Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Julen er hjerternes fest

Nå, skulle man se om man kunne komme lidt i omdrejninger igen… tja måske, er I med endnu derude? 

Jeg har jo en hemmelig drøm om at gøre en hel masse ved den her blog, men jeg mangler noget fokus, noget energi og noget retning i øjeblikket. Nogen ideer?

Kigger herind og forsøger at finde svaret:

pejs.jpg

Alt imens jeg kan konstatere (noget som jeg godt vidste i forvejen): at savner man selskab, så er Facebook ikke rigtig svaret. Det er som at tisse i bukserne.
(Facebook er vist snarere svaret når man er i small-talk humør og trænger til at koble lidt fra mens man snuser små-nysgerrigt og halv-fraværende rundt. Facebook er venstrehåndsarbejde. Jeg ser på Facebook istedet for fjernsynet…)

Julen er hjerternes fest, siger vi i et væk, men hvad betyder det egentlig? At vi skal mødes og være sammen med vores kære. Det er jo en smuk tanke, der desværre også forstørrer ensomheden, hvis man ikke lige har fået sig indrettet på en måde, der tilgodeser hjertemøderne. Ja, det lyder lidt små-patetisk og det er det også… Jeg prøver at svinge mig op til lidt optimisme:

Jeg har en lang juleferie med mine allernærmeste sønner og jævnfør forrige indlæg, så er det jo både godt og skidt. Når ens primære samtalepartnere i mange dage i træk er to drenge på henholdsvis seks og fire år, så kan man godt komme til at længes efter at snakke om andre emner end prutter, at kunne ane andre horisonter end den næste omgang Stratego og en myndig person at dele rødvinen med.

Pyh, nå, det var det med fokus, energi og retning, jeg kom fra.

3 Comments

  1. Du kan overveje at skifte scene til tumblr, hvis du er træt af administrere din wordpress og gerne vil have noget mere microblogging agtigt.
    Eller overveje drupalgardens, hvis du vil have noget der er mere CMS agtigt.

    Men om det giver mere nærhed ved jeg nu ikke. Jeg valgte at tage på arbejde på ikke at drysse rundt derhjemme, men her er gabende tomt på arbejde. Heldigvis er en af mine kolleger lige kommet :-)

  2. Jeg indhenter snarest flere gode råd fra dig på teknikfrontem ifht bloggen.
    Men nej det kurerer jo ikke ensomhedsfølelsen, det er kun kvalitetssamvær der tæller på den konto. Og det har julen altså været for fattig på i år. Og hvis jeg tager på arbejde bliver det bare endnu værre for der kommer absolut ingen…

  3. Den er svær at greje, for jeg elsker jo din blog præcis som den er og hader forandring… Retningen går snart mod København i et døgns tid og vi glæder os til at dele rødvinen med dig og her taler vi ikke om prutter, vi slår dem kun… Godt nytår til min smukke, dejlige, søde, kærlige og helt fantastiske veninde, dig Marlene :-)

Skriv et svar

Your email address will not be published.

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑