Supertankr

Glücklich allein ist die Seele die liebt

Set herfra

vangoghsstilgaugains_stol

‘Between two such beings as he and I, the one a perfect volcano, the other boiling inwardly, some sort of struggle was preparing.’ Paul Gauguin – om forholdet mellem de to kunstnere i det gule hus i Arles.

I 1888 boede Vincent van Gogh og Paul Gauguin sammen i Arles. Det var en stormfuld relation og det endte som bekendt blandt andet i et klimax med et afskåret øre og efterfølgende afsked. De så aldrig hinanden igen efter Arles.

De to kunstnere var forskellige og uforenelige som olie og vand. Van Gogh malede i den periode sin stol, hvilket er et fantastisk værk og meget berømt. Hvad der er mindre kendt, er at han også malede Gauguins stol. Og i forskellen mellem de to billeder, de to møbler, farverne, formerne, lyset-  ser man med al tydelighed en kæmpe kontrast, som også kan tolkes som forskellen mellem deres kontrastfyldte temperamenter. Det bliver næsten et sindbillede på deres relation, når man stiller dem sammen.

Jeg ser det omkring mig i mennesker der mødes og skilles, og jeg ser det hos mig selv i mine egne relationer: det svære ved at forholde sig til den andens virkelighed og fælden man falder i ved at tage sit eget udgangspunkt som den eneste sandhed. Jeg ved godt man skal være nysgerrig og undersøgende – spørge sin ven, veninde og partner, hvordan de ser virkeligheden og situationen, så man ikke konkluderer, bedømmer og dømmer udfra ens eget standpunkt – ens egen stol. For så opstår misforståelser, konflikter, usikkerhed. Men jeg glemmer det, tør ikke, vil ikke, overser det – der er alle mulige forklaringer.

For det sker både i de små hverdags situationer, hvor så lidt som et nedslået blik der misforståes kan få usikkerheden til at rulle, til større og mere komplicerede konflikter, hvor den enes tavshed, fravær og manglende udsagn får den andens fantasier til at antage de utroligste former.

Så derfor skriver jeg igen og minder mig selv om at kommunikere og anstrenge mig for at se verden fra andres perspektiv end mit eget. At huske at der er andre verdener end min. For det kan godt være jeg synes jeg sidder i Van Goghs stol og at jeg ligesom antager at alle stole dermed ser sådan ud – lyst træ, et flettet sæde og uden armlæn. Men jeg har igen måttet erfare, at en stol er et meget vidt begreb.

samtalesofa

sofa_gul_brigitte

kontor_stol

There are no facts, only interpretations

Friendrich Nietzsche

3 Comments

  1. Jeg tænker at man aldrig kan tage andres perspektiv fuld ud, men opmærksomheden på at der er andre stole, virkeligheder og perspektiver og nysgerrigheden efter at kende og forstå dem, er det der er vigtigt. På sammen måde tænker jeg at anerkendelse af at nogle stole, virkeligheder og perspektiver kan være grundlæggende forskellige fra ens egen(t) – uden dermed at være forkerte – bare anderledes, er en vigtig erkendelse.

  2. Marlene

    3. juni 2015 at 18:42

    Netop. Man skal være vågen nærværende og opmærksom…

    PS: https://www.flickr.com/photos/mysticpolitics/6869816750

Skriv et svar

Your email address will not be published.

© 2018 Supertankr

Theme by Anders NorenUp ↑