, før man er klar til at svømme. Der må løbende laves service-eftersyn på kærlighedsformen.

pitstop1.jpg

Min søde amerikanske kollega sagde trøstende til mig, da jeg fortalte ham, at jeg er blevet skilt og dermed slået tilbage til start: ‘You will have no problem there’ – andre mere kyniske typer udtaler: ‘Ja, alle de gode er jo taget’

Og jeg er selvfølgelig nødt til at brodere førstnævnte citat og hænge over sengen, for eftersom jeg ikke er ‘taget’, så må der vel være chancen for, at der findes andre gode derude. Og det gør der.

Man kan sagtens lave sjov med Fistermand og Supertyren og alle de andre mærkværdige mænd, der tåger rundt på dating.dk og flasher deres manglende sans for at finde et poetisk alias eller et foto af nogenlunde kvalitet. Det nemmeste i verden er jo at vælge fra, det koster ikke noget. Måske højest et måltid mad, en kop kaffe eller en kage.

Problemet opstår egentlig først, når man møder en man faktisk godt kan lide. Så har vi balladen og scenen skifter lynhurtigt fra fis og ballade til blodig alvor. Derfor: Time-out til mig. Jeg sunder mig og venter på det indre startskud til en ny omgang i ringen.

Min største frygt er selvfølgelig tanken om skrækscenariet: tænk hvis jeg aldrig får dette forløsende flag at se.

checkered_flag.jpg

Seddel med fra mor

Jeg har en stor forkærlighed for tilfældig, utilsigtet skønhed, der ligesom opstår af sig selv uden at nogen anstrenger sig. Hverdags poesi. Ufrivillig komik.

seddelmor.jpg

Som nu denne unikke seddel fra min mor:

Den ene har lidt ondt i lynlåsen

og den anden lidt ondt i trækhåndtaget

og den lille fejler ingenting.

Kufferter er kodeordet. 

Det er da smukt.

Older posts

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑