Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: juli 2010 (page 2 of 2)

_Sip_

sipland.jpg

Postkort fra Rom. Hyldest til en fælles ven: Sipland.dk

ROMA AMOR

romaamor1.jpg

Stilleleben fra badet

romaamor2.jpg

Værelse med udsigt

romaamor3.jpg

Udsigt fra værelse?

romaamor4.jpg

Storhed og historie i alle detaljer.

romaamor5.jpg

Piazza Navona. Kaffe, tjenere der keder sig. Kaffe, tjenere der optræder.

romaamor8.jpgromaamor9.jpg

Frokost. Piazza del Popolo. Marlenes dessert. Lines dessert.

romaamor7.jpgromaamor6.jpg

Rejsekammerater. Marlene og Line.

Sjældent har jeg grinet, grædt og nydt så meget på så kort tid.

Tak for turen.

Fra two til three step dance..

Vi bliver næsten aldrig kede af, sure eller vrede over det vi tror.. 

The two step dance: der sker noget; vi reagerer. (Sådan mange tror verden hænger sammen..)

The three step dance: Nej, der sker noget, vi beabejder og fortolker indtrykket, og gør vi noget (føler noget, siger noget, mærker en fysisk reaktion).

trin.jpg

Vores surhed, skuffelse, sorg eller vrede er som regel på grund af fortolkningen. Vores egen proces. Vi holder tilbage, vi bliver bange, vi opgiver at prøve at få det vi gerne vil have. Vi støder på alle vores egne forhindringer.

Jvf sidste blogindlæg – så findes forhindringer heller ikke ude i verden, men kun som mentale størrelser indeni. Vi har negative automatiske tanker, basale antagelser, dårlige erfaringer, for snævert perspektiv (fx at tro at alle er ligesom mig og dette oversættes andre mennesker ud fra).

Der er fraligt, for vi kommer til at handle bevidstløst, for hurtigt og på de helt forkerte ting.

Hvad kan vi bestemme?

Vi kan ikke bestemme over andre. Vi kan bestemme over os selv. Vi kan have indflydelse og påvirke, men vi kan ikke styre det rigtigt. Vi kan kun have mål for hvad vi selv kan ændre, vi kan ikke tvinge andre til at forbedre sig, ændre sig mm. Vi kan sige hvad det betyder for os og hvad det gør ved os. Vi kan ytre vores ønsker. Og sige hvad vi selv vil bidrage med.

Hvad angår forstyrrelser, så findes det ikke i virkeligheden. Der findes mere eller mindre egnede omstændigheder, støj, andre mennesker osv. Noget har man indflydelse på, andet ikke. Man skal lære ikke at bruge energi på det man ikke har indflydelse på. Fx vejret, det skal vi ikke rase over, men vi kan tilpasse os bedre fx regntøj. At blive forstyrret findes ikke i psykologisk forstand. Man lader sig forstyrre. Det man så skal undersøge er hvordan, hvornår, hvorfor og hvad der skal til for at man kan bestemme mere over sig selv og sin egen koncentration.

At blive generet findes heller ikke. Man lader sig genere.

At blive svigtet findes heller ikke, man svigter sig selv.

Det foregår indeni.

Jeget og verden – en dans

I livet er der teamer, det er som om der er noget vi skal lære – så møder vi det hele tiden i forskellige variationer.

Den seneste uge er jeg blevet bombaderet med dilemmaer om forskellige verdensbilleder. Forskellige forventninger og kampe om hvem der har ret. Hvad kan man håbe eller forvente fra andre mennesker; Alt. Hvad kan man forlange, kræve, hvad har man ret til at få; Intet. 

Vi kan invitere og insistere. Åbent møde andre med vores ideer, behov og ønsker. Hvis vi er heldige så passer det sammen og man får det man gerne vil have, når man vil have det. Hvis man er uheldig, så passer det slet ikke sammen. Her går de fleste til kamp, eller opgiver. Opgiver og gør sig selv, den anden, eller begge forkerte. Eller opgiver og bliver utilfreds og sur – får lyst til hævn. Eller går i rasnede værdikamp om hvem der har mest ret. Hvem der har det mest rigtige behov.

Det man skal er at gå i dialog. Man skal vedblive dialogen om sig selv, egne behov og være nysgerrig på den anden. Hvis man elsker hinanden, har en vigtig relation eller har aftalt det, så kan man hjælpe hinanden til hvordan begge kan blive tilfredse.

Her er det virkelig svære; det handler ikke om at gå på kompromis med sig selv og det der er vigtigt for en – det handler om at blive tilfredse – begge to. Man har et behov, man synes den anden skal gøre noget bestemt. Man skal finde ud af hvad behovet er og så hvordan man kan få det opfyldt, enten hos den anden, sammen med den anden – eller andre steder. Og huske at acceptere og respektere den anden. 

tango.jpg

Hvem har ret. Til hvad. Livet er en dans, vi kan byde andre op, på mange måder. Kærligt, krævende, surt, uimodståeligt, afvisende.. Hvis man hele tiden ønsker en tango, men den anden vil vinervals, så er der et stykke kommunikationsarbejde. Hvis man vil danse med en som ikke vil danse, så er man på den. Hvis man ikke er god til at danse, kan man overveje at gå på danseskole. Eller danse rundt med sine bedste venner, der hvor det er ok at man falder igennem, der hvor man ikke kritiseres, men får opbakning og mod til at øve sig mere ude på alverdens dansegulve. Øvelse gør mester..

Fortsættelse følger..  

Pride

Hjemvendt fra en lyntur til Rom, hvor de visuelle indtryk er så overvældende og fantastiske at man kan leve længe af den portion. ROMA AMOR.

Stolthed og selvicenesættelse – er dyder romerne besidder, det har de bevist igen og igen. Og byens homoseksuelle befolkning er ingen undtagelse. På vejen rundt i byens top seværdigheder mødte vi en lokal event. En setting der i sin storhed ikke lader noget tilbage at ønske. For foden af Monumento Nazionale a Vittorio Emanuele II havde bøsser og lesbiske sat hinanden stævne i et orgie af udklædning, seksualitet og kropslighed. Det var intet mindre end overvældende. Frygtindgydende. Fascinerende.

gay1.jpggay2.jpg

gay3.jpg

gay4.jpg

gay5.jpg

gay6.jpg

gay8.jpg

gay7.jpg

Dette er det eneste billede af kvinder. Lesbiske har åbenbart ikke helt samme talent for at pynte sig.

gay9.jpg

En målløs hetero-mand, der arbejder for eventen og tydeligvis følte sig utilpas ved situationen. Hvor går man hen med sin maskulinitet i dette inferno?

Rejser. Bevægelser. Emotioner.

Vi er i bevægelse, vi forandrer os, det er uundgåeligt. At e-movere= at tage væk, forstyrre. Man kan forstærke det med vilje, fx. ved at rejse – så ser man på hverdagen, sig selv og hinanden fra andre vinkler. Man får nye perspektiver og bliver inspireret. Optimalt er det at rejse med sin bedste ven, så kan alle de udtryk og indtryk spille ind i samtalen, som kan strække sig over flere dage. Rammen smitter af. Romas undere i skøn forening med den postmoderne hverdag, livligt drøftes livet og kærligheden, nekrologer og metaforer. Bevægende. Livet er en rejse. 

roma1.jpg

Marlene og Line. Roma. 2010.

Newer posts

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑