Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: december 2010

Rooster

hen1.jpg

hen2.jpg

hen3.jpg

Jeg har fået gen-antændt min passion for at tegne fugle.
Og det hele begyndte i denne omgang med, at en god ven skulle overraskes og opmundres med lidt fugl i julegave. Kombineret med investeringen i den dejligste bog om Extraordinary chickens i New York. Kombineret med at jeg for første gang har kastet mig seriøst over akvarel mediet. Hele julen har stået i hanernes tegn.

Og ægget falder ikke langt fra hønen: Julius ‘efterfugler’ og har også malet haner i flere dage nu.

 hen4.jpg

hen5.jpg

Forlæg fra bogen om fantastiske fjerkræ, min hane og Julius’ version

PS. Apropos chickens, foxes, cocks and roosters:

Gul

gul1.jpg

Butiksvindue ø-gaderne i Århus

gul2.jpg

Gul i Brooklyn

gul3.jpg

Gul på Manhattan

Selvportræt i decembersol

shadowland.jpg

Julen er hjerternes fest

Nå, skulle man se om man kunne komme lidt i omdrejninger igen… tja måske, er I med endnu derude? 

Jeg har jo en hemmelig drøm om at gøre en hel masse ved den her blog, men jeg mangler noget fokus, noget energi og noget retning i øjeblikket. Nogen ideer?

Kigger herind og forsøger at finde svaret:

pejs.jpg

Alt imens jeg kan konstatere (noget som jeg godt vidste i forvejen): at savner man selskab, så er Facebook ikke rigtig svaret. Det er som at tisse i bukserne.
(Facebook er vist snarere svaret når man er i small-talk humør og trænger til at koble lidt fra mens man snuser små-nysgerrigt og halv-fraværende rundt. Facebook er venstrehåndsarbejde. Jeg ser på Facebook istedet for fjernsynet…)

Julen er hjerternes fest, siger vi i et væk, men hvad betyder det egentlig? At vi skal mødes og være sammen med vores kære. Det er jo en smuk tanke, der desværre også forstørrer ensomheden, hvis man ikke lige har fået sig indrettet på en måde, der tilgodeser hjertemøderne. Ja, det lyder lidt små-patetisk og det er det også… Jeg prøver at svinge mig op til lidt optimisme:

Jeg har en lang juleferie med mine allernærmeste sønner og jævnfør forrige indlæg, så er det jo både godt og skidt. Når ens primære samtalepartnere i mange dage i træk er to drenge på henholdsvis seks og fire år, så kan man godt komme til at længes efter at snakke om andre emner end prutter, at kunne ane andre horisonter end den næste omgang Stratego og en myndig person at dele rødvinen med.

Pyh, nå, det var det med fokus, energi og retning, jeg kom fra.

Sleeping beauties

sigurdsover.jpg

juliussover.jpg

Forleden skrev Allan – i en sen nattetime tilsyneladende med vågent barn/vågne børn – på Facebook: ‘Børn er da søde når de sover. Men det gør de jo ikke altid.’

Mine drenge kan drive mig ud til nogle grænser, jeg ikke vidste jeg havde – både på den gode og den dårlige måde. Aldrig raser jeg mere, aldrig er jeg mere bange for at miste, aldrig griner jeg højere. End sammen med dem.
Der er dage, hvor jeg ikke kan vente til klokken er sengetid, og jeg venter med stigende desperation på ro. Og når de så endelig sover, så forstår man med et ikke hvorfor man ikke altid har en engels tålmodighed med de uskyldige pus.
Andre gange er der stunder af meningsfyldt lykke, jeg ville ønske kunne trækkes ud i det uendelige. Sådan er det vel med kærligheden.

There are nine million bicycles in Beijing
That’s a fact
It’s a thing we can’t deny
Like the fact that I will love you ‘til I die

I love NY

New York 2010

iloveyou.jpg

Grafitti på Brooklyn Bridge.

iloveyou2.jpg

Der er et eller andet dybt poetisk over New York. Der er rådt, benhårdt, højtråbende, sindsygt og beskidt – alt sammen på en vi-elsker-dig-for-fanden-måde.

Og samtidig så er der alle de helt specielle øjeblikke som fx. en avis i China-town med sytten æbler og 24 kartofler midt i mylderet. Eller manden i undergrunden, der er så dedikeret at han hiver golfkøllen frem og øver sit slag på perronen, mens han venter på toget. Så tror man da på det bedste i folk og fremtiden.

iloveyou5.jpg

Og så er der alle klicherne og klenodierne i en skøn blanding af kitch og autenticitet.

iloveyou8.jpg

iloveyou6.jpg

Min rejsekammerat.

iloveyou7.jpg

Og Van Gogh live på the Met.
Van Gogh er jo så berømt, at reproduktioner af hans værker har tyndslidt hans eftermæle. Men!… hver gang jeg står foran hans billeder bliver jeg blæst omkuld af intensiteten i farverne, passionen og nødvendigheden i hans talent. Han var unik og i min optik kommer ingen op på siden af ham. Jeg var rystet – igen – på den gode måde.

iloveyou3.jpg

Vi var på loppemarked i en nedlagt parkeringskælder – det var et skatkammer af photo-opportunities.

iloveyou4.jpg

Undertegnede. Det kunne ganske enkelt godt være opskriften på mit mål i livet – at lyse op.

iloveyou9.jpg

Sidst men ikke mindst så var der et sidste visdomsord, der nærmest blev turens motto. Vi fandt det begravet i det gyldne foer i en skøn Bohdi taske, som min rejsekammerat investerede i. En ægte skat og et godt kup:

It is better to conquer yourself than to win a thousand battles
Buddha

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑