Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Date: 18. juni 2011

En åben dør

door.jpg 

Radioen er en kilde til poesi. Forleden citerede de følgende visdomsord, jeg tror sågar det var på The Voice:

Lykke sniger sig ofte ind ad en dør du ikke vidste du havde ladet stå åben.

Og måske har nogen faktisk ladet en dør stå åben på Møn. Ihvertfald hørte jeg imorges et indslag i radioavisen som blev introduceret som:

Lørdagsslik for konspirationsteoretikere (fantastisk smukt udtrykt) og det handlede om at der er fundet mystiske tang-cirkler på havbunden ud for Møns klint:

moen.jpg

Læs mere her.

Mere spændende kan det jo ikke blive.

Note to self: hold alle indgange passable og ulåste

Kan man lukke af for lykken? Evt. ved at være for fokuseret på at finde den?

Som at stryge en krøllet skjorte

skjorte.jpg

Du kender godt fornemmelsen, når strygejernet glider henover det krøllede stof og efterlader sig en glat og fin bane. Jeg falder til ro, når skjorten er strøget og rodet er ryddet op. (ihvertfald det rod der irriterer og forstyrrer mig ;-))

Der er ikke noget mere energikrævende end rod, uafklarede dilemmaer og uafsluttede projekter. Det er vist ren Feng shui-tænkning at se fysisk og mentalt rod som usundt og blokerende – har jeg hørt.

Ovenpå den min omfattende livskrise så efterlod omvæltningerne, årsagerne, forklaringerne hændelserne, før under og efter – et stort arbejde med at sortere, glatte ud, stille på plads i nye kategorier og køre på lossepladsen.

mess.jpg

Og det gik ikke at tage hele molevitten på en gang, så jeg har arbejdet mig igennem et læs ad gangen, pustet ud undervejs, ladet de mest ømme områder og sår i fred til de var helet lidt mere. Og der er stadig mange ting at forstå, især fordi en ny bevidsthed kaster nyt lys på nærmest alle tidligere erfaringer.

Og forståelse … ja det er måske det der driver og forudsætter oprydningen.

Min kloge ven minder mig igen og igen om vigtigheden af at kommunikere sig til forståelse, for at tingene ikke sætter sig fast som rodede misforståelser. Men det kræver mod, vilje og den her medicin:

awareness.jpg

Increasing our knowledge of different cultures promotes understanding and compassion, which helps eradicate the disease of discrimination

Forstår du?

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑