Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: juni 2015

Knallert type

henrik-beton

 

Henrik ‘Beton’ Jensen og hans PUCH.

Jeg har været i selskab med en stor flok passionerede veteran knallert-kørere. NYVK

NVK

 

Nerd (adjective: nerdy) is a descriptive term, often used pejoratively, indicating that a person is overly intellectual, obsessive, or socially impaired. They may spend inordinate amounts of time on unpopular, obscure, or non-mainstream activities, which are generally either highly technical or relating to topics of fiction or fantasy, to the exclusion of more mainstream activities. Additionally, many nerds are described as being shy, quirky, and unattractive, and may have difficulty participating in, or even following, sports. Though originally derogatory, “Nerd” is a stereotypical term, but as with other pejoratives, it has been reclaimed and redefined by some as a term of pride and group identity.

Wikipedia

Blackbird

Sara

sara

Jeg mødte Sara forleden dag i toget, eller det vil sige jeg mødte hende ikke, for vi talte ikke sammen. Jeg iagttog hende bare på afstand og tegnede hende som hun sad der og gjorde de sidste forberedelser inden den eksamen hun var på vej til. Jeg ved kun, hvad hun hedder fordi det stod tatoveret på hendes håndled – sammen med hendes fødselsdag. Hun er et forårsbarn. 20 somre.

Og jeg ved kun, at hun var på vej til eksamen, fordi hun talte kort i telefon med en klassekammerat. Hun var nervøs, ja faktisk så nervøs at hun var ved at tisse i bukserne og så er der jo alle dem man skal ringe til bagefter og fortælle om hvordan det er gået. ‘Men det gider jeg da kun hvis det går godt’ som hun sagde vrængende til veninden i den anden ende. ‘Og jeg har hørt at Andreas fik 10 og Louise 12’ Og helt karikeret efterabede hun en pigestemme, der med falsk omsorg sagde: ‘Du ringer da når du er færdig’

Sara var slank, veltrænet, velsminket. Neglene var vellakerede og hendes kridhvide bukser var pletfri. Hun havde nye turkis grønne Nike snickers. Alt var perfekt. Så en dårlig karakter ville nok ikke passe ind i billedet.

Foråret susede forbi undenfor.

Finn Skårderud om Mobil-telefoner og sociale medier:

‘Skamtelefonen, kaller han den. Mange faller gjennom i en sosial medieverden som handler om å sende ut vellykkede overflateversjoner av seg selv. Folk sender seg selv ut som et håpefullt prosjekt og får seg selv tilbake som et skuffet prosjektil, som han sier.

- Man sender jo ikke en autentisk versjon av seg selv. Dermed får du et løgnaktig språk der ute om lykke og suksess, som folk begynner å sammenligne seg med, og slik produseres mye skamfølelse.

Han tror at den økende bruken av sosiale medier kan få konsekvenser hos de digitalt innfødte som vi ennå ikke overskuer.

- Fikler du lenge inni digitale medier, kan du begynne å ligne på beskrivelsene av ADHD, fordi alt går så fort og er så fragmentert. Det blafrer og flimrer hele tiden. Mange blir avhengige og roter seg bort i en illusjonsverden av blogger og likes, og mister seg selv på veien. I tillegg kommer de relasjonelle og emosjonelle konsekvensene. Selv om vi har masse kommunikasjon, har vi ikke nødvendigvis kontakt. Vi kommer stadig nærmere hverandre, samtidig som vi blir mer alene.’

Og om dyrkningen af kroppen

‘- Vi kaller oss gjerne et sekulært eller verdslig samfunn. Det betyr ikke nødvendigvis at det religiøse blir borte, selv om vi tror mindre på Gud. Det religiøse i form av ritualer og trossystemer har blant annet blitt erstattet av denne typen kroppspraksiser. Helsestudioet er blitt et tempel hvor man forsøker å bygge sin psykologi. Ikke sin tro på noe der ute, men troen på noe her inne. Kristus ga opp sin kropp for menneskene, mens vi går opp i kroppen vår for oss selv.’

Bergens Tidende

Projekt Rudi! Part II

rudi_6

Mit første forsøg med en Rudi skitse blev aaaalt for kedeligt, så jeg hyrede kreativ hjerne nr.1 her i huset: Sigurd, til at hjælpe med at udvikle figuren og så skete der ting og sager.

sigurd2015

Sigurd er for cool til at blive fotograferet (måske er han lidt mæt på det punkt…)

rudi_5

Sigurds skitse

rudi_3

Rudi 2.0

Rudi har fire arme, fugl (med larve) i håret, cap, skinnende hvide snickers, monster på t-shirt, gulerod i lommen og en lucky cat. Han har hevet øjnene ud på sig selv.

Now we’re talking!

 

Projekt Rudi! Part I

selfie_1

Jeg har længe været fascineret af selfien som genre og selviscenesættelsen som en tendens i tiden og jeg er pt ved at samle inspiration sammen til et projekt – en lille fortælling, der kredser rundt om emnet selvoptagethed.

I min research har jeg stødt på mangt og meget selfie-guf:

selfie_2

 

selfie_3selfie_4

selfie_5

selfie_6

selfie_7

selfie_8

 

Hovedpersonen i min historie er på plads og navngivet, og jeg pønser på, hvordan han skal se ud. Han hedder Rudi. Og historien om hvorfor han hedder det skal nok komme senere.

rudi_1

I min fantasi er han en slags moderne udgave af Palle-alene-i-verden

rudi_2

Set herfra

vangoghsstilgaugains_stol

‘Between two such beings as he and I, the one a perfect volcano, the other boiling inwardly, some sort of struggle was preparing.’ Paul Gauguin – om forholdet mellem de to kunstnere i det gule hus i Arles.

I 1888 boede Vincent van Gogh og Paul Gauguin sammen i Arles. Det var en stormfuld relation og det endte som bekendt blandt andet i et klimax med et afskåret øre og efterfølgende afsked. De så aldrig hinanden igen efter Arles.

De to kunstnere var forskellige og uforenelige som olie og vand. Van Gogh malede i den periode sin stol, hvilket er et fantastisk værk og meget berømt. Hvad der er mindre kendt, er at han også malede Gauguins stol. Og i forskellen mellem de to billeder, de to møbler, farverne, formerne, lyset-  ser man med al tydelighed en kæmpe kontrast, som også kan tolkes som forskellen mellem deres kontrastfyldte temperamenter. Det bliver næsten et sindbillede på deres relation, når man stiller dem sammen.

Jeg ser det omkring mig i mennesker der mødes og skilles, og jeg ser det hos mig selv i mine egne relationer: det svære ved at forholde sig til den andens virkelighed og fælden man falder i ved at tage sit eget udgangspunkt som den eneste sandhed. Jeg ved godt man skal være nysgerrig og undersøgende – spørge sin ven, veninde og partner, hvordan de ser virkeligheden og situationen, så man ikke konkluderer, bedømmer og dømmer udfra ens eget standpunkt – ens egen stol. For så opstår misforståelser, konflikter, usikkerhed. Men jeg glemmer det, tør ikke, vil ikke, overser det – der er alle mulige forklaringer.

For det sker både i de små hverdags situationer, hvor så lidt som et nedslået blik der misforståes kan få usikkerheden til at rulle, til større og mere komplicerede konflikter, hvor den enes tavshed, fravær og manglende udsagn får den andens fantasier til at antage de utroligste former.

Så derfor skriver jeg igen og minder mig selv om at kommunikere og anstrenge mig for at se verden fra andres perspektiv end mit eget. At huske at der er andre verdener end min. For det kan godt være jeg synes jeg sidder i Van Goghs stol og at jeg ligesom antager at alle stole dermed ser sådan ud – lyst træ, et flettet sæde og uden armlæn. Men jeg har igen måttet erfare, at en stol er et meget vidt begreb.

samtalesofa

sofa_gul_brigitte

kontor_stol

There are no facts, only interpretations

Friendrich Nietzsche

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑