Things have changed

People are crazy and times are strange
I’m locked in tight, I’m out of range
I used to care, but things have changed

Things have changed – Bob Dylan

Engang troede jeg, at udsatte jeg morgenmaden mere end 30 min, så gik verden under.

Engang troede jeg, at havde jeg ikke kontrol over alle detaljer, så gik verden under.

Engang troede jeg, at var man vred på, uenig med og i konflikt med nogen, så gik verden under.

Engang troede jeg, at gjorde jeg ikke alle tilfredse, så gik verden under.

Engang troede jeg, at skulle jeg tale i forsamlinger, så gik verden under.

Engang troede jeg, at hvis jeg var mig selv, så gik verden under.

Engang troede jeg ikke, jeg kunne løbe fem kilometer.

Engang troede jeg aldrig, jeg skulle skilles.

Engang troede jeg, at jeg var usynlig

Engang troede jeg, at jeg aldrig jeg skulle have børn

Engang troede jeg, at verden gik under, hvis jeg var alene.

Things have changed.

I dag stod jeg op kl. 9, spiste en halv banan og drak et glas vand kl. 10, nussede rundt til kl. 11. Løb fem kilometer. Cyklede hen til bageren. Gik i bad og spiste morgenmad kl. 12.30

Forleden dag var jeg så glad for mig selv, at jeg tog konfrontationen med en nøgleperson i mit liv og dermed ligeglad med at hun måske blev utilfreds og ligefrem uvenner med mig. For MIN grænse var nået. (ja aha, jeg har en grænse…)

Om en uge skal jeg sige noget til 46 studerende.

Nu har jeg børn.

Nu er jeg skilt.

Nu gemmer jeg mig ikke – nær så meget…

Nu er jeg alene (og jeg er næsten ikke bange)

Og verden står endnu.

La Vita è bella.

4 thoughts on “Things have changed

  1. Det lyder bare så godt. Tingene har ikke ændret sig, verden er verden, men du er forandret, eller det du tænker og synes om dig er forandret. Du gør noget andet. Og det lyder godt.

  2. Selvom det næsten er sørgelig læsning på den ene side, så bliver jeg glad. For det er også livsbekræftende! Der er også mange ting i mit liv, jeg aldrig troede jeg skulle gøre – og engang var alting sort eller vidt… så blev det gråt. Nu er der masser af farve – men også masser af smerte. Den slipper man ikke for – men det gør ikke noget, så længe der er håb og kærlighed…

  3. @ Christian Velkommen tilbage fra ferie :-) Ja, no change without tears – synger Katie Melua. Jeg kan kun sige at jeg er rørende enig. Engang var alting gråt, nu er der knald på farverne og power på alle kanaler – fuld knald på glæden, taknemmeligheden og lige så fuld knald på smerten, vreden. Det er helt forunderligt. Det er et meget bedre liv.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *