Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: oktober 2011 (page 1 of 2)

Ny morgen

breakfastvenice.jpg

Breakfast in Venice.

cowboy.jpg

Aften på Times Square.

Tak for sangen, Jeanne! Poppet eller ej. I don’t care. Sådan en kærlighedserklæring er altid storslået. Watch and enjoy.

Og med en fin fin animation! Mixed tape.

Ugen der gik

You can either sit and cry

or spread your wings and fly

animation6.jpg

animation5.jpg

animation3.jpg

animation4.jpg

Jeg tvinger mine studerende til at tegne! På gammeldags maner med blyant, selvom de går på en it uddannelse. Og det er de ikke altid lige begejstrede for, de er nogle gange nærmest bange for at smække låget på laptoppen i. De er så vandt til at være et med computeren, at de ikke kan forestille sig at være kreative uden. Og de får krampe i hånden, når de tegner. Og det tager lang tid at tegne i hånden. Jo, de klager sig. Men når det kommer til stykket, så ender de ofte med at producere de utroligste ting.

Og hvorfor tegne? Fordi man er kreativ på en helt anden måde, når man tegner. Uanset om man er dygtig til at tegne. Og en multimediedesigners kernekompetence er at være kreativ. Punktum.

Når man tegner aktiverer man den højre hjernehalvdel og udtrykker sig i et andet sprog end det talte og skrevne og det kan åbne op for at se nye mønstre, muligheder og kombinationer.

De har et fem-dages forløb om animation og på mandag præsenterer de deres projekter. Jeg glæder mig, for de har gået op i arbejdet med liv og sjæl.

Undervejs har de lavet en lille flip-bogs øvelse, som bl.a. resulterede i dette:

I ugen der gik fik jeg også rippet op i et sår med mange måneder på bagen. Jeg blev mindet om en konflikt med en ven, mindet om tabets omfang, og mindet om at virkeligheden selv hos mennesker man har nærmest, og hvis virkelighed, man tror man kender ud og ind, med et slag kan være så forskellig fra ens egen, at tingene og virkelighederne bliver uforståelige og måske endda uforenelige. Jeg kæmper for at forstå og få luft under vingerne igen.

Min ven skrev engang i – hvad der føles som – en fjern fortid:

Lige meget hvor du flyver hen

følger jeg dig min bedste ven

du kan altid regne med mig

for jeg elsker dig

Tja…

Se Venedig

venice_aah.jpg

venice.jpg

venice_aah3.jpg

‘og jeg sukkede og sagde hva’behar
og Fellini spillede på violin
og du sang sonater i det klare måneskin’

Jeg forstår ikke dem, der altid brokker sig over Venedig. Der er for varmt, der er for trangt, der lugter… osv.

Jeg har altid været betaget, og syntes, det er så smukt. Det er som en skøn perle, man kan beundre igen og igen. Æstetisk og malerisk forfald i storslået kulisse. Jeg drømmer mig tilbage: til varmen, til det historiske vingesus, til hotellet med kanaludsigt, til middagslur på en mole på Guidecca, til den moderne kunst i Arsenale.

venice_aah4.jpg

Måske verdens mest velplacerede supermarked.

Helbredelse

passionsfrygt.jpg

Once you have learned to love, you will have learned to live

Set idag på Stiftens cafe. Korrekturlæseren var åbenbart gået hjem.

En sød lille trykfejl kan sætte mange tanker igang. Om metamorfosen fra at lide af passionsfrygt til at dagligt at riskere både liv og ligevægt for at smage på frugten af passionen. Min nye livret.

Jeg kan fortsat blive overrasket over hvor heftigt og intenst jeg mærker livet nu, fremfor dengang. Forandring. Fryder.

Christian skrev igår: ‘Med glæde kommer savn – med kærlighed smerte – det er faktisk smukt – det ville ikke være det samme uden bagsiden – alt ville være gråt…Jeg kender godt fornemmelsen af ikke at kunne finde ud af at komme hjem, men det viser at du kan finde ud af at leve!’ 

There is nothing as inspiring as passion

passion1.jpg

Jeg tror jeg snupper hele kassen med lidenskabsvand.

Er liv = passion?

Trekløver

deto.jpg

deto-3.jpg

De eneste to – min stolthed. På toppen af byen og kunsten.

deto-1.jpg

De evige tre

På jagt

motiv.jpg

Behind the scenes.

motiv2.jpg

Empire State Building

empirestate1.jpg

På toppen af New York. Nu med King Kong.

Jeg har hjembragt highlights fra New York i papirudgave. Så nu knejser Empire State i min vindueskarm. Og jeg har selv klippet, foldet og limet.

Og hvilket memorabilia: For det minder om rejsens højdepunkt, hvor jeg omgivet af mine bedste venner oplevede solnedgangen over New York. Det var vindstille, stjerneklart, månen var fremme og en zeppeliner svævede på den ildrøde himmel over New Jersey. Under os tændtes byens lys. Det var et mageløst skue.

empirestate2.jpg

empirestate3.jpg 

empirestate4.jpg

Jeg har siden hjemkomsten haft en melankolsk rutschetur – på dramatisk vis fra de højeste taknemmelighedstinder til savnets dybe mørke huller, fordi turen på mange måder var funklende perfekt.

Jeg har faktisk ikke rigtigt kunnet finde ud af at komme hjem. Hvad gør man så?

Vogel

vogel.jpg

vogel2.jpg

Lass fliegen was nicht bleiben will

Man findt noch solcher Vögel viel

Drengene og jeg var på ekskursion til Århus i går i anledning af kartoffelferien. Og vi var bl.a. på Møntmestergården i Den Gl. By, hvor der var malet smukke fugle i loftet og hvor jeg mødte det lille tyske citat på et gammelt landkort over Slesvig. Det slog mig endnu engang at fugle metaforen er min vej videre. Slip fuglen fri. Igen.

Det mindede mig også om et andet citat som min gode veninde sendte mig forleden. Det er en klassiker, men sand nok alligevel:

If a door slams in your face its not the end of the world. It just means that there is a bigger and more beautiful door around the corner.

Det slår mig, at der er blevet meget langt mellem kommentarerne her på Supertankr. Det tænker jeg lige over, for selvransagelse må der vel til i sådan en situation. Skal man sadle af eller sadle om?  Det er ihvertfald både kedeligt og demotiverende at tale med sig selv. Gad vide om I bare ikke har noget at sige, om I har fundet på noget andet at læse/lave, om mine indlæg lukker sig for meget om sig selv, eller noget helt fjerde?

Update: Et svar lyder, længere mellem indlæg = længere mellem kommentarer. Et andet svar: Spørgsmål avler svar.

Uge 42 og Paradise

uge42-5.jpg

Morgenrutine i ferietempo

uge42-1.jpg

Skriften på væggen

uge42-2.jpg

En fugl på taget

uge42-3.jpg 

Når livet giver mening

uge42-4.jpg

Indian summer

To år er der gået siden jeg blev single. Stormfuldt.

Det første år – et slags forvirret lystbetonet amokløb (efter mine standarter og målestok, that is…) – en flugt og en udforskning.

Det andet år – meget mere stille og eftertænksomt. I bevægelse fra at gøre det umiddelbare lystbetonede til det der er behov for – at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt, selvom det både er svært og besværligt. Men også et år med stort drama, stort tab og dyb glæde. Sjældent kedeligt, men ofte ensomt.

And so lying underneath those stormy skies 

She’d say, “oh, ohohohoh I know the sun must set to rise”  

Monochrome – New York Edition

newyorkred.jpg

newyorkgreen.jpg

Red & Green

Older posts

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑