‘Vil du ha’ min autograf?’
Spørger en pige på ca. 10-11 år. Vi er i Ikea, og hun sidder i henslængt i en stol i jule-udstillingen, da jeg kommer forbi. Jeg kender hende ikke – hverken privat eller fra tv. Hun ser helt almindelig ud.
…
Er det et udtryk for, at tiden og børn og unge er meget anderledes, end vi var dengang, det var mig, der var 10 år. Eller er det bare hende og mig, der er meget forskellige personligheder? Jeg ville aldrig have henvendt mig til en fremmed voksen og foreslået, at hun skulle have min autograf. Der er sket noget med selvsikkerheden og selvoptagethed – men måske også dømmekraft og ydmyghed…
Jeg er nu kommet i tvivl: Skulle jeg have sagt ja…
…
Apropos autografer og star quality. Her er Lennons sidste autograf:
Og hans rådne tand som i denne uge blev solgt på en auktion for 170.000,-
Ps. Jeg har gemt alle mine tabte tænder og mine børns – just in case…
ha ha ha
Godt du har gemt de tænder. De skal nok blive noget værd en dag ;-)
Du må også gerne få min autograf. Jeg mener, just in case….
Jeg vil godt sikre mig din autograf, hvad bliver du berømt for?
Øhhhh … den der tand. Har den været gravet ned ude i haven, eller hvad?
Det ved jeg ikke. Men jeg har læst mig til følgende interessante oplysning:
‘Sælgeren af den rådne kindtand var Lennons tidligere husholder Dot Jarlett, som fik den af sangeren selv, da den var trukket ud tilbage i 1960erne.’ http://www.jv.dk/artikel/1225083:Gossip–Canadisk-tandlaege-koeber-John-Lennons-tand
En speciel ting at give sin husholder… Du får en rådden tand i bonus. Men det viste sig jo at være en fin gave.
“Suk!! De voksne nu om dage…”
tænkte pigen da Marlene gik forbi, og det endda uden at tage imod pigens rundhåndede og enestående tilbud”
Forskellen på nu, og de gode gamle dage i runde tal: Penge, og kommercialisering måske? Nok også i sidste ende årsagen til at barndommen bliver kortere og kortere.
Tja hun er vel et produkt af sin tid.
PS. Jeg sagde faktisk pænt nej tak til det enestående tilbud.