Month: August 2011

First mover

First mover

Jeg lægger i disse dage champagnen på køl og hovedet i blød, for at finde den rette måde at fejre et jubilæum. Jeg har været blogger i ti år! Det hele startede på et to måneders roadtrip hen over USA, hvor en rejsedagbog kombineret med Read More

Spejling

Spejling

Hvor godt kender du egentlig dig selv? Spurgte damen retorisk. Ikke udtømmende åbenbart. Og hvad gør man så: Jeg savner min ven. Mit spejl. Støver fortsat rundt og kigger efter blinde vinkler og ukendte og uudforskede områder af mig selv. Jeg forestiller mig tit, at Read More

True love

True love

pingo.jpg

Årrhhh, hvor sweet!

Kronprinsen i frømands kostume kysser fruen i  moderigtig kostume under besøg i Hirtshals. I forgårs. Kan man andet end at smelte ved synet af den gestus. Det var da ikke alle og enhver der ville lave det stunt foran den samlede verdenspresse.

Mere royal: I ugens løb druknede nyheden om at Joachim og Marie venter barn nr. 2 helt i valg-nerver. Så er dronningen oppe på otte børnebørn. Det er da meget godt gået. Men åbenbart et eksempel på at medierne trods alt er ved at være baby-royal-mætte – det kan jeg egentlig godt sætte mig ind i. Trods alt.

People who love in the expectation of being loved in return are wasting their time

Paolo Coelho 

Sensommer

Sensommer

Glimt fra dagene, der går. Sommerlejr. Skolestart. Sommerregn. Sensommer solstrejf. Taknemmelighed og tålmodighed. Vi har det godt. Rigtig godt. Al menneskelig visdom kan opsummeres i to ord – vent og håb Alexandre Dumas 

Just my type

Just my type

Just My Type from Pentagram on Vimeo.

Black & White

Black & White

bw1.jpg

’cause the line between

Wrong and right

Is the width of a thread from a spider’s web

The piano keys are black and white

But they sound like a million colours in your mind

Katie Melua – Spiders Web 

Hårdt presset i bund af skuffelser, forskrækkelser og uretfærdigheder kan verden godt blive helt nuanceløs sort/hvid. Først når støvet lægger sig og overblik, overskud og perspektivet indfinder sig, genopstår farverne.

Mit liv er blevet meget mere stormfuldt, dramatisk og følelsesladet – og farvestrålende.

bw2.jpg

bw3.jpg

Hvis der er en sandhed

skrevet sort på hvidt

så er det den at ingenting er dit

Sebastian – Du er ikke alene 

Things have changed

Things have changed

People are crazy and times are strange I’m locked in tight, I’m out of range I used to care, but things have changed Things have changed – Bob Dylan Engang troede jeg, at udsatte jeg morgenmaden mere end 30 min, så gik verden under. Engang Read More

Premiere nerver

Premiere nerver

‘ Et godt tilbud Et hemmeligt ønske En ny støvle Et andet sted Et bemærkelsesværdigt fænomen. Den sidste må have en begejstret bemærkning med på vejen: En kuglepen, der afklæder Leo (altså Sussies mand) – når man vender den på hovedet og returnerer igen. Amazing. Read More

De tossegode

De tossegode

Kynikeren udtaler: ‘Man får ingenting for at være flink’

Min far svarer: ‘Men alligevel bliver jeg ved med at gå og håbe’

kloever.jpg

Tossegod er man, når man er gavmild på en enfoldig eller naiv måde. Uselvisk, altruistisk, generøs, hjælpsom og betænksom.

Jeg er opdraget til tossegodhed. Opdraget til at dyrke glæden ved at glæde andre. Og finde anerkendelse ved at være opofrende. At lykken findes i at hjælpe andre. Opdraget til at det er skamfuldt at være egoistisk. Opdraget til at udsætte, tilsidesætte, men desværre også ligefrem at undertrykke egne behov.
Bagsiden for mig er, at jeg godt kan ende i en offerrolle, et martyrium – jeg kan ihvertfald  høre mig selv tænke, at os gode og pletfri mennesker vi er hævede over pøblen nede i det egoistiske søle. Jeg ser hånligt ned på smålighed og grådighed. Måske er det fordi jeg ikke er fuldt uddannet som ægte tossegod.

Men jeg har altså en nedarvet trang til at give uden at forvente at få noget retur. Og så alligevel, for vi er jo ikke rene helgener, for som far siger, så går man dog alligevel og håber, at al den godhed ikke er spildt. At sødheden kommer tilbage, om ikke andet så som god karma.

Vi tossegode håber, at vi kvalificerer os til at blive elskede. Vi længes efter at blive behandlet ligeså godt.

Og nogle gange bliver vi skuffede. Nogle gange er utak verdens løn – og os tossegode ved ikke noget værre end utaknemmelighed. Den rædsomme fornemmelse af, at min godhed bliver taget for givet. Forskrækket over verdens ondskab. At andres virkelighed er så anderledes end vores. Og dermed håndsky, så vi har svært ved at tage imod andres gode gerninger. Men når jeg så møder anden sjæl, der er tossegod på samme måde som mig, der gør et eller andet fantastisk uselvisk for netop mig, så bliver jeg som gelé. Og tuder som pisket. En enkelt strøg med hårene og troen på tossegodheden er genstartet på et spilt-sekund. Jeg er nem. Og naiv.

Får man ingenting for at være flink? Er utak verdens løn?

La Vita è Bella

La Vita è Bella

Love can consign us to hell or paradise, but it always takes us somewhere Paulo Coelho ‘Jeg står ligesom en mumie-kiste gør’ Det er fredag aften og byen holder fest. De hujer, synger. griner, klirrer, svirrer og musikken rumler i det fjerne. Alle sammen undtagen Read More