Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: november 2011 (page 2 of 2)

Ekstrovert

Det er først når jeg hører mig selv sige det, at jeg forstår hvad jeg tænker

sige det … eller skrive det. Kunne jeg tilføje.

Jeg har to hobbies  – at skrive blog indlæg og at samtale.
Nogle gange er det sådan, at jeg nærmest ikke kan få hjernen igang med at tænke og reflektere, før jeg har kickstartet processen med at snakke eller udtrykke mig. På den anden side så synes jeg ikke, at jeg ligefrem altid taler før jeg tænker (det kan dog forekomme)

introvert.jpg

Om det egentlig giver mening at opdele verdens befolkning i udadvendte og indadvendte typer ved jeg ikke. For jeg har da også indadvendte sider. Jeg reagerer for eksempel ofte følelsesmæssigt ved at vende ting indad. Først.

processing.jpg

Introvert/ekstrovert. Hvad er du? Kender du dig selv ud og ind?

Vær beredt

Min far fortæller: ‘Når tordenvejret rasede, så gik min bedstefar i Fårup ned i stuen, samlede børnene omkring sig og fandt skøderne frem’ De største værdier og det uerstattelige sikres.

Natten mellem fredag og lørdag brændte det i huset, hvor jeg bor, og jeg blev banket op og fik to fortumlede minutter til at overveje, hvilke ejendele jeg ville bjerge ud af min lejlighed. Og faktisk har jeg tit tænkt over, hvad der var vigtigst at få med sig, når tiden er knap til at redde, hvad reddes kan. Jeg var derfor ikke i tvivl.

Så der stod jeg så på gaden kun iført nattøj, min gule frakke og de røde støvler, med min computer, backup disk m fotos og mit barndoms fotoalbum under armen.

Det var voldsomt, og en stor forskrækkelse, men vi var heldige. Alle blev reddet ud, ilden fik ikke lov at brede sig fra den lejlighed der nedbrændte, og mine børn var hos deres far.

Der er nok at være taknemmelig for. Men med lynets hast kan livet blive sat i perspektiv – både hvem og hvad man er glad for, men også hvor hurtigt, det hele kan forsvinde.

Hvad tager du med, hvis det brænder på?

brand.jpg

En nat i november

brand2.jpg

brand3.jpg

Dagen derpå.

Newer posts

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑