6 thoughts on “Behov og lyst III

  1. Du kan da bare tage lidt af det hele, kombinere og tage det bedste af fra begge verdener :-) Lettere sagt end gjort, I know…

  2. Ha ha. Ja jeg har jo sat det meget firkantet op og på spidsen. I virkeligheden er det vel nemt nok at smøre en hindbærsnitte-rugbrødsmad. Eller tage både forret, hovedret og dessert.
    I kombinationen big/aidan er det straks lidt mere kompliceret at kombinere eller finde nogen, der forener tingene.

  3. Tror at det med lyst ofte er en form for forstyrrelse, noget man ubevidst bruger for at slippe for det svære og besværlige – at få opfyldt sine behov for alvor. Lyst er mere impulsstyret, mere overfladisk, den umiddelbart letteste vej til noget der ligner behovsdækkelse, eller noget som afleder opmærksomheden kortere eller længere tid. At lære sine behov at kende og det der skal til er fast arbejde. Man skal virkelig mærke efter og være i god kontakt med sig selv. Det kræver både ro og opfindsomhed. Måske skal man prøve sig frem mange gange – og så kan det jo også ændre sig. Ligesom at finde den perfekte opskrift – der passer til lige nu.
    Tror at når vi ind imellem er i kontakt og ballance – så har vi lyst til det vi har brug for.

  4. Ja, det lyder jo lidt tungt og glædesløst med al den alvor og fast arbejde. For mig er roen ofte svær at finde i al min utålmodighed og rastløse raslen rundt, så hvis man nu kunne skyde genvej til tilfredsstillelsen og spare lidt af knokleriet, så ville det jo være lettere og en lettelse….
    Apropos metaforer: Jeg tror måske at vi skal til at snakke om det med at mærke sine behov som en opdagelsesrejse – godt nok en langsom mindfulness agtig rejse – men som noget spændende frem for arbejdsmetaforen, så kan det være det er nemmere at finde lyst til fordybelsen… Man kan vel godt grine lidt undervejs ….

  5. Ja, god pointe. Alvorligt er det, men det behøver ikke være glædesløst eller tungt. Det er vel meget forskelligt. Tror det kommer meget an på hvilken ramme man får skabt, samt type og temperement. Og der må findes genveje, ligesom vildveje og omveje. (hele vejen rundt om eller fugleflugt).
    En opdagelsesrejse ind i fundamentet, behovene og forsvaret.. Havde en drøm i nat; hvor jeg underviste og skrev en bog om behov og lyst! En af mine teser var, at lyst kan være knyttet til forsvaret. Den impulsive defensive del af forsvaret. Måske meget klogt? Det vil jeg undersøge nærmere i vågen tilstand.

  6. “Destruktiv lyst – i forsvarets tjeneste”. Titel på folder og foredrag holdt i nat.. Om dagen overvejer jeg at skrive; “Hold mere fri og lad det ubevidste arbejde” ..

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *