Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: januar 2012

Varme

varme.jpg

‘Mor, du er varm. Betina er ligeså varm som dig.’

Sigurd er meget begejstret for især en af pædagogerne i børnehaven, og det er en gave for ham  – som for alle os andre – at have et menneske som man er virkelig tryg og fortrolig ved.

Og hvordan har han det så, ham Sigurd, spørger folk mig. Bliver han glemt i al diabetes virakken? Vi forsøger at passe på ham. Inddrage ham og give ham tryghed. Men når sygdommen brænder på, og vi pludselig haster til Skejby, så er han jo den, der må vente og passes.

Sigurd har udtalt til Betina: ‘Jeg har det hårdt for tiden’

Taknemmelighed

et lykkeredskab!

En rigtig god metode til at skabe mere livsglæde, er at arbejde med taknemmelighed

har jeg læst mig til. Endvidere:

En måde at vise sin taknemmelighed på, er at udtrykke den over for nogen, som du holder af. Det kan du gøre ved at holde en taknemmelighedstale for et mennesker i dit liv, som du sætter pris på, men måske ikke har fået fortalt det helt tydeligt til.

Jeg er taknemmelig for alle de søde mennesker, der i disse dage sender os tanker, god karma og deler af deres overskud og hjælpsomhed.

happiness21.jpg

Hvordan kan man være andet end taknemmelig, når man har en kollega/veninde som hende med overskægget ;-) Hun er der altid med støtte, spark i røven og gode grin!

Eller veninden, der spørger efter en aftale, og som svarer, da jeg beder om henstand til jeg kan overskue mit liv og min kalender:

‘Alle mine tilbud er åbne for dig på livstid’

Eller kæresten der hepper via sms og har stor tiltro til, at jeg nok skal klare det hele.

Det er da storslået.

Tak

Åbningstider

open.jpg

Hjerte

 hjertegivtid.jpg

Hjerte – giv dig tid.

Nogle samler på hjerter, andre maler lyserøde hjerter på dørene på det lokale rådhus.

Jeg samler mit mod, for at give slip. På bekymringer, frygtsomhed og overtænkte tanker. At være, og turde være. Stole på. Og lade hjertet tale.

Note to self: Provide communication. Constantly.

When you love someone

You’re always insecure

Billy Joel 

Et hit

ipad2.jpg

IPad mig her, iPad mig der, iPad mig alle vegne. Her i verdens navle har alle kommunens folkeskole-elever jo fået en. Og det er en stor ting. En overraskende stor og vigtig ting. Et kæmpe hit, der ikke har peaket endnu.

Eftersom jeg i kølvandet på diabetes diagnosen er med Julius i skole, så følger jeg på nærmeste hold, hvordan dette device bliver introduceret i undevisningen og hverdagen i det hele taget. De sidder på rad og række og stirrer på skærmen, udforsker og er helt opslugte.

ipad3.jpg

Inden badminton

ipad4.jpg

I SFO

ipad5.jpg

Med lillebror

ipad6.jpg

Med vennerne

 ipad1.jpg

På øverste køje

Og hvordan har han det så, min store dreng med diabetes, er der mange, der spørger. Hvordan tager han det? Han er ikke voldsomt fysisk påvirket, faktisk har han det jo bedre efter insulinen nu gør et arbejde for kroppens celler. Han har nydt al den opmærksomhed, han har fået. Alenetid med mor og far. Han bryster sig overfor nysgerrige og ærefrygtige kammerater: ‘Det gør ikke ondt at blive stukket’ Han er sej.

Han er også ansvarsfuld, forstår sygdommens alvor og konsekvenser. Han er kvik og ser sammenhængen mellem kulhydrater, insulin og blodsukker. Han holder styr på tingene.

Jeg glæder mig også over at se, at han fordyber sig i leg og iPad med kammeraterne og fuldstændig glemmer, at han har en ny livsledsager. Han er Julius.

Men når han er træt og lille, og vi skal måle blodsukkeret for 117. gang, så er sygdommen træls, og han græder tapre tårer og ønsker, at den her skæbne ikke var kommet over ham.

Og hvis jeg kunne, tog jeg gerne åget af hans skuldre, befriede ham og bar det hele for ham. Jeg ville uden blinken tage sygdommen for ham.

Ringe

ringe1.jpg

ringe2.jpg

Frosne ringe i vandet, og årringe i et træ, der var.

 U won’t believe what I believe when I’m alone

DAD – Bad Craziness 

Sat under hårdt pres af diabetes-krisen er mange af de konflikter, sår og situationer, der plejer at være allersværest sprunget op. Midt i sorgen og alle de nye ting, der skulle læres og fordøjes i forhold til sygdommen, så stod jeg pludselig der og bøvlede med al min angst for ensomheden og forladthedsfølelsen. Usikkerheden blussede uhæmmet op. Alt sammen godt blandet op med søvnløshed. Det resulterede i et kaos af følelser.

Nu går det bedre, men note-to-self og omverdenen: stryg med hårene… :-)

Barcelona

barca1.jpg

Udluftningskanal Casa Mila – Antonio Gaudi

barca6.jpg

Loftet i La Sagrada Familia

barca4.jpg

Mosaik i Parc Guell

barca2.jpg

Art Nouveau detalje i opgang

barca3.jpg

Rejsekammeraterne på det fine hotel

barca7.jpg

Julepynt på Ramblaen

barca5.jpg

La Playa

Forresten har jeg jo været i Barcelona. Det føles som om, det var i et andet liv, fordi det var inden diabetes diagnosen satte en ny dagsorden.

Det var mellem jul og nytår, og det var en slags pilgrimsrejse ind i Gaudi’s univers. Jeg er dybt fascineret af denne kunstner, der med sit meget eksperimenterende formsprog fik lov at lade sine organiske former udfolde sig hen over byen. Den dag i dag er hans værker fortsat spektakulære og dybt anderledes.

Især monster-kirken La Sagrada Familia var en stor og høj oplevelse. 107 meter var vi oppe i et af tårnene. Et sug af en udsigt og et sug af højdeskræk.

De sidste mange år levede Gaudi som en manisk særlig på kirkens byggeplads og kæmpede for at bygge og finansere sit værk. Det er også fascinerende at Gaudi’s liv endte med, at han blev kørt ned af en sporvogn og døde uidentificeret på et hospital. Højt at flyve – dybt at falde.

Barcelona betog med sin gode stemning – afslappet julehumør, sin modernitet, sit velorganiserede transportnetværk og sit smukke solskinsvejr.

I’ll be back

Det uventede

Uanset hvad du venter på , er det altid det uventede, som ændrer dit Liv…

Læste jeg i en status opdatering på Facebook idag (Tak til Akin Coban) – det kan jeg godt skrive under på.

Livet slår store kolbøtter i disse måneder, både gode og dårlige: Jeg kan ikke helt følge med.

I knæ efter diabetes-diagnose og opløftet af pludselig ikke at være alene mere. Grine, græde.

Jeg havde ikke set det komme. Masser af oplevelsesværdi. Pyh.

forandring3.jpg

Love is life

forandring2.jpg

forandring.jpg 

forandring4.jpg

2012

2012.jpg

Godt nytår. Forsinket, men ikke desto mindre.

2012 er startet med en mavepumper. To dage inde i det nye år fik Julius konstateret diabetes, og vi kæmper nu for at synke den mundfuld og vende os til de nye tilstande. Han har det godt, allerede bedre end længe.

Life is the art of drawing without an eraser

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑