• Wonderboys

    Varme

    varme.jpg

    ‘Mor, du er varm. Betina er ligeså varm som dig.’

    Sigurd er meget begejstret for især en af pædagogerne i børnehaven, og det er en gave for ham  – som for alle os andre – at have et menneske som man er virkelig tryg og fortrolig ved.

    Og hvordan har han det så, ham Sigurd, spørger folk mig. Bliver han glemt i al diabetes virakken? Vi forsøger at passe på ham. Inddrage ham og give ham tryghed. Men når sygdommen brænder på, og vi pludselig haster til Skejby, så er han jo den, der må vente og passes.

    Sigurd har udtalt til Betina: ‘Jeg har det hårdt for tiden’

  • Godbidder

    Taknemmelighed

    et lykkeredskab!

    En rigtig god metode til at skabe mere livsglæde, er at arbejde med taknemmelighed

    har jeg læst mig til. Endvidere:

    En måde at vise sin taknemmelighed på, er at udtrykke den over for nogen, som du holder af. Det kan du gøre ved at holde en taknemmelighedstale for et mennesker i dit liv, som du sætter pris på, men måske ikke har fået fortalt det helt tydeligt til.

    Jeg er taknemmelig for alle de søde mennesker, der i disse dage sender os tanker, god karma og deler af deres overskud og hjælpsomhed.

    happiness21.jpg

    Hvordan kan man være andet end taknemmelig, når man har en kollega/veninde som hende med overskægget ;-) Hun er der altid med støtte, spark i røven og gode grin!

    Eller veninden, der spørger efter en aftale, og som svarer, da jeg beder om henstand til jeg kan overskue mit liv og min kalender:

    ‘Alle mine tilbud er åbne for dig på livstid’

    Eller kæresten der hepper via sms og har stor tiltro til, at jeg nok skal klare det hele.

    Det er da storslået.

    Tak

  • Den store kærlighed

    Hjerte

     hjertegivtid.jpg

    Hjerte – giv dig tid.

    Nogle samler på hjerter, andre maler lyserøde hjerter på dørene på det lokale rådhus.

    Jeg samler mit mod, for at give slip. På bekymringer, frygtsomhed og overtænkte tanker. At være, og turde være. Stole på. Og lade hjertet tale.

    Note to self: Provide communication. Constantly.

    When you love someone

    You’re always insecure

    Billy Joel 

  • Odder,  Wonderboys

    Et hit

    ipad2.jpg

    IPad mig her, iPad mig der, iPad mig alle vegne. Her i verdens navle har alle kommunens folkeskole-elever jo fået en. Og det er en stor ting. En overraskende stor og vigtig ting. Et kæmpe hit, der ikke har peaket endnu.

    Eftersom jeg i kølvandet på diabetes diagnosen er med Julius i skole, så følger jeg på nærmeste hold, hvordan dette device bliver introduceret i undevisningen og hverdagen i det hele taget. De sidder på rad og række og stirrer på skærmen, udforsker og er helt opslugte.

    ipad3.jpg

    Inden badminton

    ipad4.jpg

    I SFO

    ipad5.jpg

    Med lillebror

    ipad6.jpg

    Med vennerne

     ipad1.jpg

    På øverste køje

    Og hvordan har han det så, min store dreng med diabetes, er der mange, der spørger. Hvordan tager han det? Han er ikke voldsomt fysisk påvirket, faktisk har han det jo bedre efter insulinen nu gør et arbejde for kroppens celler. Han har nydt al den opmærksomhed, han har fået. Alenetid med mor og far. Han bryster sig overfor nysgerrige og ærefrygtige kammerater: ‘Det gør ikke ondt at blive stukket’ Han er sej.

    Han er også ansvarsfuld, forstår sygdommens alvor og konsekvenser. Han er kvik og ser sammenhængen mellem kulhydrater, insulin og blodsukker. Han holder styr på tingene.

    Jeg glæder mig også over at se, at han fordyber sig i leg og iPad med kammeraterne og fuldstændig glemmer, at han har en ny livsledsager. Han er Julius.

    Men når han er træt og lille, og vi skal måle blodsukkeret for 117. gang, så er sygdommen træls, og han græder tapre tårer og ønsker, at den her skæbne ikke var kommet over ham.

    Og hvis jeg kunne, tog jeg gerne åget af hans skuldre, befriede ham og bar det hele for ham. Jeg ville uden blinken tage sygdommen for ham.

  • Tudekiks

    Ringe

    ringe1.jpg

    ringe2.jpg

    Frosne ringe i vandet, og årringe i et træ, der var.

     U won’t believe what I believe when I’m alone

    DAD – Bad Craziness 

    Sat under hårdt pres af diabetes-krisen er mange af de konflikter, sår og situationer, der plejer at være allersværest sprunget op. Midt i sorgen og alle de nye ting, der skulle læres og fordøjes i forhold til sygdommen, så stod jeg pludselig der og bøvlede med al min angst for ensomheden og forladthedsfølelsen. Usikkerheden blussede uhæmmet op. Alt sammen godt blandet op med søvnløshed. Det resulterede i et kaos af følelser.

    Nu går det bedre, men note-to-self og omverdenen: stryg med hårene… :-)

  • Rejser..

    Barcelona

    barca1.jpg

    Udluftningskanal Casa Mila – Antonio Gaudi

    barca6.jpg

    Loftet i La Sagrada Familia

    barca4.jpg

    Mosaik i Parc Guell

    barca2.jpg

    Art Nouveau detalje i opgang

    barca3.jpg

    Rejsekammeraterne på det fine hotel

    barca7.jpg

    Julepynt på Ramblaen

    barca5.jpg

    La Playa

    Forresten har jeg jo været i Barcelona. Det føles som om, det var i et andet liv, fordi det var inden diabetes diagnosen satte en ny dagsorden.

    Det var mellem jul og nytår, og det var en slags pilgrimsrejse ind i Gaudi’s univers. Jeg er dybt fascineret af denne kunstner, der med sit meget eksperimenterende formsprog fik lov at lade sine organiske former udfolde sig hen over byen. Den dag i dag er hans værker fortsat spektakulære og dybt anderledes.

    Især monster-kirken La Sagrada Familia var en stor og høj oplevelse. 107 meter var vi oppe i et af tårnene. Et sug af en udsigt og et sug af højdeskræk.

    De sidste mange år levede Gaudi som en manisk særlig på kirkens byggeplads og kæmpede for at bygge og finansere sit værk. Det er også fascinerende at Gaudi’s liv endte med, at han blev kørt ned af en sporvogn og døde uidentificeret på et hospital. Højt at flyve – dybt at falde.

    Barcelona betog med sin gode stemning – afslappet julehumør, sin modernitet, sit velorganiserede transportnetværk og sit smukke solskinsvejr.

    I’ll be back

  • Det sagde de ikke noget om...,  Moving moment

    Det uventede

    Uanset hvad du venter på , er det altid det uventede, som ændrer dit Liv…

    Læste jeg i en status opdatering på Facebook idag (Tak til Akin Coban) – det kan jeg godt skrive under på.

    Livet slår store kolbøtter i disse måneder, både gode og dårlige: Jeg kan ikke helt følge med.

    I knæ efter diabetes-diagnose og opløftet af pludselig ikke at være alene mere. Grine, græde.

    Jeg havde ikke set det komme. Masser af oplevelsesværdi. Pyh.

    forandring3.jpg

    Love is life

    forandring2.jpg

    forandring.jpg 

    forandring4.jpg

  • Wonderboys

    2012

    2012.jpg

    Godt nytår. Forsinket, men ikke desto mindre.

    2012 er startet med en mavepumper. To dage inde i det nye år fik Julius konstateret diabetes, og vi kæmper nu for at synke den mundfuld og vende os til de nye tilstande. Han har det godt, allerede bedre end længe.

    Life is the art of drawing without an eraser