Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Month: september 2015

Hverdagens små mareridt

traume

traume2

Via Miguel Marquez.

Kan man godt have en fobi for fortrængning – altså angst for at et andre mennesker lader som om man ikke eksisterer?

Og endnu værre hvordan ved man overhovedet at man eksisterer? Er det når de automatiske døre åbner?

Hverdagen er fyldt med små angst provokerende oplevelser. Der er bare sjældent fokus på dem.

Men det er så dejligt når nogen helt af sig selv tænker, at de nysgerrigt vil prøve ens sko. Så er man pludselig ikke usynlig mere.

empati

How I feel today (part2)

tumblr_mxbpunaXkq1skebbwo1_500

Det rykker ikke ud af stedet idag.

Det gør rrrrrrrroll til gengæld. Stadig.

Ja, jeg kender ham<3

googleplus1   googleplus2

googleplus3   googleplus4

googleplus5

Ca. to gange om måneden får jeg en mail, der gentager det samme spørgsmål hver gang.  Og det er altid og kun den samme person, de antyder, at jeg måske nok kender. Det virker nærmest lidt manisk vedholdende. Afsenderen er på sporet af noget stort og har bidt sig fast.

Er der mere mellem himmel og jord? Kunne man spørge sig selv. Tja måske… Og måske er google svaret. Google som våger over os og vores gøren og laden. Nærmest før vi selv vidste, hvordan det var fat, kendte den store søgemaskine sandheden.

Svaret som jeg endnu ikke har givet den spørgelystne er: I den grad. Og han kender også mig – nærmest bedre end jeg selv gør.

Det ER noget stort, der er på færde. Det er kærligheden.

 

Om at håndtere sit stress monster

fyldt

Kowalski vision

Jeg bliver nogle gange fyldt op. Fyldt til randen. Stoppet helt til. Så jeg får en klaustrofobisk følelse af, at der ikke er plads og luft til mig. Og det sker som regel, når der sker for meget, når ting er svære,  når der er for mange og for meget, jeg synes jeg skal tage hensyn til og ansvar for.

Og bag det hele gemmer den gode gamle traver om længslen efter kærlighed og anerkendelse – og angsten for at fejle og skuffe. Altså det flossede selvværd.

Når selvværdet er lavt, vil du være tilbøjelig til at præstere for at få ros og være på hele tiden, for at andre skal kunne lide dig. Du vil søge bekræftelse, accept og kærlighed fra andre hele tiden,« siger psykoterapeuten.

»Det er i sig selv stressende, for så har du travlt med at gøre det godt hele tiden og gøre det næsten bedre end godt for at sørge for at få ros frem for kritik.

Anne-Grete Hav Hermannsen *Hvad er du værd?’ Jyllandsposten

 

stressmonster

John Kenn Mortensen – min monster-tegne helt

Og hvad gør man så, når alt man hører er et monster, der brøler at man skal gøre tingene bedre, hurtigere, mere perfekt, og man er holdt op med at sove…

Jeg kender mit monster, fordi jeg har set det i øjnene gentagne gange efterhånden, og når det har brølet tilstrækkeligt længe og jeg efterhånden hænger i laser, så ved jeg godt at jeg skal dykke et lag dybere, sortere i de ting jeg har indflydelse på og slippe alt det der ikke kommer mig ved eller som jeg ikke har magt over – fx fremtiden og fortiden.
Jeg vender blikket direkte mod angsten for ikke at være god nok. Og så taler jeg med mine fortrolige, letter mit hjerte, laver prioriteringslister og kortlægger mit liv. Og løfter selvværdet sig fra sumpen og monsteret falder til ro og lader mig sove natten igennem.

 

 

© 2017 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑